Kendt HR-firma: Halvdelen af arbejdsgiverne foretrækker bestemte aldersgrupper

Morten_B
Morten Ballisager er ejer og direktør i Konsulenthuset Ballisager, som både forsker i, rådgiver i og udfører rekruttering. Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
I halvdelen af de rekrutteringsopgaver, konsulenthuset Ballisager løser, foretrækker arbejdsgiveren en bestemt alder hos ansøgeren. I et modtræk er virksomheden holdt op med at registrere alder i deres kandidatdatabase.

Denne artikel var oprindeligt bag abonnement. Vi har åbnet den og håber du vil overveje at tegne abonnement på A4 Arbejdsliv.

Det er ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af alder på det danske arbejdsmarked.

En arbejdsgiver må derfor ikke lægge vægt på alder, når der skal ansættes medarbejdere. 

LÆS OGSÅ: Headhunter om aldersdiskrimination: 'Hvis de siger, de ikke har gjort det, er det løgn'

Alligevel oplever Morten Ballisager, ejer og direktør i den anerkendte rekrutterings- og analysevirksomhed Ballisager, at alder er noget, arbejdsgiverne går op i, når de beder hans virksomhed finde den rette kandidat til jobbet.

- Jeg lavede en rundspørge blandt mine egne rekrutteringskonsulenter. Det er i 50 procent af tilfældene, hvor kunden har en alderspræference, siger Morten Ballisager.

Politikerne må gribe ind

Debatten om aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet er blusset op, efter at headhunteren Bo Sandberg er stået frem i flere medier, heriblandt A4 Arbejdsliv, med et opråb, som nu har taget form af et borgerforslag.

Ifølge Bo Sandberg, der har arbejdet med rekruttering det meste af sit liv både som arbejdsgiver og konsulent, bliver både ældre og yngre ofte helt automatisk sorteret fra i en ansøgningsproces. Med digitale jobsøgsningssystemer kan man lynhurtigt 'segmentere' kandidaterne - for eksempel ved automatisk at sende et afslag til alle ansøgere, der ikke er danske mænd mellem 30 og 50. 

Og der er noget om snakken, mener Morten Ballisager, hvis firma laver både headhunting, forskning og rådgivning om rekruttering, blandt andet i samarbejde med 60 af landets jobcentre.

LÆS OGSÅ: Efter 277 stillingsopslag: Finansministeriet ansatte én medarbejder over 50 år

- Jeg kan godt bekræfte noget af det billede, han tegner, siger direktøren.

Morten Ballisager, frasorterer I selv ansøgere, hvis I bliver bedt om at finde kandidater inden for et vist aldersspænd?

- Et eller andet sted kan man nok ikke lade være med at blive påvirket af det. Jeg kan ikke afvise, at mine konsulenter bliver påvirket af det. Men vi prøver ikke at lægge os fast på objektive kriterier som alder, siger direktøren og tilføjer:

- Det kræver, at vi nogle gange går lidt i clinch med vores kunder og udfordrer dem. Når de så møder en kandidat på eksempelvis 57 år, så kan de hurtigt komme til at æde deres alderspræference igen, når de finder ud af, den 57-årige slet ikke repræsenterer deres fordomme om seniorer.

Konsulenter tager handling 

Morten Ballisager vil gerne selv gøre noget konkret ved seniorproblematikken, og derfor har de for nyligt truffet en beslutning, fortæller han.

Virksomheden beder ikke længere om alderen på de 5.000 til 10.000 kandidater, der årligt skriver sig op til deres rekrutteringsdatabase.

- Så hvis man uploader et CV i vores database, skal man ikke længere indtaste, hvor gammel man er. Det fjerner fokus fra det aldersmæssige, når vi screener kandidater. Det er vores lille bidrag til, at vi som branche holder op med at køre på autopilot, når vi ser nogle bestemte objektive kriterier, siger Morten Ballisager.

Kunne man også forestille sig, at I slettede køn fra systemet?

- Absolut.

Ballisagers tiltag minder en del om Bo Sandbergs borgerforslag, der går ud på at forbyde registreringen af alder, køn og nationalitet fra alle rekrutteringssystemer. 

Her er headhunteren Bo Sandbergs borgerforslag

Forbud mod registrering af alder, køn og nationalitet ved jobsøgning via databaser
'På samme måde som etnisk baggrund, seksuelle og religiøse observans, er der ingen faglighed eller særlige kvalifikationer og kompetencer knyttet til alder, køn og nationalitet. Det skal derfor ikke være tilladt, at registrere ansøgeres alder, køn og nationalitet i databaser og jobregistre.'

Hele borgerforslaget kan ses her.

Men direktøren har lidt et ben i begge lejre, når det kommer til borgerforslaget.

- På den ene side kunne man sagtens lovgive om det og eksempelvis forbyde at spørge ind til alder på samme måde, som det er forbudt at spørge ind til, om man har tænkt sig at få børn. Og det kunne faktisk godt være, at det kunne flytte vores fokus på alder, siger Morten Ballisager.

- På den anden side må jeg også sige, at vi i forvejen har rigtig mange regler om, at man ikke må diskriminere, og de har jo ikke udrettet det store. Jeg mener måske, at det nærmere er en ændring af kultur og tradition inden for rekrutteringsbranchen, der skal til, tilføjer han.

Utradtionelt bud på løsning

- Det mest attraktive – for os alle – ville jo være, hvis man blev enige om, at et fænomen som alder slet ikke kunne forstyrre i en ansættelsesproces. Men det er umuligt helt at fjerne. For eksempel har en realeksamen fra 1950’erne på CV’et det med at forklare sit, fortæller Morten Ballisager,

LÆS OGSÅ: Kommunal leder: Et paradigmeskifte i offentlig ledelse er på vej

Men direktøren har faktisk et utraditionelt bud på en løsning, som kommer i en nær fremtid: Robotter.

- Så tager vi opgaven fra mennesker, der sidder og laver deres egne kortslutninger om, hvad eksempelvis alder er et udtryk for. Med kunstig intelligens kan vi indstille 'robotterne' til helt og aldeles at sortere alder fra, og alene forholde til sig kompetencer og erfaring. Mennesker har subjektiv bias, som man ikke kan slukke for. Det har kunstig intelligens ikke, siger Morten Ballisager.

GDPR