Forstå hvad der er på spil, når FH skal vælge ny formand

image_6483441
Morten Skov Christiansen (i midten) er foreløbigt den eneste, der har meldt sig som kandidat til formandsposten i FH. Men flere forbundsformænd håber, at Henrik W. Petersen melder sig som modkandidat. Billedet er fra FH kongressen sidste år. Foto: Philip Davali/FH
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) skal snart finde Lizette Risgaards afløser og spekulationerne om en mulig modkandidat til Morten Skov Christiansen tager til. Ifølge eksperter er det ikke uden betydning, hvem der bliver formand.

Om mindre end tre uger skal Fagbevægelsens Hovedorganisation finde en ny formand.

Det sker på et bagtæppe af flere måneders krise, som blev udløst af anklagerne om krænkende adfærd fra daværende formand Lizette Risgaard.

Det forestående formandsvalg har allerede nu udløst et magtspil i kulissen, der ikke kun handler om politik og erfaringer, men også balancer mellem offentlig og privat. Og det skyldes blandt andet FH's historik, lyder vurderingen fra nogle af landets toneangivende eksperter på området.

FH blev dannet, da de to hovedorganisationer LO og FTF tilbage i 2018 lod sig fusionere.

LO havde flere af de store private forbund som 3F, HK og Dansk Metal i folden, mens FTF repræsenterede mange offentlige grupper såsom både sygeplejersker, pædagoger og skolelærere.

Og det var på flere måder et umage par, der slog sig sammen i den nye, fælles hovedorganisation, forklarer Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

"Det var vel, hvad man kan kalde et fornuftsægteskab. LO's udfordring var, at man igennem mange år havde mistet medlemmer, og derfor kunne man godt bruge en partner for at få noget mere volumen. Omvendt havde FTF et ganske stabilt medlemstal, men her havde man ikke den politiske indflydelse, som LO traditionelt har haft," forklarer Laust Høgedahl.

Nana Wesley Hansen, der forsker i arbejdsmarkedet og offentlige overenskomster på Københavns Universitet, vurderer, at man med FH fik en mere strømlinet og professionaliseret hovedorganisation, som kunne gøre sig gældene over for det politiske system primært i Danmark, men også eksempelvis i EU.

Forskellene blandt medlemsforbundene i FH har dog igennem årene også skabt udfordringer.

"Man har skullet balancere mange forskellige interesser – både private og offentlige – hvorfra man fortsat kunne skabe en position og et politisk ståsted, hvor man kan tale klart og tydeligt. Og det synes jeg faktisk, at de generelt er lykkedes meget godt med," siger Nana Wesley Hansen. 

Muligt formandsopgør

Den fungerende FH-formand, Morten Skov Christiansen, er indtil videre den eneste kandidat til formandsposten, der skal besættes på den ekstraordinære kongres 7. september.

Han blev en del af fagbevægelsen i 2007 som konsulent i Dansk Metal og kom ind i LO-systemet, da han blev valgt som formand for LO Hovedstaden i 2014.

På den måde er han ifølge Laust Høgedahl "vokset op" i hovedorganisationen.

Flere forbundsformænd har til A4 Medier dog udtrykt bekymring for, at Morten Skov Christiansen ikke har tilstrækkelig erfaring med overenskomstforhandlinger, og det kan blive hans svaghed.

LÆS OGSÅ: Analyse: Rænkespillet om formandsposten i FH er i gang

Endnu har han ikke meldt sit kandidatur, men i kulissen spøger formanden for Blik- og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen, og flere forbundsformænd har allerede meldt deres støtte til ham som modkandidat i formandsvalgkampen.

Modsat Morten Skov Christiansen kommer Blik- og Rør-formanden i den grad med privat overenskomstblæk på fingrene og forhandlingserfaring i bagagen.

Ifølge Laust Høgedahl er det ikke uden betydning, hvem der sidder i formandsstolen, for FH kan bevæge sig i flere forskellige retninger alt efter, hvem der bliver formand.

"Det betyder noget, hvad en FH-formand vil satse på politisk. På den måde har man som formand jo muligheden for at sætte retningen for FH," siger Laust Høgedahl.

En FH-formand skal ifølge Nana Wesley Hansen gerne besidde nogle særlige karaktertræk for at blive en succes.

"Man skal være slagkraftig indadtil, så man kan holde styr på alle de forskellige medlemsforbund, der er i butikken. Man skal kunne indgå kompromiser, som kan munde ud i noget, hvor man kan agere som en samlet hovedorganisation. Og så skal man kunne tænke strategisk fremadrettet og indgå i samarbejde med både arbejdsgivere og det politiske system," siger Nana Wesley Hansen.

Lønløft kan skabe splid

Efter valget på FH-kongressen 7. september skal den næste formand hurtigt trække i arbejdstøjet.

Det skyldes både den varslede, permanente trepartsinstitution og især det kommende lønløft til faggrupper i det offentlige - begge dele bebudet af SVM-regeringen i dens regeringsgrundlag.

Lønløftet risikerer nemlig at skabe splid mellem medlemsforbundene i FH og dermed også rippe op i gamle sår, påpeger Laust Høgedahl.

"Der kan hurtigt opstå den splittelse, som der altid har været i FH mellem de private og de offentlige forbund. De private forbund mener ikke, at politikerne skal gå ind og blande sig i løn og tilsidesætte reguleringsordningen. Det vil bryde med den danske model. Samtidig mener de offentligt ansatte jo naturligvis, at det er kærkomment, at der nu kommer en ekstra pose penge, der kan rette op på manglende ligeløn og medvirke til at løse rekrutterings- og fastholdelsesproblemer i den offentlige sektor," forklarer Laust Høgedahl.

GDPR