Analyse: Første store valgdebat satte sygeplejersker og Lars Løkke i en drømmeposition

20221005-213943-L-1920x1278we
Lars Løkke Rasmussen blev positioneret i en ønskeposition i valgkampens første partilederrunde. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Onsdag aften tørnede 14 partiledere sammen i valgkampens første partilederrunde. Det kom særligt Lars Løkke Rasmussen og sygeplejerskerne godt ud af, skriver A4 Aktuelts politiske redaktør.

Valgkampens første aften sluttede traditionen tro af med, at DR og TV2 inviterede til en partilederrunde.

Denne gang på hele 140 minutter og med hele 14 partiledere.

Aftenen bestod af i alt fem runder med politik og én enkelt om den bogstavleg, der uundgåeligt også vil fylde en stor del af valgkampen. Ikke mindst fordi statsminister Mette Frederiksen tidligere samme dag i forbindelse med valgudskrivelsen rakte hånden over midten og inviterede til en bred regering over midten.

En melding, der særligt satte én partileder i en drømmeposition denne aften.

Her er tre ting vi lærte af valgkampens første partilederrunde.

1. Midtermelding sætter Løkke i en ønskeposition

En regering over midten er hele Lars Løkke Rasmussens projekt og Moderaternes eksistensberettigelse. Og det kunne man for alvor se denne aften. 

Han er garvet i denne disciplin, partilederrunderne er, og han er fræk som en slagterhund, når han nægter at bruge ja/nej-papskiltene og køber sig lidt ekstra taletid, men han kunne næppe have håbet på en bedre start på valgkampen.

Han river valgkampsmanuskriptet over. Han nægter at svare ja eller nej, han vil ikke pege på nogen, fordi det handler om noget og ikke nogen, og kritiserer hele opsætningen. Det kan være en farlig strategi, hvis man er parlamentarisk ligegyldig, men de seneste målinger peger netop på, at Moderaterne får de afgørende mandater og Løkke derfor bliver kongemager. Så bliver det pludselig rasende interessant.

2. Det bliver en god valgkamp for sygeplejerskerne

Mon ikke der sad en del sygeplejersker eller ansatte i Dansk Sygeplejeråd (DSR) klar til at tage skærmbilleder under debattens anden runde.

På spørgsmålet om, hvorvidt sygeplejersker og sosu’er skulle have mere i løn, stod stort set alle partiledere klar med JA-skiltet. Herunder statsminister Mette Frederiksen. Det billede ville DSR gøre klogt i at gemme og printe på både skilte og trøjer og kampagner på sociale medier, så de kan holde politikerne oppe på det løfte.

Sygeplejerskerne er stadig brændte børn efter strejken sidste år og honninghjerter. 

Regeringen har sagt, at den vil løfte lønnen for at løse rekrutteringsudfordringerne, mens SF og Enhedslisten har udlovet henholdsvis to og fem milliarder, men alene til en ligeløns- og lavtlønspulje. 

Uanset hvad tyder det på, at det bliver en rigtig god valgkamp for sygeplejersker med masser af fokus på deres løn- og arbejdsvilkår.

3. Ingen har gode svar på inflationskrise

Vil du have halveret momsen på fødevarer, en afdragsordning eller spare et par håndøre i elafgift?

Det, der optager vælgerne allermest lige nu, er samtidig det, partierne har allersværest ved at finde gode løsninger på. Det drukner i teknikaliteter og symptombehandling, og de har alle sammen i fællesskab for nylig indgået en bred aftale om afbødning af danskernes energiregninger, der betyder, at de politiske har svært ved at overbyde hinanden.

Der er ingen strøm i den debat, fristes man til at skrive. Derfor blev det også hurtigt en debat om alt muligt andet. Om den offentlige sektor. Om at skære i administrationen. Om skat og nuvækst. Alternativet ville tale klima og Kristendemokraterne familiepolitik. Alt sammen under debatten om økonomi og inflation.

Ingen har et godt eller tilfredsstillende svar på vælgernes største bekymring. Men valgkampen er lang, og partierne har hver især 27 dage til at finde svaret. Og måske der venter en stor politisk kapital for den, der gør det først.

GDPR