HK-kandidat Jesper Thorup om krænkelsessag: Læs hele interviewet her

thorup_portr__t
Jesper Thorup er kandidat til næstformandsposten i HK. Foto: PR-foto/HK
En "dumsmart bemærkning" til en kvindelig ansat i HK Østjylland udløste i 2018 en klage over Jesper Thorup, der er kandidat til næstformandsposten i HK.

Jesper Thorup, afdelingsformand for HK Østjylland, var i 2018 involveret i en personalesag, der omhandlede en krænkende kommentar til en kvindelig ansat til en juleforkrokost i afdelingen.

Det fremgår af et brev, Jesper Thorup har sendt til HK's hovedbestyrelse i juni, som A4 er i besiddelse af. Her skriver næstformandskandidaten, at kvinden har accepteret hans undskyldning, og at han i øvrigt ønsker åbenhed om sagen. 

LÆS OGSÅ: Kandidat til HK's ledelse krænkede medarbejder verbalt til julefrokost

A4 bringer her interviewet med Jesper Thorup.

Hvad var det, der skete til den julefrokost i 2018?

- Jeg har dybest set stor trang til at fortælle dig nøjagtigt, hvad jeg sagde, men da det også er en personalesag, kan jeg ikke gå i detaljer. Jeg tror sådan set det nemmeste ville være, hvis jeg bare forklarede, hvordan ordene faldt. Men da det er en personalesag er jeg også omfattet af hensynet til den pågældende kvinde, så jeg kan ikke fortælle dig det.

Var det udelukkende en mundtlig kommentar - der var intet fysisk over det?

- Overhovedet ikke. Og der var fem mand til stede, da den faldt.

Var kommentaren seksuel af natur?

- Ja.

Var du påvirket?

- Vi var til julefrokost, og jeg havde fået lidt at drikke, men det undskylder mig ikke.

Hvordan reagerede kvinderne i øjeblikket?

- Det er en del af sagens detaljer, som jeg desværre ikke kan dele. Men jeg kan sige, at jeg ikke troede, at der var noget, før jeg blev kontaktet af min kontorchef en uge senere.

Hvor grov synes du selv, kommentaren var?

- Jamen, den var jo over stregen, fordi nogen opfattede den som over stregen. Hvis nogen føler sig krænket over bemærkningen, så er det en krænkelse. Så er den ikke længere. På den måde er det ikke vigtigt, hvad jeg måtte synes.

- Det var en kompliment.

Hvordan reagerede du, da kontorchefen kontaktede dig om klagen?

- Jeg reagerer ved at sige, at hvis hun har følt sig krænket, så har jeg gjort noget forkert og bad kontorchefen sige pænt undskyld fra min side og at jeg lover, at jeg ikke kommer til at sige noget tilsvarende igen. Og så, at hvis hun havde behov for mere, stillede jeg gerne op til en personlig snak.

Hvad fik du helt præcist at vide om, at kvinden accepterede din undskyldning?

- Jeg spurgte kontorchefen, om der var mere, jeg skulle gøre i sagen. Skal jeg tage en snak med pågældende? Der fik jeg at vide, at hun havde accepteret min undskyldning, at hun var glad for at blive taget alvorligt i den klage, hun kom med, så hun ønskede ikke yderligere gjort ved sagen. 

Har hun selv sagt til dig, at hun var tilfreds med undskyldningen?

- Nej. Jeg bliver jo pludselig meget opmærksom på, at jeg var chef - og når jeg nu havde fået beskeden om, at hun accepterede undskyldningen og ikke ønskede yderligere gjort ved det, så synes jeg ikke, jeg skulle bringe det op. Det kunne jo også virke grænseoverskridende på en måde.

Du arbejdede fortsat med den her kvinde på kontoret. Hvordan var tonen mellem jer?

- Fuldstændig som den havde været både før og efter. Bortset fra, at jeg ikke komplimenterede på hverken det ene eller det andet. Vi arbejdede helt fint sammen.

Hvordan så du selv på sagen, da den opstod?

- På en eller anden måde var det lidt fagre nye verden. Jeg havde jo indtil for nylig været kolleger med de her folk og var nok ikke helt opmærksom på, at jeg faktisk var blevet chef, og der var nogle ting, jeg skulle holde op med at sige. 

- Det var da et wake-up call for mig, at det her pludselig kunne blive til en sag. “Det gode” ved sagen er, at vi kunne tale om det. Og så lægger jeg mig bare fladt ned og siger “det må du kraftedeme undskylde.”

Hvorfor sendte du brevet til hovedbestyrelsen?

