Erhvervspsykolog: Topchefer er ikke deres løn værd

57,2 millioner, 54,8 millioner, 49,8 millioner.

Det er, hvad henholdsvis Deborah Dunsire, adm. direktør i Lundbeck, Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, og Cees ’t Hart, adm. direktør i Carlsberg, tjener om året.

Beløbene er hentet fra erhvervsmediet Finans, der har lavet en opgørelse, der viser, at de samlede udgifter til den adm. direktør i 17 store danske virksomheder i 2019 steg med 13 procent sammenlignet med året før.

LÆS OGSÅ: Andreas savner sin rumstation: 'Det føles som at være Superman'

Høje lønninger til topchefer er sædvanligvis noget, der kan få følelserne i kog. Men det er nødvendigt med de høje lønninger, hvis man vil tiltrække de rigtige mennesker til topposterne. I hvert fald, hvis man spørger Lars Rebien Sørensen, tidligere mangeårig direktør for Novo Nordisk og nuværende formand for Novo Nordisk Fonden.

I et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten med overskriften 'Forargelsen over direktørlønninger i Danmark er begrundet i misundelse' argumenterer 65-årige Lars Rebien Sørensen blandt andet for, hvorfor tocifrede milliongager til den øverste ledelse giver god mening.

Rebiens forklaring kommer, da journalisten spørger til kritikken af, at Carlsbergs adm. direktør, Cees ’t Hart, har en årsindtægt på 54,6 millioner kroner:

- Her mener jeg, at det er den danske misundelse, der gør sig gældende. Cees ’t Harts løn er på det niveau, der var nødvendigt for at kunne tiltrække en international kapacitet på området. Efterfølgende har man jo kunnet se, at han har leveret virkelig gode resultater, siger Lars Rebien Sørensen, der var medlem af Carlsbergs bestyrelse fra 2017-2019.

- For det første er det irrelevant, om folk er misundelige eller ej. Debatten handler om, om det er rimeligt. Når Rebien så påpeger misundelse, så ligger der en antagelse om, at folk føler sig mindre værd, jo mindre de tjener. Og det er jo netop en del af problemet, at de høje lønninger skaber mindreværd, siger han til A4 Arbejdsliv.

Topdirektører spiller marginal rolle

Lars Lundmann mener desuden, at Lars Rebien Sørensen med sit argument om, at de høje lønninger er nødvendige for at kunne rekruttere de rigtige mennesker, er med til at skabe en konsensus om, at det kun er ganske få mennesker, der kan varetage toplederstillinger:

- Men det passer ikke. Det er ikke en slags supermennesker, der sidder som topchefer. Det er stillinger, som du og jeg med den rigtige oplæring kan varetage. Men Rebien kan selvfølgelig have en interesse i at fastholde ideen om, at topchefer er helt unikke mennesker. Han ville devaluere sin egen karriere ved ikke at gå med på den pointe, siger Lars Lundmann.

Finans har også lavet en opgørelse over, hvor mange gange den adm. direktørs løn er større end gennemsnitslønnen i de 17 undersøgte virksomheder. Her har Cees 't Hart en årsløn, der er 194 gange større end gennemsnittets, mens Novo Nordisks Lars Fruergaard Jørgensen tjener 73 gange mere og Deborah Dunsire i Lundbeck 70 gange mere end gennemsnitslønnen i deres respektive virksomheder.

Erhvervspsykologen påpeger, at den tidligere Novo Nordisk-direktør indirekte kalder sine topdirektørerkolleger for 'egoister', hvis han mener, at det kun er lønnen, der motiverer dem.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Forstår topchefer ikke, hvor meget de tjener?

- Motivationen er selve jobbet, og ikke blot lønnen. En motiveret direktør er ikke mindre tilbøjelig til at tage et job, fordi han får 20 i stedet for 40 millioner kroner. Hvis man ville rekruttere egoister, som sætter deres egen løn højere end virksomhedens mission, skal man selvfølgelig give en høj løn – men er det virkelig det, man vil?,  spørger han og fortsætter: 

- Når Rebien siger, at det er direktøren, der skaber virksomhedens gode resultater, passer det heller ikke. Om eksempelvis Novo Nordisk er en succes eller ej, har kun meget lidt med direktøren at gøre. Det handler meget mere om, hvorvidt Novo Nordisk sidder på et lukrativt marked, om der er høj- eller lavkonjunktur og om hvilke konkurrenter der er. Det har også betydning, at Novo Nordisk i sin tid lavede en god aftale med staten, der er med til at finansiere patienternes medicin.

Chefen er kun én af flere brikker

I interviewet med Jyllands-Posten anerkender Lars Rebien Sørensen naturligvis, at medarbejderne i en virksomhed er med til at skabe værdi, men han fremhæver samtidig, at 'direktøren træffer bare tit nogle meget afgørende beslutninger, som får stor indflydelse på det endelige resultat'.

Her påpeger Lars Lundmann, at topdirektøren sjældent har lov til at træffe de afgørende beslutninger alene. Typisk er det bestyrelsen, der i de tilfælde har den afgørende stemme, ligesom direktøren undervejs bliver rådgivet af en lang række eksperter internt i virksomheden. Desuden mener erhvervspsykologen, at alle medarbejdere har et ansvar.

Erhvervspsykologen ser også et problem i, at mange på linje med formanden for Novo Nordisk Fonden forsvarer høje direktørlønninger med argumentet om, at de har et stort ansvar:

- En pædagog har eksempelvis ansvaret for, om dit barn udvikler sig og kan sågar være årsag til, at det dør, hvis vedkommende ikke er sin opgave voksen. Pædagoger har med andre ord et langt større ansvar end en topdirektør, men de får ikke betaling for det. Og desuden ser man af og til, at når der sker rigtig store skandaler i en virksomhed, så er direktøren den første til at fralægge sig ansvaret.

Mere åbenhed om lønninger

Selvom Lars Lundmann er uenig i de fleste af Lars Rebiens synspunkter, er han dog enig med ham i, at virksomhederne skal være mere åbne omkring eksempelvis deres incitamentsprogrammer for topledelsen. I interviewet med Jyllands-Posten argumenterer han således for, at åbenhed er vejen frem.

- Det handler om åbenhed. Alle skal kunne se, præcis hvad en topdirektør får sin bonus for. Hvis ikke målene er ambitiøse, bliver bestyrelsen til grin, aktionærerne bliver sure, og der kommer en offentlig debat om, hvorvidt det program var ambitiøst nok. Det er for mig at se vejen frem, siger Lars Rebien Sørensen.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Topchefer må dele lønfesten med flere

Hvis vi vender tilbage til præmissen om, at debatten starter, fordi vi er misundelige. Hvordan forholder det sig så, når vi ser på for eksempel kommunaldirektørers lønninger. Mange af dem tjener som offentligt ansatte et sted mellem to og tre millioner kroner om året. Mener du, det er rimeligt?

- Problemet er jo det samme. Man tager penge fra et andet område, når man betaler til direktøren. Når Novo Nordisk-direktøren får 54,8 millioner, så er det penge, der kunne være gået til fx at kurere diabetes. Når kommunaldirektøren får to millioner, så er det penge, der går fra vores kernevelfærd. Modargumentet er selvfølgelig, at vi har fantastiske mennesker til at styre velfærden. Men man aner i virkeligheden intet som helst om, hvorvidt mange andre kunne være lige så gode, siger Lars Lundmann.