Madsen: Løkke forudså klart Venstres store problem

DSC02681_redigeret_bg
Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Venstres politikere er blevet gidsel hos en lille hårdkogt kerne af bønder i baglandet. Det er et advarselsskud til hele vores demokrati, der er dybt forankret i partierne.

Troels Lund Poulsen bliver formentlig kåret som Venstres nye formand, når Folketingets ældste parti om nogle uger samles til landsmøde.

Valget af forsvarsministeren og fritidslandmanden, der er likeable som en rudekuvert, er udtryk for et endeligt sammenbrud i den succesfulde strategi, som Venstre har fulgt i hele sin moderne epoke: at vælge en formand og en politisk linje, som kunne nå vælgerne i byerne.

Ordet bondesnu er ikke kommet ud af ingenting. Venstrebønderne vidste, at fremvæksten af industri- og videnssamfundet krævede, at man kunne bygge bro til arbejdere, funktionærer og byboere, hvis ikke partiet skulle falde sammen.

Valget af alle partiformænd - fra teologen Poul Hartling fra Amager i 1965 til Jakob Ellemann-Jensen fra Gentofte - har været foretaget under den bondesnu tanke. 

Ellemann kunne ikke høre Gud gå forbi 

Skæbnen blandede Jakob Ellemann en svær hånd ved det politiske pokerbord, men som Altingets Esben Schørring skrev i sin glimrende politiske nekrolog, var Ellemanns store tragedie, at han egentlig havde mulighederne.

Han manglede blot modet, erfaringen og kloge rådgivere omkring sig i nogle afgørende øjeblikke. 

Politik er, som den tyske kansler Otto von Bismarck sagde, at kunne høre, hvornår Gud går forbi, og gribe ud efter hans kappe i det rigtige øjeblik. Ellemann hørte ingenting. 

Men hverken de kortsigtede, taktiske problemer eller de langsigtede strategiske forsvinder med Ellemann. 

Nyt løftebrud i sigte

Venstre slås stadig med alle løftebruds moder: at partiet gjorde Mette Frederiksen (S) til statsminister efter selv at have bygget en stråmand af hende op som en mink-hadende autokrat. 

Nu står et nyt løftebrud måske for døren i FE-sagen: Venstre fik indsat en passage i regeringsgrundlaget om, at skandalerne i Forsvarets Efterretningstjeneste skulle kulegraves, når først retssagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen var afgjort - i sikker forvisning om, at der ville gå 117 år, før alle ankesager var afgjort. Nu er sagen pludselig afsluttet, da tiltalerne blev droppet, og nu hænger Venstre på sine egne ord. Det ligner endnu et klokkerent skud i foden.

Hertil kommer den betændte CO2-afgift på landbruget, der ligner den direkte årsag til, at Ellemann måtte gå af.

Løkkes bitre, men kloge analyse

Men det strategiske problem er endnu dybere og virker næsten uløseligt.

Venstres kernevælgere er over de seneste år blevet kløvet i fire blokke: de Cepos-liberale er fortrukket til Alex Vanopslaghs Liberal Alliance. De moderate er gået med Lars Løkke Rasmussens til Moderaterne, og Inger Støjberg har taget en stor del af provinsens reaktionært-nationale borgerlighed med til Danmarksdemokraterne. 

TIlbage står resterne fra afskalningen med et tungt partiapparat domineret af bønder, som man ikke kan bygge et folkeligt flertal på i 2020’erne. Deres økonomisk velbegrundede modstand mod grøn regulering er Venstres væsentligste hæmsko.

Lars Løkke Rasmussen gav en forbilledlig klar analyse på problemet, da han holdt sin bitre, men velturnede, afskedstale til partiet, der havde væltet ham.

“Nogen er nødt til at forstå, at vores bagland i dag er andet og mere end medlemmerne, hvor vigtige vi end er allesammen. For der er nogle, der er vigtigere end os: danskerne,” sagde Lars Løkke Rasmussen

De omkring 30.000 medlemmer af Venstre, hvoraf måske 5-6.000 på en god dag kan siges at være aktive, er ikke længere repræsentative for hverken den danske befolkning eller Venstres vælgere. 

Ny plan kan blive administrativ katastrofe

Det problem stikker dybere end blot Venstre - man kunne med fuld ret sige det samme om Socialdemokratiet, der har løst problemet ved at svække det interne partidemokrati, så indflydelsen på den nationale dagsorden reelt er lig nul for andre end folketingsgruppen. 

Det peger frem mod en mere fundamental krise for partisystemet, som vores demokrati bygger på, og som afspejles i knopskydningen af partier i Folketinget. 

Folketingsmedlem Frederik Vad (S) gav i Information et bud på at revitalisere partiernes indre liv, men måske er partierne som rammen for politisk organisering simpelthen uddøende. 

På Christiansborg er partierne bag scenen ved at forberede en pakke, der skal give et massivt tilskud til partiernes lokalforeninger. Det vil i bedste fald være virkningsløst, i værste fald en administrativ katastrofe, når fritidspolitikere uden et væsentligt mandat i ryggen skal sidde og administrere store offentlige summer.

Venstres sammenbrud er ikke blot en midlertidig krise eller et spørgsmål om Ellemann eller Lund Poulsen. Det er et strukturelt og strategisk sammenbrud for en organisation fanget i fortiden. De øvrige gamle partier bør tage nøje ved lære af denne lektie.

GDPR