Markante forskelle i kommuners løn til ansatte i ældreplejen
Kommuner landet over kæmper med et stort antal ubesatte stillinger til at passe og pleje ældre borgere.
Men der er flere tusinde kroners forskel på den løn, som kommunerne tilbyder de ansatte. Det viser Fagbladet FOAs kortlægning på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).
LÆS OGSÅ: Kommune giver alle pædagoger mere i løn
For eksempel får social- og sundhedsassistenterne i Roskilde i gennemsnit knap 20.000 kroner mere om året i lokale tillæg - såkaldt lokalløn - end kollegerne i nabokommunen Greve.
- Nogle kommuner ser ud til at have glemt, at lokalløn findes. Nogle steder er vi nede at skrabe bunden, hvor det er pinligt, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA, der organiserer social- og sundhedspersonalet.
Han mener, at det kan blive et problem for de kommuner, der giver mindst i lokalløn.
Den påstand bakkes op af en medlemsundersøgelse fra FOA. Her svarer 64 procent, at de vil overveje at skifte job til nabokommunen, hvis den tilbyder højere lokalløn.
Fakta om lokalløn
Lokalløn er den del af offentligt ansattes løn, som forhandles lokalt mellem fagforbund og kommunen eller regionen. Lokalløn kan gives som tillæg for særlige kompetencer eller funktioner eller som et engangsbeløb (bonus).
På trods af en stigende udfordring med at finde faglært personale i ældreplejen, får social- og sundhedspersonalet på landsplan i dag stort set samme beløb i lokalløn som for ti år siden, viser tallene fra KRL.
Og det er ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Nana Wesley Hansen bemærkelsesværdigt:
- Man skulle forestille sig, at lokal løndannelse på netop sosu-området ville have udviklet sig, når der er en så svær rekrutteringssituation, siger hun.
KL-svar imponerer ikke
Kommunernes Landsforening (KL) ønsker ikke at svare direkte på, om de ser udfordringer i de store forskelle i lokalløn – og om den stigende efterspørgsel på personale kan imødegås ved at give mere i lokale tillæg.
I et skriftligt svar henviser KL-direktør Kristian Heunicke til, at ”tanken bag lokalløn netop er, at det er en mulighed, der er forankret i den enkelte kommune”.
”Hele ideen med lokalløn er netop, at medarbejderne honoreres på en måde, der giver bedst mening i den specifikke, lokale kontekst,” skriver han.
Det svar imponerer ikke Thomas Enghausen:
- Lokalløn er ikke midler, der skal ligge og samle støv, så jeg håber da, at også KL minder kommunerne om, at lokalløn findes, og at kommunerne kan bruge det som et element til at løse udfordringer med rekruttering og fastholdelse.
De store forskelle i lokalløn gør sig også gældende for en række andre faggrupper, viser tallene fra KRL. For eksempel får dagplejerne i gennemsnit 36.300 kroner mere i lokalløn i den kommune, der giver mest sammenlignet med den, der giver mindst.
For pædagogiske assistenter er forskellen 32.184 kroner, mens den for social- og sundhedsassistenter er 23.568 kroner og 23.040 kroner om året for social- og sundhedshjælpere.
