Lærere i svært dilemma: Risikerer jobbet ved at gribe ind overfor vold

Elever, der slår og sparker andre elever. Børn, der gør skade på sig selv, på skolens ejendom, eller endda reagerer fysisk mod lærerne.

Vold er for mange ansatte i danske folkeskoler en del af hverdagen, og det viser sig i tal fra Arbejdstilsynet, der fastslår, at vold er det psykiske arbejdsmiljøproblem i folkeskolen, myndigheden oftest slår ned på.

Men samtidig risikerer lærere en fyreseddel, hvis de griber fysisk ind for at stoppe en voldelig situation, lyder det fra Danmarks Lærerforening (DLF), der efterlyser klarere retningslinjer.

Et dataudtræk fra Arbejdstilsynet viser, at 'Vold og traumatiske hændelser' står for 309 ud af 839 tilsynsreaktioner fra 1. januar 2016 til i dag. Samme kategori har resulteret i 122 ud af 279 påbud.

LÆS OGSÅ: Lærere udsættes for vold og trusler: - Jeg slår dig ihjel

Tallene overrasker ikke Thomas Andreasen, hovedbestyrelsesmedlem og formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF, der peger på de uklare regler som en ekstra arbejdsmiljømæssig belastning.

- Det sætter lærerne i en usikker situation. På den ene side at skulle gribe ind for at beskytte en elev - som man har pligt til - og samtidig vide, at det måske resulterer i, at man mister sit arbejde. Det er dybt problematisk, siger Thomas Andreasen, der tilføjer, at det heldigvis er sjældent, at magtanvendelsen sker i selvforsvar.

Ved en høring i Folketingets børne- og undervisningsudvalg advarede Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, mod at løse en voldelig situation med eksempelvis en hånd på skulderen eller et tag i armen. De uklare regler skader lærernes retssikkerhed, lød det. 

- Vi beskytter på den måde det enkelte barns ret til ikke at blive udsat for et overgreb. Til gengæld efterlader det personalet og ledelsen meget retsløse. Lad være med at gøre noget fysisk ved børnene overhovedet. I risikerer jeres job, sagde han ifølge Folkeskolen.

Politianmeldt for at passe jobbet

Thomas Andreasen kan godt genkende Claus Hjortdals udlægning.

- I situationen kan det jo ikke vente, til man har spurgt nogle andre. Der skal handles her og nu. Det kan i sagens natur være voldsomt, hvilket kan medføre polemik på skolen. Og desværre oplever vi engang imellem, at en lærer, der har passet sit arbejde, mister jobbet eller endda bliver politianmeldt, siger han og tilføjer:

- Det er heldigvis sjældent, at politianmeldelsen resulterer i en dom, men nogle gange er skaden allerede sket i forhold til ansættelsesforholdet.

Danmarks Lærerforening efterlyser derfor mere klare retningslinjer end den nuværende formulering i folkeskolens ordensbekendtgørelse, der lyder:

"For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang."

LÆS OGSÅ: Indekstal: Helsingør og Næstved har problemer med arbejdsmiljøet i folkeskoler

Flere af de lærere, som A4 har mødt på DLF's kongres, kender til problematikken.

- Der kan være situationer, hvor det eksempelvis kan gå ud over andre elever i en grad, hvor det er direkte helbredstruende, og der er vores værktøjer ikke særlig gode, siger Niels Munkholm Rasmussen, der er lærer på Rosengårdskolen i Odense.

60-årige Niels Munkholm Rasmussen er en af de delegerede på DLF's kongres. Foto: Kaspr Rasmussen

Anne-Lise Lund er lærer på en specialskole i Gentofte. Før da var hun på en almindelig folkeskole i 16 år.

- Selvom jeg nu arbejder på specialområdet, har jeg i virkeligheden oplevet den største magtesløshed i forbindelse med vold, da jeg arbejdede i folkeskolen. På specialskolen har vi nogle mere fastlagte pædagogikker, ligesom vi har en helt anden bemanding, der gør, at selvom jeg har oplevet flere ting, har det ikke rørt mig så dybt, fordi jeg har kunnet tackle det professionelt sammen med andre, siger hun.

Minister vil drøfte med skolens parter

A4 har stillet en række spørgsmål til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som ikke har ønsket at kommentere. I stedet henvises der til ministerens indlæg ved høringen den 27. oktober.

Her talte hun om en gråzone, der ikke måtte blive så stor, at personalet blev i tvivl, men heller ikke så smal, at den bliver umulig at navigere i: 

- Hvad gør vi i forhold til spørgsmålet om magtanvendelse? Alt stritter på mig ved tanken om det. Omvendt ved jeg også godt, hvor besværligt det er fra min tid på socialområdet. Det er ikke sort/hvidt.  Jeg hører meget tydeligt, hvad I siger her i dag: at den balance ikke findes. Det må vi få gjort noget ved.

LÆS OGSÅ: Hver tiende medarbejder har forladt Arbejdstilsynet på et år

Ministeren vil derfor indkalde 'Sammen om Skolen' til en drøftelse om emnet i november.

Det glæder Thomas Andreasen, der dog også efterlyser større forståelse hos kommuner og skoleledere.

- Man bør undersøge tingene grundigt, før man konkluderer, at det er læreren, der har gjort noget forkert. Jeg har aldrig mødt en lærer, der brød sig om at benytte magt, men det er desværre engang imellem en nødvendig del af jobbet, siger han.