65 år og syv måneder.

I gennemsnit siger vi farvel til byggepladsen, skrivebordet og kantinemaden for at gå hjem på folkepension eller efterløn, når vi er 65 år og syv måneder, skriver Fagbladet 3F.

Det viser nye tal fra Forsikring og Pension, forsikringsselskabernes brancheorganisation.

Tallene gælder 2. kvartal 2019, som er nyeste tal.

Der er tale om en stigning på knap en måned på bare ét kvartal. Sammenlignet med samme kvartal året før, er der tale om en stigning på fire måneder. Tilbagetrækningsalderen ser ud til at stige i forhold til tidligere år.

- Den primære forklaring på, at tilbagetrækningsalderen stiger, er at efterlønsalderen er steget gradvist over nogle år, og at folkepensionsalderen også er begyndt at stige. Desuden er der nogen, der ikke bruger retten til efterløn, og flere arbejder, selv om de kunne være gået på pension. Det gælder særligt personer med længere uddannelser, siger Andreas Østergaard Nielsen fra Forsikring og Pension.

Samtidig har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø selv gennemført en undersøgelse om SeniorArbejdsLiv. SeniorArbejdsLiv er støttet af Trygfonden, og knap 13.000 personer over 50 år, som er i arbejde, har deltaget. Tallene fra undersøgelsen er repræsentative.

Resultaterne peger på, at mange af os regner med at trække os tilbage mindst ét år før folkepensionsalderen. Blandt personer, der har tungt fysisk arbejde, er det seks ud af 10, som forventer at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Selv blandt dem der har stillesiddende, ikke-fysisk arbejde, forventer næsten halvdelen at stoppe før pensionsalderen.

I undersøgelsen siger folk desuden, at de gerne selv vil bestemme, hvornår de skal trække sig tilbage, og at de gerne vil have mere fritid.

- Undersøgelsen tyder på, at der er en ret udbredt forventning om at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen, også selv om det ikke er en adfærd, der ses endnu, og selv om mange givetvis ikke vil have råd til det, siger Lars L. Andersen, professor fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Mange vil ikke have råd til tidlig pension. Andre vil være henvist til andre former for indkomst, herunder førtidspension eller sygedagpenge.

- Der kan være nogle af dem med dårligt helbred og hårdt fysisk arbejde, som bliver fastlåst i en situation, hvor de ikke har råd til at trække sig tilbage, selv om de føler sig nedslidte. Så det er vigtigt med nogle systemer, der kan få dem over i nogle lettere job, der ikke er så fysisk anstrengende, mener han.

Sidste år – 2019 – steg folkepensionsalderen til 65,5 år. Frem mod 2030 vil den stige til 68 år. Efterlønsalderen har også været på vej op, fra 60 år til nu 63 år. Den vil frem over stige til 65 år. Det er tilbagetrækningsreformerne fra 2006 og 2011, der slår igennem i disse år.

Det er aftalt, at politikerne her i 2020 skal mødes og aftale, om folkepensionsalderen eventuelt skal stige yderligere efter 2035.

Så sent trækker vi os tilbage

Interesseret i et abonnement på A4 Aktuelt? - KLIK HER!

Prøv 14 dage for 0 kr. - ingen binding eller kreditkort