Socialdemokratiet afviser, at afskaffelsen af store bededag rammer skævt: "Vi løfter i flok"

20230119-113017-L-1920x1280we
Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører i Socialdemokratiet, afviser at en helligdagsafskaffelse vil ramme skævt. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
INTERVIEW: Socialdemokratiets politiske ordfører vil stadig kalde afskaffelsen af store bededag solidarisk på trods af, at flere arbejdsmarkedseksperter til A4 Aktuelt har sagt, at lovforslaget vil ramme lavindkomstgrupper hårdest.

Er afskaffelsen af store bededag solidarisk?

Det mener regeringen, fordi alle bidrager med én ekstra arbejdsdag i en højere sags tjeneste.

Men spørger man nogle af landets mest toneangivende arbejdsmarkedseksperter, er svaret knapt så skråsikkert. De fremhæver, at afskaffelsen typisk rammer lavindkomstgrupperne hårdest, fordi de oftere arbejder på helligdage og mister deres tillæg, at de har mindre fleksibilitet til til at tilrettelægge deres arbejde og at overførselsindkomster bliver udhulet i øvelsen.

LÆS OGSÅ: Regeringen kalder afskaffelsen af store bededag solidarisk, men flere arbejdsmarkedseksperter er uenige

Socialdemokratiet står dog fast på, at der er tale om en solidarisk løsning trods eksperternes modsatrettede udlægning. Det fortæller partiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen (S), i et inteview med A4 Aktuelt.

Christian Rabjerg Madsen, hvad betyder det, når du siger, at noget er “solidarisk”?

"Når jeg har brugt begrebet solidarisk, handler det om, at alle bidrager, at vi løfter i flok. Alle kommer til at bidrage med en dag om året," siger Christian Rabjerg Madsen.

Er der forskel på om noget er solidarisk, eller om regningen er ligeligt fordelt?

"Det bliver vist lidt for semantisk for min smag."

De eksperter vi har talt med mener, at uligheden i fleksibilitet vil stige, fordi funktionæransatte, der i forvejen har en større fleksibilitet end timelønnede, vil kunne udnytte deres ofte højere løn til at betale sig til en fridag. Er det solidarisk?

"Det er jeg ikke enig i, at det gør. Uanset om man har et fleksibelt job eller ej, så vil den samlede arbejdsmængde gå op med en dag. Og så er det klart, at så kan man købe sig en fridag, alt efter ens ansættelsesforhold."

Når genen forsvinder, gør tillægget også

Eksperterne nævner også, at afskaffelsen vil ramme skævt, fordi det oftest er lavtlønnede grupper, som kommer til at miste helligdagstillægget og dermed faktisk gå ned i løn. Er det en solidarisk løsning?

"Hvis man har et ekstra tillæg, så er det jo det, man vil kalde et genetillæg, hvor genen er, at man arbejder på et tidspunkt, hvor andre holder fri. Så er det klart, at når den fridag så overgår til at være en arbejdsdag, så forsvinder genen."

Men er det i orden, at det oftest er folk i lavindkomstgrupperne, som vil komme til at gå ned i løn?

"Altså man får løn for den tid, man arbejder. Og tidligere har man fået et tillæg for at gå på arbejde, når andre holdt fri, og sådan vil det også være fremadrettet. Det mener jeg ikke, at der er noget underligt i."

Men kan lovforslaget stadig kaldes solidarisk, når man med en afskaffelse generelt rammer lavtlønnede grupper på deres pengepung?

"Når jeg taler om, at det er solidarisk, så er det, fordi det er en måde at sikre øget finansiering og øget arbejdsudbuddet på en måde, hvor alle bidrager."

Så når du kalder det solidarisk handler det så mere om, hvad I ønsker, der skal komme ud af det her lovforslag end måden, I opnår det på?

"Nej, jeg mener den måde, man tilvejebringer den øgede beskæftigelse, og den måde man tilvejebringer finansiering, er solidarisk, eftersom alle kommer til at bidrage."

Også selvom der så er nogen, der falder i løn, og andre der ikke gør? 

"Jeg synes præmissen om, at nogen falder i løn, er forkert  Det er klart, hvis man går på arbejde på en helligdag, så giver det et tillæg. Hvis man går på arbejde en almindelig dag, giver det ikke et tillæg."

Vil du anerkende, at der er nogle, som har kunnet vælge at gå på arbejde denne dag og tjene nogle ekstra penge, og at de ikke længere har den mulighed?

"Det er stadig ganske mange helligdage i Danmark, hvor man så kan vælge at gå på arbejde, hvis man har lyst til at gå på arbejde, når andre holder fri."

Overførslerne skal åbenlyst ikke ændres

Afskaffelsen vil også ramme personer på overførsler, fordi de udhules af den generelle lønstigning. Er lovforslaget solidarisk overfor de personer?

"Ja, det mener jeg helt åbenlyst, det er. Når lønnen stiger, handler det jo om, at man bliver kompenseret for at gå mere på arbejde. De mennesker, der er på overførsler, bliver jo i den forbindelse ikke ramt af nogen ændring, og derfor ændres deres overførsler heller ikke."

Deres situation ændres vel, når lønmodtagerne stiger med 0,45 procent i løn, og de ikke gør?

"Ja, men det, mener jeg ikke, er relevant. De mennesker som går på arbejde, de får selvfølgelig løn for at gå på arbejde den dag ekstra. Men den gruppe, der ikke er på arbejdsmarkedet, dem sker der ikke nogen ændring for, og derfor skal der ikke være nogen ændring i deres overførsler," siger Christian Rabjerg Madsen.

Her kan du læse artiklen, hvor en række arbejdsmarkedseksperter går i rette med den socialdemokratiske fortælling om en solidarisk løsning.

GDPR