Madsen: Et ja er en protest mod Putins stormagtsdrømme

Kristian2
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Verden går ikke under, hvis danskerne stemmer nej, men det vil kun skabe glæde et sted på kloden: I Moskva.

Der er et billede fra den russiske invasion af Ukraine, jeg ikke kan fjerne fra nethinden. Det er langt fra det blodigste eller mest dramatiske fra den over tre måneder lange krig, men det er det, der altid vender tilbage til mig.

Det er et close-up af en ung kvindes sodede, livløse hånd. En kvinde, der blev et af ofrene for russiske massakre på civile i byen Irpin. Ved siden af hånden ligger kvindens nøgler til hendes nu nedbrændte hjem. På nøgleringen er EU’s 12 gule stjerner på blå baggrund.

LÆS OGSÅ: Vestager: Kommissionen brænder for at hjælpe EU’s pizzabude

Trods alle sine fejl og mangler, er det EU som drømme og håb om fred og frihed knytter sig til på det europæiske kontinent. Især blandt de, der har krig og trusler tættest på.

Det er håb og drømme, vi alt for ofte har svigtet. Efter Putin invasion af Ukraine går den ikke længere. Vi må leve op til den tillid millioner af mennesker har til det europæiske projekt.

Putins propagandamaskine

Den lille del, vi som danskere umiddelbart kan gøre, er at stemme klart og rungende ja til fuld deltagelse i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde i dag.

Det siger sig selv, at Putin ikke vælter, hvis Danmark stemmer ja. Og verden går ikke under, hvis Danmark i dag stemmer nej til at ophæve forsvarsforbeholdet.

Der bliver hverken flere eller færre militære missioner, end de syv, der er i dag. EU’s indsats mod pirater i Aden-bugten eller for at opretholde våbenembargoen mod Libyen bliver ikke mindre, og en dansk korvet fra eller til bliver næppe udslagsgivende. 

I Putins propaganda-maskine  vil et dansk nej blive udlagt som en sprække i den europæiske solidaritet med Ukraine
Kristian Madsen, chefredaktør A4 Medier

Det hele vil køre videre nogenlunde som før, og det danske resultat vil blive mødt med et skuldertræk over det meste af EU uanset om vi stemmer ja eller nej. Den praktiske betydning er til at overskue. 

Men det kan man sige om det meste, vi som et lille priviligeret land deltager i. Alligevel har vi altid haft selvtillid nok til, at det betyder noget om, vi sidder med ved bordet, når beslutningerne træffes. Det gør det også her.

Der er kun et sted uden for Danmarks grænser, hvor resultatet har en vigtig betydning: I de russiske regeringskontorer i Moskva. 

I Putins propaganda-maskine  vil et dansk nej blive udlagt som en sprække i den europæiske solidaritet med Ukraine. Som et indre oprør mod det europæiske sammenhold. 

Ja, vi stemmer, fordi der er krig

“Stemmer vi kun fordi, der er krig?”, spurgte Ekstra Bladet som en del af sin nej-kampagne, som om krigen blot var noget politikerne havde fundet på til opportun rygdækning for deres ambitioner.

Men svaret på Ekstra Bladets spørgsmål er ja. Vi stemmer kun, fordi der er krig. Fordi det spørgsmål, som for måneder siden kunne udsættes og skubbes til side, ikke længere lader sig ignorere.

Putins invasion af Ukraine har gjort signalet om fuldstændig europæisk sikkerhedspolitisk solidaritet uhyggeligt aktuelt. Derfor søger Sverige og Finland nu mod Nato. Og derfor skal Danmark søge mod EU’s samarbejde.

Nato er og skal være hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik. Det bakker et overvældende flertal i Folketinget og befolkning op om. De afgørende beslutninger om det militære forsvar af Europa - et begreb vi næsten havde glemt vigtigheden af - hører fortsat hjemme i det forum.

Hvad hvis Trump vender blikket bort?

Men dette er ikke et valg mellem EU og Nato eller mellem Europa og USA. Det er et både- og. 

Forbeholdet tilhører en anden tid, hvor der var oprigtig bekymring for, at EU ville gå i retning af EU-hær og fælles kommandostrukturer eller som et forsøg på at skrive USA ud af historien. Den bekymring har for længst fortonet sig. 

Vores stærkeste allierede tilskynder aktivt, at EU samler sig yderligere på dette punkt, så vi selv kan tage mere ansvar for vores egne nærområder, mens amerikanerne vender opmærksomheden mod den store systemiske konkurrence med Kina.

Vi kan i dag tage del i den fælles march mod et større sikkerhedsfællesskab af Europas frie nationer, som Putins invasion har udløst
Kristian Madsen, chefredaktør A4 Medier

Danmark må ikke stå alene, hvis amerikanerne i fremtiden under ledelse af Donald Trump eller hans åndelige arvtagere vender blikket helt bort fra Europa.

Vi har hver især siddet afmægtige foran tv-skærmen i de sidste tre måneder som krigens tilskuere. Set hvordan angrebs- og erobringskrig, der virkede som vores bedsteforældres dystre minder, nu pludselig er blevet vores virkelighed. 

Man kan støtte Røde Kors eller Ukraine-komiteen eller hjælpe flygtninge i sit lokalområde. Men vi kan ikke rigtig gøre noget ved Putin.

I dag kan vi gøre noget. Ikke noget, der vil ryste Putin isoleret set. Men vi kan i dag tage del i den fælles march mod et større sikkerhedsfællesskab af Europas frie nationer, som Putins invasion har udløst, og markere, at Danmark ikke længere vil være på sidelinjen i Europas store fredsprojekt.

Det er den protest vi kan vise overfor Putins stormagtsdrømme.

GDPR