Portræt: Én historie klæber til den fungerende FH-formand

20230428-112817-L-1920x1279we
Morten Skov Christiansen er nu manden i spidsen for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
12. aug. 2023 06.00
Morten Skov Christiansen har gjort kometkarriere i den danske fagbevægelse og er efter Lizette Risgaards fald nu nået helt til tops. Nogle mener, det er gået for hurtigt for den fungerende FH-formand.

Der findes én historie, som på godt og ondt har forfulgt Morten Skov Christiansen i et årti.

Den handler om dengang han som ung faglig sekretær i Dansk Metal Hovedstaden i årene 2012-2014 troppede personligt op hos hovedstadens cykelsmede og på kort tid fik tegnet mere end 30 nye overenskomster med københavnske cykelværksteder. 

Historien bruges til to modsatrettede fortællinger om den vikarierende formand for Fagbevægelens Hovedorganisation (FH).

For nogle er det historien om det unge nye håb, der mestrer fagbevægelsens ældste disciplin, der også er blevet dens akilleshæl: organisering. For andre illustrerer historien, at Morten Skov Christiansen ikke har bedrevet noget af betydning i hele hans tid som topfigur i fagbevægelsen.

Der er dog en god forklaring på, at netop den historie klæber til ham, mener hovedpersonen selv. Den vender vi tilbage til.

Nu får den vikarierende FH-formand nemlig en enestående mulighed for at tilføje flere kapitler til sin egen fortælling. Han kan blive manden, der ledte FH ud af sin første store krise. Og han kan blive manden, der landede store resultater, når regeringen inden længe inviterer til trepartsforhandlinger om seniorpension og det milliarddyre lønløft til offentligt ansatte.

Lykkes det, vil han have kørt sig selv i stilling som et seriøst bud på Lizette Risgaards afløser.

Det skal imidlertid ske med en advokatundersøgelse hængende over hovedet på ham. Belastes Morten Skov Christiansen af resultaterne fra undersøgelsen, bliver spørgsmålet om hans formandspotentiale givetvis aldrig aktuelt.

Alle øjne hviler derfor på Morten Skov Christiansen: Kan han lande mærkbare resultater og samtidig danne bro over FH's modsatrettede hensyn? Og bliver han blot en overgangsfigur eller den nye stærke mand i spidsen?

A4 Aktuelt tegner i den anledning et portræt af den fungerende FH-formand, som baserer sig på en lang række samtaler med kilder i og omkring fagbevægelsen og hovedpersonen selv.

Kometkarriere

Morten Skov Christiansen er 40 år og uddannet elektronikmekaniker. Privat danner han par med Stine Brix, som er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag chef i Dansk Socialrådgiverforening. Sammen har de to børn på fire og syv år.

Hans far, Ole Christensen, var forretningsfører i 3F i 25 år, og hans mor, Gitte Skov Christiansen, var en aktiv tillids- og arbejdsmiljørepræsentant på sin arbejdsplads. Og så var hans farfar, Poul Munk Christensen, formand for det tidligere SiD-forbund i en kort periode frem til kongressen 1979, hvor Hardy Hansen blev valgt. Så det faglige arbejde har altid været en stor del af opvæksten, fortæller Morten Skov Christiansen selv.

"Fra min mor har jeg fået det meget arbejdspladsnære og aktivistiske og fra min far den systemtænkningen og overenskomsttænkning, der er i fagbevægelsen," siger Morten Skov Christiansen til A4 Aktuelt.

Det faglige arbejde begyndte han selv med som ungdomskonsulent i Dansk Metal og siden LO i midten af 00'erne, og derfra har der været tale om en regulær kometkarriere.

For mindre end ti år siden havde Morten Skov Christiansen endnu ingen valgte topposter i fagbevægelsen på sit CV. Men i 2014 blev han formand for LO Hovedstaden som 32-årig, året efter næstformand i LO, og da FH blev dannet i 2018, blev han valgt som den sidste af seks næstformænd.

Hvad den hurtige opstigen skyldes, er der dog delte meninger om.

Den positive udlægning er, at Morten Skov Christiansen er den mest talentfulde fagpolitiker i sin generation. Den mindre flatterende er, at udvalget af fagpolitikere i hans generation har været tyndt, og at han har været en brik i et magtspil mellem forbundene. Det er i visse kredse eksempelvis opfattelsen, at han alene blev næstformand i FH, fordi Dansk Metal ville have en repræsentant og ikke havde andre bud.

Morten Skov Christiansen anerkender selv, at det er gået stærkt for ham.

