Faglig kommentator:
Her er efterårets fire største dramaer i fagbevægelsen

20200916-155018-L-1920x1279we
FH-formand Lizette Risgaard og statsminister Mette Frederiksen (S) får rigeligt at se til efter sommerferien, spår Gitte Redder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
30. jun. 2022 06.05
Fagbevægelsen får et travlt og dramatisk efterår, spår A4's faglige kommentator Gitte Redder, der udpeger sværdslag og håndslag i et sommerafsnit af podcasten 'Fagbevægelsen uden Filter'.

Fagbevægelsen Uden Filter kan høres gratis hos Itunes eller Spotify.

Sommeren har meldt sin ankomst og markeret slutningen på første halvleg i et år, der har budt på masser af håndslag og sværdslag på det danske arbejdsmarked: 

Den heftige diskussion om manglen på arbejdskraft og beløbsgrænsen, hvor fagbevægelsen noget usædvanligt endte med at juble over de borgerlige partier, da de nedstemte regeringens lovforslag. 

LÆS OGSÅ: Ny Mærsk-overenskomst eskalerer pilotkrig mellem FPU og Dansk Metal

Invasionen af Ukraine, hvor tusinder af flygtninge skal ud på det danske arbejdsmarked og stigende priser accelererer inflationens udhuling af reallønnen.

Og den indflydelsesrige 3F-formand Per Christensen, der blev fældet af en skandale og udløste et større magtpuslespil i landets største fagforbund. 

Den anden halvdel af 2022 står dog til at blive mindst lige så dramatisk, hvis man spørger A4's faglige kommentator Gitte Redder. I det nyeste afsnit af podcasten 'Fagbevægelsen Uden Filter' giver hun sit bud på efterårets dramatiske højdepunkter i fagbevægelsens verden. 

Kongres i Fagbevægelsens Hovedorganisation

I slutningen af oktober mødes delegerede fra mere end 60 forbund, der repræsenterer over en million lønmodtagere, til den første ordinære kongres i den nye hovedorganisation. 

Det helt store tema bliver organisering, fortæller Gitte Redder: "Hvis ikke udviklingen bliver vendt, smuldrer den danske model og FH vil miste legitimiteten overfor Christiansborg og arbejdsgiverne."

LÆS OGSÅ: Næstformands exit er startskuddet til magtkamp i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Internt i hovedorganisationen er der lagt op til dramatiske valg, når antallet af næstformandsposter efter planen reduceres fra fem til to. Det betyder, at man skal af med mindst én af de næstformænd, der sidder i dag, siger den faglige kommentator:

"Og der kan sagtens komme flere kandidater på banen. Der er valgkamp det næste halve år, hvor kandidaterne vil forsøge at smede alliancer med de enkelte forbund på kryds og tværs. Det kan også gå hen og udvikle sig til et valg om, hvem der skal være Lizette Risgaards naturlige efterfølger."

Flere kampvalg i landets største forbund

3F har lagt Per Christensen-sagen bag sig, men efterdønningerne skyller stadig hen over forbundet. Kongressen til september vil give et fingerpeg om, hvor godt den nye formand Henning Overgaard har sat sig på tronen efter fem måneder - og også i 3F venter en stribe afgørende valg.

Der er to kandidater til posten som kassemester for 3F's milliardøkonomi - Kenneth Hove, formand for 3F Vest og Jesper Palmelund, kasserer i BJMF - og hele tre, der går efter Henning Overgaards gamle post som forbundssekretær:

Per Chrone Jespersen, sekretariatsleder og tidligere formand for 3F Østfyn, Peter Bøgh Kjærulff, formand for byggegruppen i 3F Frederiksborg, og så Lene Krabbe Dahl, næstformand i 3F Aalborgs offentlige gruppe. 

