Ny undersøgelse: Faglærte og ufaglærte folketingskandidater blev vraget til fordel for akademikere

20201103-123805-L-1920x1280we
Folketinget er næsten ligeligt fordelt på køn. På uddannelse ser det noget værre ud, viser ny undersøgelse. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Akademikere havde 13 gange så stor chance for at blive valgt som ufaglærte og faglærte ved folketingsvalget, viser en kortlægning fra Cevea. FOA og 3F er uenige om betydningen af faglig repræsentation.

Mens det aldrig er gået bedre med fordelingen af mænd og kvinder i Folketinget, er det gået den modsatte vej med repræsentationen ud fra uddannelsesniveau ved det seneste folketingsvalg.

Det viser en ny rapport fra centrumvenstre-tænketanken Cevea.

Cevea har kortlagt uddannelserne for de 175 danske folketingsmedlemmer og sammenlignet dem med uddannelsesniveauet blandt opstillede kandidater og i befolkningen.

Kortlægningen viser for det første, at ufaglærte og faglærte er underrepræsenterede og akademikere er overrepræsenterede på Christiansborgs gange.

Helt konkret udgør ufaglærte og faglærte 61 procent i befolkningen, men kun 17 procent af Folketinget. Omvendt udgør kun 13 procent af befolkningen folk med en lang videregående uddannelse, mens de sidder på næsten hvert andet sæde i folketingssalen - helt præcist 49 procent.

For det andet viser kortlægningen, at akademikere har 13 gange så stor en sandsynlighed for at blive valgt end kollegaen med en ufaglært eller faglært baggrund. Det er de dårligste odds for sidstnævnte gruppe siden valget i 2011.

Artiklen fortsætter under figuren

I Cevea hæfter man sig først og fremmest ved den skæve repræsentation, som de kalder et "demokratisk problem".

"Det er blevet værre med skævheden. Det er lige ved, at der ikke er en stemme til ufaglærte og faglærte længere," fortæller Cevea-direktør Asbjørn Sonne Nørgaard.

Partierne skal gøre noget

Problemet med den lave repræsentation skal ifølge Cevea findes flere steder: Hos de ufaglærte og faglærte selv, hos partierne og hos vælgerne. Derfor kommer tænketanken også med tre opfordringer.

For det første er de ufaglærte og faglærte ikke kun underrepræsenterede i Folketinget, men også i andelen af opstillede kandidater. Derfor bør flere i denne gruppe melde sig ind i et parti og søge opstilling.

For det andet skal både partierne og faglige organisationer gøre en større indsats for at opstille og i øvrigt klæde de ufaglærte og faglærte kandidater bedre på til at debattere og begå sig i medierne.

For det tredje bør vælgerne i højere grad have uddannelsesbaggrund med i tankerne, når de sætter deres kryds.

Det sidste kræver et langt sejt træk, men hos partierne ville man hurtigt kunne gøre en indsats, mener Cevea-direktør Asbjørn Sonne Nørgaard.

"Den lavest hængende frugt er nok, at partierne er opmærksomme på det. Få dem til at stille ufaglærte og faglærte op som kandidater. På den korte bane kan man gøre en indsats i kredsene, hvis man beslutter sig for det," siger han.

Kortlægningen viser ikke, hvorfor de ufaglærte/faglærte fik et dårligt valg. Men Asbjørn Sonne Nørgaard vurderer, at det skyldes manglende opmærksomhed fra alle parter.

"Jeg vil ikke tale køn ned, men der har været et enormt fokus på køn, og der har ikke været nært tilsvarende fokus på andre sociale erfaringer end netop køn," siger direktøren og henviser til en anden kortlægning fra Cevea, som viser, at 40 procent af de opstillede kandidater i år var kvinder, mens kvinder udgør 43 procent af Folketinget.

FOA: Ikke vigtigt

I de forbund, som repræsenterer mange ufaglærte og faglærte, er der delte meninger om betydningen af uddannelsesskævheden. I 3F mener man, at der er grund til bekymring.

"Vores medlemmer forstår bedre, hvad der tales om, når det er i øjenhøjde med et faglært eller ufaglært folketingsmedlem," siger næstformand Tina Christensen.

3F’s næstformand opfordrer samtidig til, at Folketinget tager konsekvensen af den skæve repræsentation.

”Når der er så få faglærte og ufaglærte i Folketinget, bør politikerne lytte ekstra godt efter de fagforeninger, som har faglærte og ufaglærte medlemmer. Vi er i tæt kontakt med vores medlemmer og ved, hvad man politisk kan gøre for også at løse deres problemer,” siger Tina Christensen.

Hvad er 3F's eget ansvar for at få flere ind?

"Der er rigtig mange 3F'ere, som stiller op til regionsvalg, kommunalvalg og folketingsvalg. Det støtter vi aktivt op om, og det gør vi uanset partifarve," siger Tina Christensen.

Men når du ser den her kortlægning, vil du så sige, at I gør nok?

"Man kan jo nok altid gøre lidt mere, men jeg synes, vi gør rigtig meget," siger Tina Christensen.

I FOA er de mindre alarmeret over kortlægningen.

"Vi kigger meget mere på, hvilke holdninger de har, dem, der bliver valgt ind. Hvordan er sammensætningen der? Så vurderer vi på, hvem der er lydhør over for hverdagserfaringerne og praksis. Det er det afgørende," siger FOA-formand Mona Striib.

Det er selvsagt for tidligt at vurdere, men Mona Striib har oplevet stor lydhørhed den seneste regeringsperiode, påpeger hun.

"Der er behov for, at man som folketingsmedlem er ydmyg over for den viden og erfaring, så vi ikke kun får skrivebordsøvelser. Derfor må den vigtigste opgave for et nyt medlem være at lytte til eksperterne, som er kvinderne og mændene på gulvet," siger Mona Striib.

Mona Striib, hvis jeg spurgte dine medlemmer, så er jeg ret sikker på, at de ville være mere optaget af repræsentationen, end du er?

"Jo, men det er jo ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt man er ufaglært eller faglært. Du kan være ufaglært og faglært på hundredvis af forskellige måder. Det er gammeldags tænkning, at man kun kan være repræsenteret, hvis man ligner mig," siger Mona Striib.