DSU-formand: Socialdemokratiet og fagbevægelsen er gledet for langt fra hinanden

Med dagpengeforringelser og en omfattende lærerkonflikt under Helle Thorning Schmidts (S) regering opstod der et skred i samarbejdet mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen.

Og det skred udgør i dag et problem for partiets politikudvikling, fordi Socialdemokratiet har glemt, hvad der kan komme ud af at involvere fagbevægelsen.

Sådan lyder analysen fra Katrine Evelyn Jensen, der er formand i DSU.

"Socialdemokratiet bør være bedre til at invitere fagbevægelsen ind i arbejdet med politikudvikling," siger Katrine Evelyn Jensen, der i de seneste måneder har udviklet 10 konkrete mål for en ny socialdemokratsk regering i tæt sammen med fagbevægelsens ungdom.

Det seneste eksempel på kløften mellem parti og bevægelse så vi ifølge DSU-formanden, da regeringen præsenterede sit første store reformudspil 'Danmark kan mere I'. Her præsenterede regeringen tre nye klimaerhvervsskoler, der skulle uddanne flere af faglærte til grønne omstilling.

Fagforeningerne med størst kendskab til erhvervsskolerne var dog ikke blevet taget i ed forinden. Dansk Metal mente endda, at klimaerhvervsskolerne var så dårlig en idé, at "den burde være blevet stoppet", som forbundssekretær Kasper Palm formulerede det til A4 Medier.

"Her er min tanke er, at man godt lige kunne have ringet til de relevante forbund og sagt, at vi gerne vil bruge 500-600 milloner på at gøre erhvervsuddannelserne mere grønne. Hvad tænker I? Hvordan gør vi det bedst," siger Katrine Evelyn Jensen.

Men det er jo ikke fagbevægelsen, der har mandat til at bestemme politikken? 

"Nej nej, og i DSU er det da også os, der sætter det sidste punktum. Men vi oplever, at vores politik ved et tæt samarbejde bliver langt mere kvalificeret og mere til de mennesker, vi gerne vil være noget for. Der tror jeg, at Socialdemokratiet kunne lade sig inspirere," siger Katrine Evelyn Jensen.

Mette på rette kurs

Opfordringen fra DSU-formanden kommer, da A4 Medier møder hende til Socialdemokratiets årsmøde. Samme dag har regeringen foreslået elevløn fremfor SU til unge, der vælger en sosu-uddannelse. Et forslag der mildest talt ikke blevet taget godt imod af Dansk Metals formand.

"Det her er trepartsstof eller overenskomststof – og ikke regeringsstof," sagde Claus Jensen til Politiken, et udsagn, der udstiller, at der også kan være nogle ulemper ved et meget tæt samarbejde.

Katrine Evelyn Jensen, der er vel også nogle positive ting ved afstanden? 

"Klart. Jeg er heller ikke der, hvor vi skal tilbage til, at vi sidder i hinandens hovedbestyrelser. Men Socialdemokratiet er et arbejderparti. Og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at det er Socialdemokratiet, som fagbevægelsen har det tætteste samarbejde med."

Den nuværende regering er dog på rette kurs og har med Arne-pension og højere dagpenge allerede gjort sit for at klinke sårene fra Thornings tid, mener DSU-formanden. Der skal bare gøres endnu mere:

"Efter at jeg selv har siddet i det rum med fagbevægelsens ungdomsorganisationer, har jeg fået en refleksion over, hvor mega meget klogere jeg bliver af at lytte til dem. Jeg er jo ikke ekspert i, hvordan sosu-assistent eller sygeplejersken på et lille hospital tænker til hverdag, og det er de guldkorn, jeg har indset, at vi får sindssygt meget ud af i DSU. Det er derfor, jeg har den her appel til Socialdemokratiet," siger Katrine Evelyn Jensen.

Flere faglærte i ungdomspartiet

I tilgift betyder sparringen med fagbevægelsens ungdom, at DSU er begyndt at tiltrække flere erhvervsuddannede, hvor ungdomspartiet før i tiden var mere domineret af akademikere, siger Katrine Evelyn Jensen. 

"Vi har formået at knække koden til, hvordan man får flere faglærte til at engagere sig i politik. Det var kun 40 procent af alle erhvervsskoleelever, der stemte til folketingsvalget i 2019. De har grundlæggende en meget lavere demokratisk selvtillid, og mange af dem svarer, at de ikke mener, politik gør nogen forskel, når man spørger hvorfor," siger hun.

Skal Socialdemokratiet for alvor etabelere sig som arbejdernes parti, bør de tage fagbevægelsens sager mere til sig. Eksempelvis ved at gå til angreb på de gule fagforeninger og kaste sig ind i kampen for at rette op på den lave organiseringsgrad.

"Vi står med en udfordring, hvor unge mennesker ikke organiserer sig, og der kommer flere, som organiserer sig i de gule. Det er jo en strukturel udvikling efter, at Anders Fogh og Claus Hjort i 00'erne adskildte fagbevægelse og a-kasser ved at lave tværfaglige a-kasser. Det er det, der virkelig fik organiseringsgraden til at falde markant. Og der har man fra Socialdemokratiets side ikke været inde at se på, hvordan man strukturelt hæver organiseringsgraden igen," siger DSU-formanden.

Men regeringen har for eksempel hævet dagpengesatsen og øget fradraget til fagforeninger siden valget?

"Og det er skide godt. Men det er ikke det, der strukturelt kommer til at ændre på organiseringsgraden. Jeg tror, at løsningen skal findes i samtale mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen," siger Katrine Evelyn Jensen.