Madsen: Hvis HK vil være synlige, må de give den nye formand mere magt

KristianMadsen_foto_edit-medium_32
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Uanset om den næste formand hedder Anja eller Martin, bliver det en kransekagefigur, hvis ikke organisationen giver dem mere spillerum.

Målt i medlemstal er HK’s formand den næststærkeste i fagbevægelsen, og målt i kampagnebudget er forbundet også en mastodont.

Men målt i politisk indflydelse og synlighed i den offentlige debat er HK ikke i samme liga som f.eks. 3F, FOA og Metal. Det er sjældent HK’s repræsentant om bordet, som alle tager bestik af, når fagbevægelsen er indkaldt til politiske forhandlinger - heller ikke internt i FH-fagbevægelsen. 

Den manglende indflydelse og synlighed er blevet et afgørende punkt i opgøret om formandsposten i forbundet mellem næstformand Martin Rasmussen og Anja C. Jensen, der er næstformand i HK Privat.

- Jeg synes ikke, at vi hører nok til dem inde i forbundet i offentligheden, sagde Winnie Madsen til A4, da de to formandskandidater forleden mødtes til debatmøde i København.

Kim Simonsen er på sin egen lidt finurlige måde en udmærket kommunikator og en dreven politisk operatør, der har samlet stærke og dygtige folk omkring sig. Men han har som forbundsformand været fanget i den indre magtlogik, der sender de tunge beslutninger ud i sektorer eller afdelinger
Kristian Madsen, chefredaktør, A4

- De deltager ikke nok i den offentlige debat. De skal være mere på beatet i pressen og bedre til at nå medlemmerne på arbejdspladserne.

Hver især lover formandskandidaterne at blive bedre til at sætte dagsordenen, og det er et afgørende rationale for Anja C. Jensens støtter, at de tror, at hendes bramfrie facon kan bringe HK længere ud over scenekanten.

En magtesløs kransekagefigur bliver afsløret

Det kan sagtens være en rigtig analyse - det må medlemmerne vurdere. Men uanset, om man er nok så dygtig til at kommunikere, så bliver det hurtigt afsløret, hvis en forbundsformand er en magtesløs kransekagefigur. Så vender blikket sig mod nogle andre, og før HK har nået at holde syv møder og taget alle i ed, så er beslutningerne truffet af nogle andre.

LÆS OGSÅ: Portræt: Anja C. Jensen vil være HK's første kvindelige formand med sin farmors ølflaske om halsen

Det er ikke formanden som person, der er HK’s primære problem i forhold til synlighed og indflydelse. Det er magtstrukturen i forbundet, der næsten per automatik reducerer forbundsformanden til en kransekagefigur.

Kim Simonsen er på sin egen lidt finurlige måde en udmærket kommunikator og en dreven politisk operatør, der har samlet stærke og dygtige folk omkring sig. Men han har som forbundsformand været fanget i den indre magtlogik, der sender de tunge beslutninger ud i sektorer eller afdelinger.

Men vi ønsker ikke en enerådig formand, lyder det ofte fra organisationen. Demokrati tager tid, og sektorer og afdelinger skal ikke underlægges formandsgangen i glashuset på Islands Brygge, lyder det. 

LÆS OGSÅ: Forbundets mand er klar til at træde op på tronen: Jeg kender HK som min egen bukselomme

Det er rimelige argumenter: Sektorerne sidder med den helt afgørende vare på fagforeningens hylder, overenskomsten, og afdelingerne skal sikre den lokale forankring i arbejdspladserne. 

3F har vist vejen

Men HK bør lade sig inspirere af FOA og især 3F, der i de seneste ti år er blevet en langt stærkere og mere synlig politisk spiller, der er kommet ud af rollen som dem, der sagde nej til det meste og var imod resten. 

3F’s forbundsformand, Per Christensen, er en helt central politisk aktør i spørgsmål om f.eks. dagpenge og tidlig tilbagetrækning, og han fik endda en politisk hovedrolle forud for det seneste folketingsvalg, hvor han agerede politisk giftefoged under tilnærmelserne mellem DF og Socialdemokratiet.

Det bliver en kamp for at overbevise sektorer og afdelinger om, at det ikke er et nulsumsspil, men at hele HK kan blive stærkere, hvis formanden bliver stærkere
Kristian Madsen, chefredaktør, A4

Det, HK bør bemærke sig, er, at den relativt stærkere forbundsformand i 3F ikke har svækket gruppeformændene, men tværtimod har styrket dem. Industrigruppens Mads Andersen plejer uden problemer sit eget store politiske netværk sideløbende, og Jan Villadsen har i egen ret gjort 3F’s transportgruppe til den centrale faglige stemme i debatten om østeuropæisk arbejdskraft og nye virksomheder som nemlig.com.

Ligesom HK, er 3F et forbund med store indre forskelle på medlemmernes uddannelsesniveau og løn. Der er store forskelle på en Falckredders og en rengøringsassistens hverdag. Alligevel har 3F formået at skabe en fælles politisk identitet om f.eks. tidlig tilbagetrækning og dagpenge, som HK ikke på samme måde har løftet. 

Mangler profileret formand

Der er et bredt politisk fokus i HK på dagsordener som efteruddannelse og arbejdsmiljø. Alligevel er det ofte ikke HK, som journalisterne ringer til, når de skriver om de områder. HK har ikke en kendt profileret formand i offentligheden, som medlemmerne kan spejle sig i.

Det har på debatmøderne været tydeligt, at de lokale medlemmer ønsker mere samarbejde og mere fokus på det samlede HK. Det er ligegyldigt at profilere underbrands som HK Kommunal eller HK Midt, hvis det bærende brand er i krise.

Men det er ikke sikkert, at stærke regionale eller sektorbaserede interesser er klar til at slippe grebet.

Martin Rasmussen glædede sig ironisk på debatmødet i København over, at det bliver nemt at være HK formand i fremtiden, fordi alle talte om, at der skal være flere fælles løsninger i forbundet. 

Den rutinerede næstformand ved udmærket, at hverdagen ikke bliver lige så enkel for den nye formand, uanset om det bliver ham eller Anja C. Jensen. Det bliver en kamp for at overbevise sektorer og afdelinger om, at det ikke er et nulsumsspil, men at hele HK kan blive stærkere, hvis formanden bliver stærkere.

I sidste ende er det derfor ikke HK’s nye formand, der bestemmer, hvor synlig HK kan være i debatten. Det er, om formanden får lov af det stærke bagland til at gribe taktstokken og fuldt repræsentere HK på tværs.

GDPR