SVM-regeringen: Lønløftet består, men det skal fordeles mere lokalt

20221214-153243-L-1920x1280we
Rekrutteringsudfordringen i den offentlige velfærd er en nøgleudfordring for den nye regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Regeringen vil med lokal løndannelse sikre, at de dygtigste medarbejdere ikke søger væk fra borgerne. I 2024 starter trepartsforhandlinger om udmøntning af tre milliarder til løn og arbejdsvilkår.

Rekrutteringsudfordringen i den offentlige sektor er en central prioritet for den nye regering.

Så meget var tydeligt, da Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet onsdag præsenterede deres regeringsgrundlag.

I det indgik rekrutteringsudfordringen som et selvstændigt punkt med Socialdemokratiets lønløft på tre milliarder fra valgkampen som den store kioskbasker. Punktet var dog et tydeligt bevis på midtersamarbejdets kompromisser.

Det indeholder nu også blandt andet øget fleksibilitet angående faggrænser og færre muligheder for deltid i overenskomsterne. Men særligt et element fyldte, da A4 Aktuelt på pressemødet spurgte til lønløftet:

Her tog Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen ordet og var tydelig på, at lokal løndannelse bliver en prioritet for den nye regering. På den måde giver man mulighed for at belønne dygtige medarbejdere, uden at de nødvendigvis skal blive ledere.

“Lad nu folk blive i deres fag. Lad nu folk passe det arbejde, de er dygtige til og så giv mulighed for at give den lokale belønning, som er nødvendig, og som er rimelig og som vil sikre, at vi alle sammen får de dygtigst mulige medarbejdere,” svarede Jakob Ellemann-Jensen til A4 Aktuelt.

LÆS OGSÅ: S og V er åbne for nybrud i offentlig løn: Økonomisk vismand ser potentiale

Venstres formand påpegede desuden, at der var “blevet brugt ganske lang tid på at drøfte” lokal løndannelse under de 42 dage lange forhandlinger.

Tre milliarder frem mod 2030

Den nye regering vil fra 2024 invitere til trepartsforhandlinger, hvor de tre milliarder til løn og arbejdsvilkår skal udmøntes, fremgår det af regeringsgrundlaget. Finansieringen kommer fra besparelser på udgifterne til administrationen i kommuner og regioner. 

I 2024 skal den første milliard udmøntes, mens de to resterende milliarder skal forhandles på plads frem mod 2030.

Ingen af de tre partiledere ville dog svare på, hvorvidt udfordringen med rekruttering eller det lønefterslæb, som lønstrukturkomiteen er ved at afdække for visse grupper, vægtede højest i fordelingen af de ekstra lønkroner.

LÆS OGSÅ: Formand for Akademikerne er henrykt ved udsigten til mere lokal løn og afviser FOA's bekymringer

Tættest kom den fungerende statsminister Mette Frederiksen, der sagde, at rekruttering er vigtigt.

Hun gav dog også en håndsrækning til nogle af velfærdens klassiske fag ved at sige, at det vigtigste arbejde på mange måder er “læreren med barnet, sosu-hjælperen med den gamle, sygeplejersken med patienten”. 

“Altså det er jo det, der er velfærdssamfundet. Og på en måde er vi kommet til at honorere, at man bevæger sig væk fra de mennesker, det handler om. Derfor står det også i regeringsgrundlaget, at dem, som skal være ledere i den offentlige sektor, får mere frihed og mere ansvar. Men vi vil også have, at de er mere sammen med dem, det hele handler om - nemlig borgerne,” sagde Mette Frederiksen. 

Noget for noget 

Også Lars Løkke Rasmussen brugte sygeplejerskernes løn som eksempel på noget, der “på en eller anden måde skal adresseres”.

“Også for at genskabe noget tro og begejstring i nogle faggrupper, som er vigtige for den offentlige sektor. Fordi der nogle steder er kommet en mistrøstig stemning,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Moderaternes formand forventer så, at de ting, man planlægger at give til lønmodtagerne, også betyder noget den anden vej:

“Hvis man læser regeringsgrundlaget, er der lagt op til en balance. At vi kommer med nogle ressourcer, det er jo til lønmodtagerne, og så har man en beregnet forventning om, at man bidrager ligeværdigt den anden vej med fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse, faggrænser og brug af lokal løndannelse,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

GDPR