LÆS OGSÅ: Nyt 3F-kandidatur kickstarter kampen om Kampmannsgade

"Under overfladen lurer både nye og gamle fagpolitiske skillelinjer. Moderate socialdemokrater, der af modstanderne kaldes 'sorte', og venstreorienterede 3F'ere, der bliver beskyldt for at være kommunister i forklædning," siger Gitte Redder og fortsætter:

"Derudover er der spørgsmål om styrkeforhold mellem grupperne, og antallet af mænd og kvinder, unge og gamle i toppen. Og der kan vel og mærke sagtens nå at komme flere kandidater."

Lønstrukturkomitéen afrapporterer 

OK21's helt store slagnummer, den famøse lønstrukturkomité, skal aflægge rapport i efteråret - og så er det slut med, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kan henvise til, at "komitéen skal have lov at arbejde færdig", når han konfronteres med spørgsmål om løn i det offentlige.

"Det store spørgsmål er, om komitéens konklusioner bliver den løftestang, som pædagoger, sygeplejersker, SOSU'er, jordemødre og socialrådgivere håber på. Men uanset om konklusionen kræver handling fra Christiansborg eller ej, så bliver der ballade", siger Gitte Redder.

LÆS OGSÅ: Analyse: Det offentlige aftalesystem er mejslet i sten, men lønkomitéen kan åbne en sprække

"Hvis komitéen finder frem til, at der ikke er lavt- og ligelønsproblemer, vil regeringen blive beskyldt for at have nedsat endnu en syltekrukke. Hvis komitéen anbefaler et opgør med lønefterslæbet, vil det skrue forventninger i vejret, som regeringen får svært ved at honorere - og så vil Peter Hummelgaard blive beskyldt for at svigte de offentligt ansatte," fortsætter den faglige kommentator. 

At lønstrukturkomitéen er nedsat før den massive inflation er begyndt at æde af reallønnen og det nationale forsvarskompromis lagde beslag på størstedelen af det økonomiske råderum, gør kun efterspillet mere uforudsigeligt.

Folketingsvalg i efteråret

2020'erne ser ud til at være det årti, hvor arbejdsmarkedet har genindtaget sin plads som politisk sprængstof på Christiansborg. Og spændinger i både den private og offentlige sektor kan blive udslagsgivende for, at regeringen udskriver valg om tre-fire måneder.

"Statsminister Mette Frederiksen (S) og resten af rød blok er på ingen måde interesserede i at få offentligt ansatte, hvoraf mange er trofaste centrumvenstre-vælgere, på nakken, fordi regeringen må afvise et lønhop i kølvandet på lønstrukturkomitéen. Det tæller for, at de tager et valg inden," siger Gitte Redder og fortsætter:

"Et andet argument er de mørke skyer over dansk økonomi. Regeringen overvejer nok at få overstået det valg, inden inflationen bliver så grel, at folk ikke kan betale regningerne."

LÆS OGSÅ: Mette F. skal udskrive valg i efteråret for at undgå krig med fagbevægelsen

Forude venter også særdeles højspændte private overenskomstforhandlinger. Går de skævt mellem parterne eller nedstemmer medlemmerne et forlig, kan en storstrejke træde i kraft i slutningen af april eller starten af maj - og dermed kan konflikten rase og landet være lammet oveni en valgkamp, som Mette Frederiksen skal sætte i gang senest i midten af maj. 

"Det vil være et mareridt for enhver regering, særligt en socialdemokratisk, at gå til valg midt i en storkonflikt, der måske skal afsluttes med et indgreb kort inden, folk skal til stemmeurnerne," siger den faglige kommentator, der også af den grund tror mest på et valg til efteråret.

Det bliver samtidig noget af en lakmustest af FH, der skal til første folketingsvalg som etableret hovedorganisation.

"Spørgsmålet er, hvordan Lizette Risgaard holder balancen, når mange LO-forbund vil blande sig aktivt, mens FTF-fløjen vil være helt neutral. Det kan blive en svær øvelse, når et af valgkampens centrale stridsmål bliver, at Venstre og Konservative vil aflive Arne-pensionen," siger Gitte Redder.

Fagbevægelsen Uden Filter' udkommer hver torsdag morgen og kan høres hos Itunes eller Spotify.