Der er blevet sat punktum for mere end fem års dramatiske sværdslag om EU's mindstelønsdirektiv.
Det skete tirsdag morgen, da EU-Domstolen afsagde dom i det søgsmål, som den danske stat - stærkt tilskyndet af fagbevægelsen - har anlagt mod EU for at annullere direktivet.
Da dommeren tonede frem på en ustabil videoforbindelse fra Luxembourg, var det dog med en lidt anden melding end den, fagbevægelsen havde håbet på.
Mindstelønsdirektivet opretholdes, og domstolen bekræfter gyldigheden af en stor del af direktivet.
Det er dog ikke uden undtagelser. Domstolen peger konkret på én passage i direktivets artikel fem, som bliver pillet ud.
Passagen omhandler en mekanisme i direktivet, der ville forhindre en nedsættelse af den lovbestemte mindsteløn i et medlemsland, hvor en mindsteløn er trådt i kraft. Det automatiske lønværn skal tage udgangspunkt i lønindekser.
Men ved at forhindre, at lønnen sættes ned, går EU for langt i deres indblanding i den konkrete løndannelse, finder EU-Domstolen.
Derimod rører EU-Domstolen ikke ved artikel fire, som ellers er udpeget af dansk fagbevægelse som den mest problematiske del af direktivet.
Her får Danmark - og Sverige, der sluttede sig til søgsmålet - ikke medhold.
Kontroversielt indhold består
Mindstelønsdirektivets artikel fire har til formål at styrke overenskomster og kollektive forhandlingssystemer i medlemslandene. Det er blandt andet her, man finder den kontroversielle regel, der forpligter medlemslandene til at udarbejde en handlingsplan, hvis overenskomstdækningen falder til under 80 procent.
Reelt set får den del af direktivet dog ingen konsekvenser for den danske model, selvom nye tal peger på at overenskomstdækningen reelt set ligger på 69 procent og ikke de 82 procent, der er det officielle tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Men formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, hæfter sig ved, at EU-Domstolen sætter en grænse for indblanding i løndannelsen og udlægger selv sådan, at EU-Domstolen har givet Danmark "delvist ret":
"Det er den tolkning, jeg har. Jeg er glad for, man har lyttet. Vi fik ret - ikke i alt, men delvist. Dagens afgørelse viser jo, at EU gik for langt. De har ikke beføjelserne til at blande sig i løndannelsen. Det ligger hos medlemslandene. Det er den tolkning, jeg synes, vi skal trække ud af dagens foreløbige meldinger."
Forhåbningerne var ellers store, da EU's generaladvokat i januar anbefalede domstolen helt at annullere direktivet.
I Dansk Industri erklærer Søren Kryhlmand, direktør for arbejdsmarked og personalejura, sig ærgerlig over dagens afgørelse. Kryhlmand, der er topforhandler på den toneangivende industrioverenskomst, mener, at dommen åbner for, at EU indirekte kan blande sig i fastsættelsen af lønnen.
"Vi havde gerne set, at direktivet var blevet annulleret, så der blev sat klare hegnspæle om vores model. EU spiller og skal i øget grad fremover spille en afgørende rolle på en lang række andre felter, som er afgørende for vores konkurrenceevne, forsvar og den grønne omstilling. Men på løn og arbejdsvilkår skal hvert land bestemme selv – det har EU-Domstolen desværre ikke bekræftet entydigt i dag," siger han i en skriftlig kommentar til A4 Overenskomst.
Rækker ud til europæisk fagbevægelse
I Fagbevægelsens Hovedorganisations domicil på Islands Brygge tog FH-formanden ordet, kort efter dommen var blevet oplæst på storskærm til et arrangement, hvor store dele af fagbevægelsen var mødt op for at overvære afgørelsen.
Videoforbindelsen til Luxembourg blev i det mest afgørende tidspunkt ramt af teknisk nedbrud, og derfor var der forvirring blandt fagbevægelsens spidser på Islands Brygge såvel som i Beskæftigelsesministeriet, hvor beskæftigelsesminister Kaare Dybvad (S) og hans embedsmænd, der har stået for at anlægge søgsmålet, også så med.
Derfor understregede FH-formanden, at fagbevægelsen nu skal nærlæse dommen, før man kan konkludere mere skråsikkert.
Men selvom dommen udløste "blandede følelser", gjorde Morten Skov Christiansen også meget ud af at sende et signal til resten af Europas fagbevægelser, som - bortset fra enkelte lande som Sverige - har støttet mindstelønsdirektivet hele vejen igennem og har taget sig til hovedet over Danmarks indædte modstand.
"Det her kalder også på en samtale med vores europæiske kolleger. Der er mange lønmodtagere i Europa, der har det hårdt og slider under meget dårlige vilkår," sagde Morten Skov Christiansen, inden han forpligtede sig til at kæmpe mod underbetaling og social dumping i hele Europa.
"Med det sagt kvitterer jeg for et godt og tæt samarbejde med den danske regering og arbejdsgiverne. Sammen har vi stået vagt om den danske model," lød det kort efter dommens afsigelse.
