Københavns Kommunes LGBT+-politik er udløbet: "Det er desværre en nedprioritering"

20210811-102842-L-1920x1277we
Stort regnbueflag i Rådhushallen markerer åbningen af World Pride og Eurogames. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ved årsskiftet udløb Københavns Kommunes LGBT+-politik, og indsatserne på området er nu en del af kønsligestillingspolitikken.

Siden 2019 har Københavns Kommune haft en særskilt politik om indsatsen for kommunens LGBT+-borgere: en såkaldt LGBTI+-politik.

Men den indsats, som udløb med udgangen af 2023, er ikke blevet forlænget. 

I stedet er indsatserne på området indskrevet i Københavns Kommunes kønsligestillingspolitik, som løber til og med 2026. Det vedtog et flertal af borgerrepræsentationen den 30. november 2023.

I en bemærkning til vedtagelsen skriver Alternativet, at man “begræder, at der ikke længere er en LGBT+politik for kommunen“. 

Ifølge Emil Sloth Andersen, medlem af borgerrepræsentationen for Alternativet, kan ændringerne nemlig betyde et mindre fokus på LGBT+-området. 

“Når man sammenligner LGBTI+-politikken, som var på 30 sider med en række konkrete initiativer, med den skriftlige kønsligestillingspolitik, må jeg sige, at det desværre er en nedprioritering af LGBT+-området,” siger Emil Sloth Andersen til A4 Aktuelt.

Fletter indsatser sammen

Formålet med at indskrive LGBT+-indsatsen i kønspolitikken er ifølge kommunens økonomiforvaltning, at man ønsker at indtænke tiltagene som en del af kommunens øvrige indsatser.  

“Det er ambitionen, at vi med en samlet tværgående politik for både LGBT+ og kønsligestillingsområdet kan styrke indsatsen ved at skabe overblik over, synliggørelse af og retning for kommunens samlede indsats for at skabe en by med lige muligheder for alle,” skriver forvaltningen i et skriftligt svar til A4 Aktuelt. 

Ifølge Stine Finné Toft, medlem af Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget fra Enhedslisten, er én samlet politik en måde at undgå, at LGBT+-indsatserne bliver overset. 

“Når vi har slået politikkerne sammen, så betyder det, at lige så snart vi begynder at snakke om kvinder for eksempel, altså den klassiske binære mand og kvinde, så kommer vi også automatisk til at inddrage LGBT+-personer,” siger Stine Finné Toft. 

Savner konkrete tiltag

Kønsligestillingspolitikken består af en række overordnede indsatsområder, og herefter skal politikken konkretiseres med fagudvalgenes implementering af politikken.

Men netop en overordnet tilgang til områderne er noget af det, der gør Emil Sloth bekymret for, at LGBT+-indsatserne ikke vil få nok opmærksomhed. 

“Man ved ikke, hvilke indsatser punkterne indebærer, og jeg tror bare, at når politikken er så ukonkret, at så siver det ud i den tynde luft, desværre," siger Emil Sloth Andersen. 

I en række høringssvar til kommunens kønsligestillingspolitik, savner flere organisationer også mere konkrete mål.

“Overordnet set må vi bemærke, at vi savner konkretiseringer for hvert område, enten via måltal og/eller succeskriterier, herunder hvordan områderne operationaliseres gennem konstruktive tilgange,” står der i et høringssvar fra DareGender. 

Økonomiforvaltningen peger dog på, at det er det enkelte fagudvalg, der skal udarbejde den konkrete indsats. 

“For at sikre forvaltningernes handlerum til at realisere politikken mest hensigtsmæssigt, blev det besluttet, at fagudvalgene har ansvaret for at implementere og konkretisere politikken på eget ressortområde,” skriver Økonomiforvaltningen. 

Det er i den forbindelse op til fagudvalgene at vurdere, om man vil udarbejde en handleplan på området, eller om den enkelte forvaltning eksempelvis vil implementere politikken som en del af de øvrige indsatser.

En del af kommunens identitet 

Emil Sloth Andersen ser ændringerne med kønspolitikken som et skridt væk fra den identitet, som Københavns Kommune har på LGBT+-området. 

“Min store bekymring er, at hele det fokus og den identitet risikerer vi at komme en lille smule i retræte med,” siger Emil Sloth Andersen. 

Han frygter endda, at kommunen lader LGBT+-området være “lidt i bero”, fordi det er ifølge ham er blevet et mere sprængfarligt emne. 

Stine Finné Toft fremhæver, at det i sidste ende afhænger af, hvilken indsats der faktisk bliver ført ud i livet. 

“Jeg synes, det relevante er, hvilken politik der bliver ført. Ikke så meget, hvilken handleplan noget står i,” siger Stine Finné Toft og peger på, at man må evaluere senere, om politiken har medført den ønskede indsats på området. 

GDPR