Fagbevægelsen har lavet kæmpe selvmål op til fodbold-VM

Gitte_Redder_bred
15. okt. 2021 06.00
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

DET DANSKE FODBOLDLANDSHOLD - mændenes altså – har dygtigt og velfortjent kvalificeret sig til næste års verdensmesterskaber, der spilles i ørkenstaten Qatar. Og som Kasper Hjulmands hold spiller for tiden, kan de sagtens få medaljer med hjem i 2022.

Men inden fodboldrusen løber helt af med os, er det på sin plads at sprede lidt uhygge. For som den internationale fagbevægelse ILO, menneskerettighedsorganisationer og adskillige medier har påpeget og dokumenteret i årevis, er de imponerende stadions, hoteller og andre faciliteter i Qatar bygget af titusindvis af migrantarbejdere.

Mens fodboldstjerner som Joakim Mæhle, Thomas Delaney og Kasper Schmeichel godt kan finde ud af at bevæge fødderne, kniber det mere for fagbevægelsen med at finde ud af, hvilket ben man skal stå på
Gitte Redder

De fleste af migrantarbejderne kommer fra Indien, Nepal, Filippinerne, Bangladesh, Sri Lanka, Pakistan og en række nationer i Afrika. De arbejder under kummerlige forhold i Qatar, hvor demokrati, ytringsfrihed og ordentlige arbejdsforhold for migrantarbejderne er en by i Rusland.

Det mest forfærdende er, at alt for mange af migrantarbejderne aldrig vender hjem til deres familier igen. De sønner og døtre, som migrantarbejderne er rejst langt væk for at kunne forsørge, ser ikke altid deres far igen. Den britiske avis The Guardian kunne tidligere på året fortælle, at 6.500 migrantarbejdere har mistet livet, siden Qatar med knap tre millioner velstående indbyggere for en halv snes år siden fik tildelt verdensmesterskabet.

Allerede abonnent?

Glemt kodeord

Få adgang til

logo
Få gratis adgang
Allerede abonnent?

Glemt kodeord