Fagbevægelsen får politisk opbakning: Flere partier vil have en juridisk vurdering af store bededag

20230112-160432-L-1920x1280we
Karsten Hønge (SF) bakker FH op i, at der bør laves en juridisk vurdering af store bededags-afskaffelsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
FH vurderer, at afskaffelsen af store bededag kan være i strid med foreningsfriheden og vil have regeringen til at undersøge det nærmere. De får nu opbakning fra både røde og blå partier, som også vil have en juridisk vurdering.

Er afskaffelsen af store bededag i strid med internationale konventioner?

Det vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), at der er grund til at tro, og derfor vil de have regeringen til at undersøge sagen nærmere.

LÆS OGSÅ: Afskaffelse af store bededag kan være i strid med internationale konventioner

Og fagbevægelsen får nu opbakning fra flere partier i Folketinget, der også vil have sagen undersøgt. 

"Det er et spændende spor, FH her forfølger. Det vil jeg gerne bakke op om," siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF).

Karsten Hønge vil nu bede beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om en juridisk vurdering af, om "indgrebet over for store bededag kan opfattes som et angreb på foreningsfriheden".

"For hvad nytter det, hvis en regering kan trække hele substansen ud af det at være medlem af en forening. Hele idéen med en fagforening er jo, at man kan indgå aftaler som her, hvor man får ekstra betaling for en helligdag. Ved at fjerne det tager man i mine øjne noget af substansen ud af det, og om det så er et brud på foreningsfriheden, vil jeg gerne have ministerens vurdering af," siger Karsten Hønge, som samtidig vil spørge ministeren om det kan være på kant med loven om appropriation.

Også Dansk Folkeparti vil have ministeren på banen i sagen.

"Det er helt klart noget, vi vil følge op på og forlange et svar på fra beskæftigelsesministeren. Der er der slet ikke nogen tvivl om. Det her er jo bare endnu en grund til, at det her er problematisk. Lovforslaget er blevet hastet igennem, og det er blevet trukket ned over os alle sammen," siger Nick Zimmermann, der er beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti.

"Man må bare sige, at den nye beskæftigelsesminister er kommet skævt fra start, og at man ikke har styr på sine ting, inden man fremlægger dem, det, synes jeg, er stærkt problematisk," udtaler han.

Advokater: FH har en pointe

Afskaffelsens potentielle konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 11 om foreningsfrihed er beskrevet i FH's høringssvar.

A4 Aktuelt har sidenhen talt med to advokater, som vurderer, at fagbevægelsen muligvis har en sag.

Kort fortalt lægger fagbevægelsen i deres vurdering til grund, at lovforslaget er et indgreb i de kollektive overenskomster. Her tænkes i særdeleshed på lovforslagets paragraf to, som bestemmer, at helligdagstillæg bortfalder for faggrupper, som i forvejen skulle arbejde på store bededag. 

Det mener FH's jurister så kan tolkes som et indgreb i foreningsfriheden, og de mener, at en bestemt dom bakker deres sag op. Den såkaldte 'Demir og Bayakara mod Tyrkiet'-dom fra 2008, der kort sagt betyder, at fagforeningernes ret til at forhandle overenskomster anses som et udtryk for foreningsfrihed, og en krænkelse af det ene, er en krænkelse af det andet.

Den vurdering får opbakning fra to advokater med speciale i arbejds- og ansættelsesret.

"Jeg er på mange måder enig med FH i deres vurdering. Det er ikke kun en formel ret, men også en reel ret, der knytter sig til den omstændighed, at man har indgået kollektive overenskomster. Den formelle ret er illusorisk, hvis staten bare kan tilsidesætte det, som er aftalt," sagde Peter Breum, der er partner i Sirius Advokater, til A4 Aktuelt tirsdag.

K: Fjernet kryds udstiller sagen

FH hæfter sig i denne sag ligeledes ved regeringens kobling til de fremrykkede forsvarsudgifter. Det gør de - ifølge FH's chefjurist Peter Nisbeth - fordi EMRK artikel 11 stk. to netop påpeger, at statslige indgreb kun kan retfærdiggøres, hvis det eksempelvis er nødvendigt af hensyn til national sikkerhed eller offentlighed tryghed.

Hos De Konservative hæfter de sig også ved denne kobling, som de fra begyndelsen har taget afstand fra.

"Nu, hvor regeringen er på vej hen til et sted, hvor man har accepteret, at der ikke er et kryds mellem store bededag og forsvarsudgifterne, så falder det jo ligesom til jorden. Så det udstiller sagen endnu mere," siger Helle Bonnesen.

Hun vil også bringe sagen op for ministeren i Beskæftigelsesudvalget.

A4 Aktuelt har henvendt sig til Beskæftigelsesministeriet for at få svar på, hvorvidt regeringen vil følge FH's opfordring og få afklaret de juridiske bekymringer, men ministeriet kan ikke svare på, hvorvidt man har igangsat det arbejde eller ej.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om, hvordan hun forholder sig til bekymringen fra fagbevægelsen og oppositionspartierne.

GDPR