EU ønsker gennemsigtighed om løn: Nu går Danmark med i kampen

20210710-110744-L-1920x1277we
EU vil gøre det lettere for lønmodtagere at få oplysninger om lønninger. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Den 6. december mødes EU's beskæftigelsesministre for blandt andet at diskutere EU-Kommissionens forslag om øget løngennemsigtighed på arbejdsmarkedet. Regeringen har fået mandat til at støtte forslaget dog med forbehold.

EU-Kommisionen ønsker et EU-direktiv om øget løngennemsigtighed, der skal sikre ligeløn på arbejdsmarkedet.

Direktivet er endnu ikke vedtaget, men torsdag eftermiddag fik fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) af Folketingets Europaudvalg mandat til at fortsætte forhandlingerne, når EU’s beskæftigelsesministre mødes den 6. december. 

LÆS OGSÅ: Ledigheden er lav - men hvor lav kan den blive?

Det fortæller Bente Sorgenfrey, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med ansvar for internationalt samarbejde. 

 - Udvalget er overordnet positivt over for forslaget, og det er FH også. Men det er dog altid en grundlæggende præmis for FH, at når EU regulerer på områder, som falder under den danske aftalemodel, skal det ske i respekt for parternes aftaleautonomi og det fagretlige system.

Vi støtter naturligvis op om tiltag, der har en målsætning om at skabe ligeløn. Men vi har nogle bekymringer for, hvordan man kan sammenligne lønninger på tværs af sektorer
Bente Sorgenfrey, næstformand FH.

Årsagen til FH's opbakning for mere åbenhed omkring aflønninger af ansatte er, at det kan løsne op for de lønforskelle, der er mellem mænd og kvinder. 

- Vi støtter naturligvis op om tiltag, der har en målsætning om at skabe ligeløn. Men vi har nogle bekymringer for, hvordan man kan sammenligne lønninger på tværs af sektorer. Ligesom vi heller ikke ønsker at pålægge arbejdsgiver en masse bureaukrati. Det er vigtigt, at ministeren hejser flaget for vores bekymringer undervejs i forhandlingerne. 

En del af forslaget er, at arbejdsgiver skal lave registreringer af, hvordan aflønningen af medarbejderne foregår. Men der lægges ikke nødvendigvis op til et åbent register, hvor alle og enhver kan få overblik over lønninger. 

Høj detaljeringsgrad

I kommisionens forslag står der blandt andet: 

"Ansøgere har ret til at få oplyst lønniveauet for den pågældende stilling, og arbejdsgivere må ikke spørge til ansøgeres lønhistorik. Arbejdsgivere skal have en tilgængelig beskrivelse af de kønsneutrale kriterier, der anvendes til at fastsætte løn og karriereudvikling".

"Arbejdstagere har på anmodning ret til at få oplysninger fra deres arbejdsgiver, for at de kan vurdere, om de aflønnes på en ikke-diskriminerende måde i forhold til andre arbejdstagere i organisationen, evt. via deres repræsentant eller et ligebehandlingsorgan. Arbejdstagere må ikke forhindres i at offentliggøre deres løn, men arbejdsgiveren kan kræve, at anvendelsen af de udleverede oplysninger begrænses til håndhævelsen af retten til lige løn." 

Både vi, regeringen og Dansk Arbejdgiverforening synes, vi skal have tid til at undersøge bekymringspunkterne. Så vi vil henvende os til kommisionen for at få gearet lidt ned for processen
Bente Sorgenfrey, næstformand FH.

For Bente Sorgenfrey er det vigtigt, at der er en grad af national metodefrihed, og den mulighed skal der være tid til at undersøge til bunds.

- Vi synes, det går lidt for stærkt lige nu. Både vi, regeringen og Dansk Arbejdgiverforening synes, vi skal have tid til at undersøge bekymringspunkterne. Så vi vil henvende os til kommissionen for at få gearet lidt ned for processen.

Selvom regeringen overordnet er positiv omkring forslaget, udtrykker den også bekymring. Det fremgår af et notat, Beskæftigelsesministeriet har sendt til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

LÆS OGSÅ: DA med massiv kritik af jobcentrene: Overlad flere opgaver til det private

"Regeringen finder detaljeringsgraden i forslaget for stor og har rejst bekymring ved de meget detaljerede håndhævelses- og tilsynsbestemmelser og disses overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet de potentielt kan udfordre den
danske arbejdsmarkedsmodel og medføre unødige byrder for erhvervslivet". 

GDPR