- Jeg må indrømme, jeg havde ikke gået og tænkt på, at jeg havde en sag. Men lige pludselig, så hørte jeg, at der skulle være en metoo-sag på mig - og det var vel og mærke i en version, som jeg ikke kunne genkende. Det var noget med, at sagen skulle være blevet undertrykt, og jeg skulle have brugt min formandsposition til at få behandlet den. Så tænkte jeg ‘not’. Det var en fejl, men det var også, hvad det var.

- Så ville jeg hellere gå ud med den selv. Tanken med den næstsidste linje i brevet, hvor jeg beder om at brevet deles med sektorbestyrelserne, var at komme ud til alle de delegerede (på HK’s kongres, red.).

- Det har også været et tema på valgmøderne. Ét sted var der én, der nævnte, at han havde modtaget brevet og ville derfor gerne høre min holdning til ligestilling. Det svarede jeg på, og i den efterfølgende diskussion var der nogen, der synes, det var stærkt gået af mig at melde sådan en ting ud i disse tider. På andre møder har der været kritik, hvor nogen har sagt, at det her “er forfærdeligt, sæt nu hvis medierne skriver om det, så får vi en kæmpe tur". 

Hvordan reagerede de andre medlemmer af hovedbestyrelsen?

- Der er jo politik i tingene i HK. Jeg synes egentlig, det var en okay behandling. Der var nogle, der var bekymrede for, hvad det kunne betyde pressemæssigt, og nogle der sagde, prøv at hør, det her er simpelthen ikke en pressehistorie - den er simpelthen for lille. “Hvis man skal bedømme alle folk på, hvad man skal sige til julefrokoster over tid, var der nok mange, der ikke skulle være her”.

Kan du være næstformand i HK Danmark med den her sag i bagagen?

- Det er jo heller ikke mig, der skal beslutte, om jeg kan være næstformand. Det er de delegerede, der beslutter det.

- Det var en enkeltstående, upassende og dum kommentar. Hvis de delegerede beslutter, at en der har sagt en upassende og dum kommentar ikke kan være næstformand for HK, så er det jo det, de siger. Og så skal jeg ikke være næstformand i HK.

- På en eller anden måde er sagen et eksempel. Metoo er jo svært at håndtere - både på arbejdspladserne og andre steder. Vi har også haft diskussionen - skal vi have nultolerance i metoo-sager? Hvis man har et system, hvor den, der bliver klaget over, automatisk bliver smidt ud, så kan det betyde, at folk ikke vil klage, fordi det har så alvorlige konsekvenser. Derfor er håndteringen af sagerne vigtig.

Kan du godt på kongressen se delegerede for 220.000 medlemmer i øjnene og sige, at du er den rette mand til at være næstformand i et forbund, der har arbejdsmiljø som mærkesag, selvom du selv har en sag?

- Ja. Når det er den her sag, så ja.

Du mener godt, at du som næstformand i HK kunne sidde på TV2 News og repræsentere medlemmerne, når det handler om krænkelser på arbejdspladsen?

Ja. Jeg sagde noget dumt, jeg lærte af det, sagen blev håndteret på en rigtig måde, synes jeg, og så er det jo det. Kan jeg så være næstformand i HK Danmark? Det bestemmer de delegerede. Det er også derfor, jeg har sendt brevet rundt. 

Går det ikke ud over din troværdighed, at du selv har været involveret i en sag?

- Det ved jeg ikke, om det gør. Jeg har netop også taget ved lære af den her sag og sagt, at det kan godt være, vi engang talte anderledes til hinanden, men det dur ikke længere. Jeg er jo et eksempel på den omstilling, vi skal foretage helt generelt på vores arbejdspladser, og som vi også her i huset er i gang med. 

- Folk har forskellige grænser, og det er jo det, der er skidesvært. Det, der for den ene er en kæk kommentar, er for den anden en krænkelse. Det skal vi jo finde ud af at håndtere i alle steder af samfundet.

Tror du, der er andre potentielle sager, der ligner den her?

- Nej, det tror jeg ikke.

Du siger, du er blevet klogere. Hvordan er du blevet klogere?

- Jeg er jo blevet klogere på den måde, at alt hvad der handler om køn, udseende, etnicitet, seksualitet og så videre, det skal man bare ikke være morsom omkring. I hvert fald ikke, hvis man sidder i en position, som jeg gør. Så er det totalt no-go.

- Det burde jeg måske have vist i 2018 ... ja, det ved jeg sgu ikke. Men det er ikke noget, der kommer til at ske igen.

GDPR