Madsen: Kan Tesfaye andet med erhvervsskoler end at småsnakke?

KM
Chefredaktør Kristian Madsen.
Erhvervsskolerne havde håbet at få en klar fortaler og stærk minister. Men indtil videre er undervisningsministeren ligeså effektiv, som en sammenbrændt cementblander på en forladt byggeplads. Kom nu, Tesfaye!

Det var et af de få lyspunkter, som alle kunne få øje på ved dannelsen af SVM-regeringen: Med Mattias Tesfaye (S) fik Danmark endelig en undervisningsminister, der oprigtigt interesserer sig for erhvervsuddannelser. 

Han er uddannet murer, og debatbogen ‘Kloge Hænder’ fra 2013 er et af de senere års mest visionære og velskrevne indlæg i den uddannelsespolitiske debat. Tesfayes talegaver og visioner kan ingen sætte spørgsmålstegn ved.

Men indtil videre har han ikke evnet at sætte en dagsorden, og det politiske håndværk er ikke imponerende. Han taler smukt, men evner foreløbig ikke at reformere de strukturer, der bærer politisk forandring - se blot på Lars Løkke Rasmussen som et instruktivt eksempel.

Hverken som udlændinge- eller justitsminister evnede Tesfaye for alvor at skabe politiske resultater: Prestigeprojektet med asylcentre i Rwanda led skibbrud og er nu lagt i graven af SVM-regeringen.

Det er dybt bekymrende, for erhvervsuddannelserne har brug for en minister, der kan mere end småsnakke jovialt. Der er brug for en minister, der kan sætte store reformer på dagsordenen, og som har tyngde i regeringen. 

To fortællinger om EUD

Siden vi for halvandet år siden lancerede A4 Uddannelse - det eneste medie, der seriøst dækker erhvervsuddannelserne - har det stået klart, at der er to parallelle fortællinger om erhvervsskolerne i Danmark. 

LÆS OGSÅ: Børne- og undervisningsministeren indkaldes til samråd om erhvervsuddannelserne

På de enkelte skoler kæmper kapaciteter og ildsjæle både på ledelsesgangen og i klasseværelserne for at skabe stærke uddannelsestilbud til unge. Faglæreren, der formidler sin passion for træet til tømrerlærlingene. Uddannelseslederen, der finder nye veje i et dystert terræn af udfordringer. 

Og så er der den overordnede politiske ramme, der er en tilsyneladende uendelig serie af dårlige nyheder. 

Forleden var det opgørelsen af 800 nedlagte stillinger på erhvervsskolerne - en konsekvens af det dramatiske fald i søgning - som skaber fortvivlelse på skolerne. Reaktionen fra Tesfaye: Ingen kommentarer. 

Katastofale søgetal kræver reform

Mandag kom de nye katastrofale søgetal fra grundskoleeleverne: Et fald på yderligere seks procent. Kloge mennesker fra skolerne, fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationer bidrog med overvejelser om løsningen.

Tesfayes bidrag i en pressemeddelelse - det var åbenbart lykkedes hans egen presseafdeling, at få fat på den tavse minister - var i sin helhed: ”Det er altid en stor beslutning, når man stopper i skolen og skal beslutte sig for, hvad der skal ske efter sommerferien. I dag oplever jeg, at mange unge ikke kender de forskellige muligheder godt nok. Derfor vil regeringen fremlægge forslag, der skal hjælpe de unge og deres forældre til at træffe beslutningen”.

“Hjælpe med at træffe beslutningen”? Hvor er det dog uendeligt tyndt, hr. minister. Hvor er investeringerne i de nedslidte skoler, der blot får en brøkdel af taxameteret til gymnasierne? 

Vi har ikke brug for endnu en håbløs pjece fra ministeriet, en debat om holdninger eller flere udgaver af den uendelige serie af apps. Den indsats står de lokale skoler og de faglige udvalg bedst for. 

Vi har brug for en politisk reform, der tør prioritere erhvervsskolerne. Strukturelt funderet politik, der flytter hegnspæle og tør prioritere uddannelse.

Rosenkrantz-Theil havde retning

Men regeringen har helt håbløst valgt at kaste sin politiske energi ind på at eksperimentere med en universitetsreform, der har som eneste sikre konsekvens, at den sænker Danmarks produktivitet.  

Så mens uddannelsesminister Christina Egelund (M) forhandler, må Mattias Tesfaye gøre det, han foreløbig har de bedste resultater i: Snakke.

LÆS OGSÅ: Nyt fald i søgning til erhvervsuddannelserne får politikere til at slå alarm

Der kan siges meget godt om at snakke i politik, det er sådan, man sætter en dagsorden. Men det er heller ikke lykkedes uddannelsesministeren, der har virket temmelig retningsløs i sine første måneder på jobbet. Effektiv som en sammenbrændt cementblander på en forladt byggeplads.

Der var ingen tvivl om, hvor hans forgænger, Pernille Rosenkrantz-Theil, lagde sit fokus og det var i retning af folkeskolen. Det gav retning og resultater i form af det ganske succesfulde projekt ‘Sammen om skolen’. Og hun var så tæt på Mette Frederiksen, at hun kunne slippe af sted med nogle  gange, at handle først og spørge regeringschefen bagefter.

Hvor er Tesfayes mission? Det står helt uklart, men det er i hvert fald endnu ikke på erhvervsuddannelserne. Hvad fylder han internt i regeringen? Kan han presse sine sager frem overfor finansministeren? I så fald går han stille med det.

Det bliver ved den løse småsnak og de venlige tilkendegivelser, snarere end det klare fokus og de store konkrete forslag.

Kom nu, Mattias Tesfaye! Din egen dag er kort i politik. Det er nu, du har chancen til at sikre et permanent løft af skolen. Erhvervsuddannelserne bløder, og du sidder med førstehjælpskassen. Kom i gang. Vi har brug for mere end snak.

GDPR