"Man kan kun vinde de kampe, man står over for og står i. Og jeg har brugt en stor del af min tid som næstformand på at forandre og skabe resultater, der hvor jeg har haft ansvaret. Det gælder særligt at forhandle aftaler og skabe politiske netværk og lave aftaler med arbejdsgiverne, og det, synes jeg faktisk også, er noget af det, som jeg er lykkedes med," siger Morten Skov Christiansen og fremhæver, at landets første trepartsaftaler om arbejdsmiljø og den første bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er sket på hans vagt.

Rockstjerne

Morten Skov Christiansen har dog en vis erfaring med at indtage scenen. De fleste i fagbevægelsen har sunget med, når han smider læderremmen over skulderen og spiller op til fællessang, men inden den stod på akustisk guitar og arbejdersange, spillede Morten Skov Christiansen elektrisk guitar i rockbandet Franklin Zoo, der blandt andet har optrådt på Store Vega og i Pumpehuset.

Rockstjernelivet blev dog fortrængt af stigende forpligtelser i LO, der også krævede en del weekendarbejde.

Billedet af Morten Skov Christiansen på scenen, som samler de fagligt aktive til fællessang, er noget, der går igen i kilders portrættering af ham. Personligt er han omgængelig og sympatisk. Fagligt er han vellidt og opfattes som både samarbejdende og dialogsøgende, lyder det. 

Morten Skov Christiansen har ingen åbenlyse fjender, men af netop samme grund er der stemmer, der tvivler på, at han har den rette gennemslagskraft. 

Derfor, lyder analysen fra flere kanter, er han en ukendt skikkelse i det offentlige, og derfor opfattes han internt i fagbevægelsen som en usynlig næstformand, der stadig mangler sit svendestykke. Der er dog samtidig bred enighed om, at han aldrig har fået lov til at sprede vingerne under Lizette Risgaards ledelse.

I den sammenhæng bliver det ofte fremhævet, at Morten Skov Christiansen fik ansvaret for at etablere strukturen af FH's i dag 17 lokale sektioner efter fusionen i 2018, hvilket indebar en række svære forhandlinger om økonomien for de tidligere lokale LO-forbund, men at Lizette Risgaard satte sig for bordenden, så snart det spidsede til og fik en aftale i hus med hendes egen underskrift i 2020.

Morten Skov Christiansen nikker delvist genkendende til den udlægning, men opfatter det som uproblematisk.

"Det arbejde var rigtig vigtigt for hele FH og særligt Lizette. Derfor så jeg ikke noget problem i, at hun trådte ind som formand, da det sidste søm skulle slås i. Det gav legitimitet til processen og for hele FH på så vigtigt et område," siger Morten Skov Christiansen.

I forhold til den generelle opfattelse af, at han stod i skyggen af Lizette Risgaard, siger han:

"Jeg har set det som et positivt samarbejde, hvor hun kunne komme ind og færdiggøre de ting, jeg havde arbejdet med og løfte det op på det politiske niveau, som man kan som formand. Det har været et fint samspil, og hun har haft sin ledelsesstil, og det har jeg fundet mig til rette i," siger Morten Skov Christiansen.

Generation Hummelgaard

Morten Skov Christiansen har et godt navn i de socialdemokratiske regeringskontorer. Dels fordi han er partifælle, dels fordi han blev oplevet som konstruktiv i forbindelse med forhandlinger om arbejdsmiljø, som har været en af hans mærkesager i FH.

Den fungerende formand har da også gode forbindelser på grund af sin fortid i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Morten Skov Christiansen sad i DSU's bestyrelse fra 2008 til 2010, som var årene, hvor nuværende justitsminister og forhenværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) var formand. En række af regeringens andre ministre, såsom beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), og toprådgivere havde også deres gang i DSU i disse år.

I regeringen er han altså bedre kendt for sin indsats for arbejdsmiljøet de seneste år, end for de københavnske cykelværksteder for ti år siden, og dermed vender vi tilbage til Morten Skov Christiansens egen forklaring på, at cykelhistorien hænger ved.

“Det er fair nok at sige, at det var en lille sejr, men det er en del af fortællingen om, at selvom man arbejder i en branche med dårlig organisering, dårlig løn og tæt på arbejdsgiverne, kan man godt skabe gode arbejdsvilkår. Jeg tror på, at den danske model har en stor fremtid," siger Morten Skov Christiansen og tilføjer afslutningsvis:

"Det fik jeg tydeligt bevist der."