Efterlønnere får bedre lønvilkår for corona-arbejde

20210614-154851-L-1920x1280we
Efterlønnere er tidligere blevet modregnet i deres ydelse, når de har trukket visir og beskyttelsesdragter på. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Fra 1. januar kan efterlønnere få dispensation for at arbejde i vaccine- og podecentre under coronapandemien.

Det vedtog Folketinget tirsdag, skriver Politiken.

Avisen har tidligere beskrevet, hvordan efterlønnere bliver modregnet i deres ydelse, når de trækker visir og beskyttelsesdragter på og giver en hånd med ved podning eller vaccination. Dermed har de tjent 120 kroner mindre i timen end deres kolleger, der ikke er på efterløn.

Men det skal nu være slut har et enigt Folketinget besluttet.

- Vi har lyttet til den virkelighed, der er. Der er et behov for personale og blandt andet i Politiken har vi kunnet læse om efterlønnere, der gerne vil bidrage, men oplever, at der er så hård en økonomisk straf for det. På den måde tager vi bestik af den virkelighed, der er og agerer ud fra den, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Politiken.

GDPR