Gitte Redder: Socialdemokratiets erhvervsskole-udspil er for lidt og for sent og fremstår som et dårligt alibi

Gitte_Redder_bred
Foto: A4
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Erhvervsuddannelserne er blevet groft forsømt i valgkampen. Først i 11. time kom Socialdemokratiet med et udspil. Men det er både for sent og for lidt gennemarbejdet.

FORESTIL JER, at statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med sin finansminister, beskæftigelsesminister og undervisningsminister tidligt i valgkampen havde indbudt til pressemøde på en erhvervsskole i hovedstadsområdet og fremlagt en ny storstilet milliardplan for investeringer i erhvervsuddannelser.

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiet vil styrke erhvervsuddannelserne i nyt udspil

Forestil jer, at de fire topministre med live dækning på tv klart og tydeligt havde fastslået, at Socialdemokratiet går til valg på at investere flere milliarder i erhvervsuddannelserne frem mod 2030. Lidt i stil med det pressemøde på plejecentret Sølund, hvor Mette Frederiksen fremlagde udspillet 'Bedre vilkår – bedre velfærd' og lovede tre milliarder kroner til lønløft og bedre arbejdsvilkår til offentligt ansatte.

Det store gennemarbejdede og visionære udspil til at løfte erhvervsuddannelserne kom aldrig
Gitte Redder, faglig kommentator

Socialdemokratiet kunne have kaldt udspillet 'Bedre erhvervsuddannelser – Vejen til et rigt, grønt og trygt Danmark'. Mette Frederiksen kunne have givet ordet videre til finansminister Nicolai Wammen (S), der kunne fastslå, at fremtidens vækst og Danmarks bomstærke økonomi er totalt afhængig af flere dygtige faglærte, og derfor vil investeringer i bedre erhvervsuddannelser være en absolut hovedprioritet for Socialdemokratiet i fremtiden.

Men det store gennemarbejdede og visionære udspil til at løfte erhvervsuddannelserne kom aldrig.

FØRST SØNDAG EFTERMIDDAG – to dage før valgdagen – kom der et socialdemokratisk udspil. Og undskyld børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), det virker mere som et alibi over for fagbevægelse, erhvervsskoler og erhvervsliv end noget, som regeringen virkelig mener. Var udspillet 'Et faglært Danmark' et politisk prestigeprojekt for Socialdemokratiet, så havde I fremlagt et gennemarbejdet og langt mere ambitiøst udspil i begyndelsen af valgkampen.

Erhvervsuddannelserne mangler elever. Værktøj og maskiner er forældede. Flere skoler afskediger nu lærere, fordi økonomien er presset. Vi mangler faglærte i dag og endnu flere i morgen. Det kommer til at koste ordrer i produktionsdanmark, når man ikke kan få industriteknikere og klejnsmede nok. Varmepumper, energiøer og havvindmølleparker bygger heller ikke sig selv, og den grønne omstilling bliver forsinket uden flere faglærte.

LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere: Erhvervsskoler og den grønne omstilling ignoreres i valgkampen

Kort sagt: Lokummet brænder. Erhvervsskolerne er ved at nedsmelte. Ligesom sundheds- og ældreplejen er. Men mens politikerne har kastet alle politiske kræfter ind i akutpakker og udspil for at undsætte trængte hospitaler og plejehjem, har de svigtet erhvervsskolerne big time.

Det er forstemmende. I stedet for at levere konkrete bud på, hvordan vi løser et kæmpe samfundsproblem, lukker flertallet af Christiansborg-politikerne øjnene for erhvervsuddannelsernes krise og kommer kun med små pip, lappeløsninger og udspil i allersidste øjeblik af en valgkamp. Det kommer de uden tvivl til at fortryde.

Om tre-fire år under næste valgkamp er problemet på erhvervsuddannelserne sandsynligvis værre
Gitte Redder, faglig kommentator

Om tre-fire år under næste valgkamp er problemet på erhvervsuddannelserne sandsynligvis værre. Og politikerne har kun sig selv at takke for katastrofen. Når man skubber et problem foran sig, bliver det større, mere besværligt og dyrere at løse.

DANSK ERHVERVSLIV, FAGBEVÆGELSEN OG ERHVERVSSKOLERNE har ventet og ventet på, at Socialdemokratiet, Venstre eller et andet parti fremlagde et stort udspil for de hårdt ramte erhvervsuddannelser. SF har forsøgt med et ønske om en milliardinvestering til erhvervsskolerne.

Og så kom Socialdemokratiet i den absolutte slutspurt endelig med et udspil, der lover cirka en halv milliard kroner ekstra om året fra 2024 til 2027. Godt to milliarder i alt. Flere fagforbund, skoleverdenen, erhvervslivet og initiativtagerne til Lærlingeoprøret var straks ude og rose S-udspillet: Tiltrængt. Vigtigt. Tak.

LÆS OGSÅ: Nye tal punkterer Rosenkrantz-Theils corona-forklaring og viser, at optaget på erhvervsskolerne er værre end først antaget

Men bag facaden ryster fagbevægelsen og erhvervslivet utålmodigt og bekymret på hovedet over Socialdemokratiet. Hvorfor først i slutspurten af valgkampen? Er det nok? Og så først fra 2024? Der skal jo handles nu, tænker de, men går stille med det.

I den forløbne uge kom der nye nedslående tal for optaget på erhvervsskolerne. Cirka 7.500 færre elever på erhvervsuddannelserne i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det tal har uden tvivl sat sat børne- og undervisningsministeren under pres og været en del af baggrunden for det nye hastigt udarbejdede S-udspil.

Erhvervsuddannelsernes fremtid starter og slutter med, at en ny regering og et nyvalgt Folketing får øjnene op for katastrofens omfang og handler på det
Gitte Redder, faglig kommentator

I Politiken erkendte hun fredag, at det er et kæmpeproblem, at optaget på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2 er faldet med 17 procent i år.

”Held og lykke med at få fat på en vvs’er i hovedstaden,” fastslog Pernille Rosenkrantz-Theil over for Politiken. Vi lader den lige stå et øjeblik! Et udsagn, der i politisk arrogance er på højde med den radikale Margrethe Vestagers berømte ord: ”Sådan er det jo”. Eller Mette Frederiksens: ”Lev med det”.

DET PERNILLE ROSENKRANTZ-THEIL i virkeligheden siger, er, at det kan blive umanerlig svært for danskerne at få fat i en håndværker i fremtiden, fordi hun og regeringen ikke har passet deres arbejde. Det er ansvarsforflygtigelse af værste skuffe, for børne- og undervisningsministeren har netop ansvaret for, at erhvervsskolerne kommer på ret kurs og uddanner flere faglærte.

Ministeren mener, at det starter og slutter med folkeskolen. At eleverne skal få øjnene op for at uddanne sig til mekaniker, sosu-hjælper eller elektriker i udskolingen, hvor sammensætningen af fag skal være anderledes. Hallo! Har vi hørt det før? Har det hjulpet?

Erhvervsuddannelsernes fremtid starter og slutter med, at en ny regering og et nyvalgt Folketing får øjnene op for katastrofens omfang og handler på det. Ikke bare i folkeskolen. Men ude på erhvervsskolerne og i samarbejde med erhvervslivet, arbejdsgiverorganisationerne, fagbevægelsen og eleverne. At erhvervsuddannelserne ikke skal vente til 2024, som i S-udspillet, men kommer med i regeringsgrundlaget, og at hele Christiansborg forpligter sig på at genrejse vores faglige uddannelser i erkendelse af, at uden dem var Danmark ingenting.

GDPR