A4 Aktuelt
Køb abonnement

Sponsoreret indhold

Groteske besparelser: Carsten på HF stemmer på investeringer i uddannelser

7. juni 2019 kl. 5.48
Carsten Dannemann Hansen læser en HF på HF & VUC Nordsjælland i Hillerød. Han kan tydeligt mærke regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringer på uddannelsesområdet. Derfor stemmer han på et rødt parti til det kommende folketingsvalg. | Foto: Kim Basse
Hver eneste dag hele året rundt fjerner de blå partiers udskældte omprioriteringsbidrag ni millioner kroner fra uddannelsessektoren. Det gør ondt på VUC, hvor Carsten Dannemann Hansen læser HF på enkeltfag. Til folketingsvalget stemmer han derfor på et parti, som vil investere i uddannelse i stedet for at skære i dem.

Native A4 Mediers indhold præsenteres i samarbejde med FH. A4 Medier bestemmer altid, hvad der dækkes, og hvordan det dækkes.
Dette indhold er godkendt af A4 Mediers chefredaktør.

Hver eneste dag forsvinder der 9 mio. kroner fra uddannelsessektoren.

Det er konsekvensen af det omprioriteringsbidrag, som Dansk Folkeparti vedtog sammen med de andre borgerlige partier i 2015.

Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne årligt skal spare 2 procent, og det har fået fundamentet under det danske uddannelsessystem til at vakle.

De ni mio. kroner, som de fire borgerlige partier dagligt fjerner fra uddannelserne, svarer nemlig til, at der hver eneste dag flås 150.000 store lecablokke ud af fundamenterne under landets uddannelsesinstitutioner.

De tal kommer meget bag på 34-årige Carsten Dannemann Hansen, som tager en HF som enkeltfag på HF & VUC Nordsjælland i Hillerød:

- 9 millioner? Jeg troede ikke det var så meget, men hold da op … Det får meget at sige i forhold til, hvor jeg sætter mit kryds til folketingsvalget, siger han.

Vælgere flygter fra regeringspartier og DF

De store besparelser, som DF, Venstre, Konservative og Liberal Alliance har gennemført på uddannelsesområdet, får nu konsekvenser for de fire borgerlige partier.

8 ud af 10 af tilfældigt adspurgte vælgere, som Native A4 Medier har talt med, fortæller nemlig, at besparelserne har direkte indflydelse på, hvor de sætter deres kryds til folketingsvalget.

Blandt reaktionerne på, hvad de adspurgte mener om besparelserne, svares der ”skræmmende”, ”katastrofalt”, ”bekymrende” og ”foruroligende”.

Nogenlunde samme reaktion kommer der fra Carsten Dannemann Hansen, som afslutter sin HF til sommer, hvor han forventer at læse videre som sygeplejer.

- Det er jo helt grotesk, når vi skal leve af vores viden. Det er jo dumt, siger han.

Kun 2 ud af 10 fortæller, at Dansk Folkepartis og regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet ikke får nogen konsekvenser for deres beslutning i stemmeboksen til folketingsvalget.

Her er begrundelsen, at de enten ikke har viden nok om emnet eller ikke har taget stilling til deres valg endnu.

Det har Carsten Dannemann Hansen til gengæld, præcis som de 8 ud af de 10 adspurgte, som har mistet tilliden til Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Venstre:

- Jeg vil helt klart sætte min stemme hos en kandidat eller et parti, som vil støtte skolerne igen og putte penge tilbage i systemet i stedet for at tage penge fra det, siger han.

Omprioriteringsbidraget blev indført i 2015. Det var samme år, som Carsten Dannemann Hansen startede med at tage enkeltfag på HF & VUC Nordsjælland i Hillerød.

Det mener partierne om omprioriteringsbidraget:

Disse partier vil afskaffe omprioriteringsbidraget:
• Socialdemokratiet
• SF
• Enhedslisten
• Radikale Venstre
• Alternativet

Disse partier indførte omprioriteringsbidraget:
• Dansk Folkeparti
• Venstre
• Det Konservative Folkeparti
• Liberal Alliance

Fra 2016 til 2019 har DF, Venstre, Konservative og Liberal Alliance skåret, hvad der svarer til næsten 17.343 årslønninger til undervisere på VUC. Det er vel at mærke undervisere med højeste anciennitet.

Hvis tallet gøres op i nyuddannede lærere, så har Carsten Dannemann Hansen vinket farvel til mere end 22.500 lærere, siden han startede på VUC.

- Jeg har jo selv set, hvordan det var, da man startede med at spare to procent om året. Det kan mærkes på færre lærere og flere elever i klasserne, så der er ikke tid til at hjælpe dem, der har det svært i et fag, fordi vi er så mange elever, fortæller han.

Besparelser giver dårligere uddannelser

De blå partiers to procent årlige nedskæringer på uddannelserne løber indtil videre til 2021.

Det har indtil nu betydet nedskæringer for hele 9 mia. kr. Men det tal vil kun vokse sig endnu større frem mod 2022.

Og der er ingen udsigt til, at alle af de milliarder af kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti i den periode har taget fra uddannelsesområdet, bliver ført tilbage igen.

Det betyder ifølge en analyse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), at Dansk Folkepartis og regeringens nedskæringer vil vokse til over 20 mia. kr. i alt fra 2015 til 2022.

Om omprioriteringsbidraget:

• I forbindelse med finansloven for år 2016 vedtog den daværende V-regering med støtte fra K, LA og DF at indføre et omprioriteringsbidrag på to procent på undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet.
• De to procents besparelse svarer til 9 mio. kroner, som uddannelsesstederne skal spare hver eneste dag hele året rundt (kilde: FH).
• Det beløb svarer til, at Dansk Folkeparti og regeringen hver eneste dag, hele året rundt, fjerner, hvad der svarer til 150.000 fundamentblokke under uddannelsesinstitutionerne (kilde: FC Beton A/S).
• Omprioriteringsbidraget skulle gøre det muligt for Folketinget at flytte midler rundt efter politisk prioritering.
• Omprioriteringsbidraget har indtil videre medvirket til, at 8 voksenuddannelsescentre har måttet lukke og slukke, mens 13 undervisningssteder andre steder i landet er i risikozonen for også at måtte dreje nøglen om (kilde: Avisen.dk).
• I 2017 havde hver fjerde tekniske og merkantile erhvervsskole røde tal på bundlinjen (kilde: Uddannelsesforbundet).
• I 2018 indgik VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om, at omprioriteringsbidraget bliver fjernet for erhvervsskolerne fra 2019 og frem (kilde: Finansministeriet).
• Omprioriteringsbidraget på to procent løber stadig på en lang række andre områder, herunder for VUC og andre uddannelsessteder. Her bliver det først udfaset i 2021.
• I 2022 vil Dansk Folkepartis og regeringens nedskæringer vokse til over 20 mia. kr. Der er nemlig ingen udsigt til, at de milliarder af kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti har taget fra uddannelsesområdet, bliver ført tilbage igen.
• Det betyder, at Dansk Folkeparti sammen med regeringen er ansvarlige for at have taget, hvad der svarer til en hel årsløn fra 173.426 undervisere med højeste anciennitet på VUC.

Det svarer til, at 173.426 undervisere med højeste anciennitet på VUC mister en hel årsløn, og det skaber stærk bekymring hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Her frygter man for, at får vi et dårligere uddannelsessystem, hvis ikke kursen ændres øjeblikkeligt:

- På et eller andet tidspunkt, kommer det til at gå ud over kvaliteten og måske også, hvor mange der får en uddannelse, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fortsætter:

- Det er rigtig bekymrende at vi kan stå og kigge ud af bagruden og kan se, at det gør ondt nu, og vi kan se, at det, der kommer, det kommer til at gøre endnu mere ondt. Du propper stadig studerende ind, men det produkt, du får, det bliver bare dårligere. Vi er bekymrede for kvaliteten i fremtiden.

Besparelser rammer de svageste elever hårdest

De store nedskæringer, som de fire blå partier laver på uddannelser, har indtil videre flået så meget i fundamenterne under de danske voksenuddannelsescentre, at 8 VUC-afdelinger nu har måttet lukke.

Derudover er 13 andre af de i alt 85 VUC-afdelinger, som findes i landet, truet af lignende lukninger.

To af de otte afdelinger, der lukker i år, ligger i Frederiksværk og Frederikssund. Begge to hører under HF & VUC Nordsjælland, hvor Trine Larsen er rektor:

Trine Larsen er rektor på HF & VUC Nordsjælland, som lukker afdelingerne i Frederiksværk og Frederikssund. Lukningerne skyldes regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringer på uddannelsesområdet, og det rammer de svageste i samfundet hårdest, mener hun. Foto: Kim Basse

- Det kan ikke undgås, at det vil påvirke kvaliteten med de besparelser til sidst. Vores elever kommer meget fra uddannelsesfremmede hjem, og skal selv knokle. Det er klart, at der er nogen, der får problemer, og det er jo ikke de stærke. Det er altid de svageste, som ikke har den mor eller far eller kæreste, som kan hjælpe, fortæller hun og fortsætter:

- Hvis den enlige mor bor i Tisvildeleje, og der kun går én bus én gang i timen, og hun ikke har et uddannelsestilbud i det nære, jamen hvad skal hun så gøre?

Folketingsvalg handler om flere penge til uddannelser

Det bringer os tilbage til Carsten Dannemann Hansen, som går på netop HF & VUC Nordsjælland. Efter mange år i detailbranchen og nogle svære år med sygdom, kan han snart se tilbage på fire år med HF på enkeltfag.

Med de erfaringer i rygsækken fra et studieliv på et vaklende fundament, hvor der dagligt forsvinder 150.000 store lecablokke fra, må han give sin rektor ret:

- Du får et psykisk boost ved at kunne gennemføre din uddannelse lokalt. Jeg tror, der er mange fra Frederiksværk og Frederikssund, der ikke har overskud til at kunne tage til Hillerød. Det tror jeg, de mister mange elever på, siger han.

- Hvordan var det gået med dig, hvis det var VUC Hillerød, der måtte lukke?

- Så var jeg aldrig kommet videre. Jeg ville sandsynligvis være endt i kontanthjælpssystemet i stedet, siger Carsten Dannemann Hansen.

Ved sidste folketingsvalg stemte han blankt, men denne gang vil han tage mere aktiv del i valget, fortæller han.

Det har hans oplevelser med nedskæringerne på uddannelsesområdet overbevist ham om:

- Ja, det har det. Jeg kommer jo til at være i uddannelsessystemet i nogle år endnu, så det vil ramme mig de næste 3 til 4 år.

Om beregningerne i artiklen

Nedskæringer er alt det, vi bruger mindre, end vi havde gjort uden omprioriteringsbidraget mv., siden 2015.

I år er bevillingen cirka 3,5 mia. kr. lavere end i 2015. Det svarer til 9 mio. kr. om dagen.

Omprioriteringsbidraget løber indtil 2021, men FH har samlet de samlede nedskæringer frem til 2022, fordi det er så langt frem, politikerne budgetterer i finansloven.

Bevillingerne til uddannelsesområdet falder ikke yderligere fra 2021-2022, men i 2022 er der en nedskæring i forhold til niveauet i 2015.

Mere fra A4 Aktuelt

GDPR