Radikal politiker: Det er tid til, at jobsøgende får ordentlig hjælp

Susan_Kronborg-fotograf_Leitorp_Vadskaer1
Susan Kronborg er indfødsretsordfører og boligordfører for Radikale Venstre. Foto: Leitorp Vadskaer/Folketinget
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Læs A4 Mediers regler for og krav til debatindlæg her. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

VENSTRE OG KONSERVATIVE kan ikke både beklage sig over jobcentrene og samtidig ikke vedstå sig deres andel i problemerne.

LÆS OGSÅ: Konservative: Fremtidens jobcentre skal rent faktisk få folk i arbejde

Beskæftigelsesministeriet blev i sin tid bedt om en statistik, som skulle vise, at kommunerne var bedre til at få folk i job (korttidsledige) end Arbejdsformidlingen (langtidsledige).

Jyllandsposten videregav ifølge Jesper Tynells bog "Mørkelygten" kritikløst beskeden fra regeringen. Og dermed indledtes markedsføringen af Venstre og Konservatives kommunalreform, herunder beskæftigelsesreformen. Venstre fik 1) en godbid de kunne give til kommunerne ved kommunalreformen, 2) beskæftigelsesministeren Claus Hjort Frederiksen slap for ansvaret for ledige og 3) LO og DA mistede den magt de havde i Arbejdsformidlingen.

Det er tid til at få en faglig korrekt løsning, sådan at jobsøgende faktisk får en ordentlig hjælp
Susan Kronborg, Medlem af Folketinget (RV)

STRUKTURKOMMISSIONEN AFLAGDE 1.500 siders rapport, med et kort sammendrag om at større kommuner giver stordriftsfordele. Inde i rapporten havde en samvittighedsfuld embedsmand dog anført, at der ikke er stordriftsfordele.

Embedsapparatet havde dermed både givet den konklusion Venstre ønskede - og samtidig skrevet det fagligt korrekte inde i rapporten!

I en tid hvor beskæftigelsen er tårnhøj er det nu helt åbenlyst, at fx Københavns Kommune ikke kan magte opgaven. De har ikke henvist én eneste ledig til et job i hverken 2020 eller 2021.

LÆS OGSÅ: Københavnske jobcentre har i to år henvist nul til job

Det er tid til at få en faglig korrekt løsning, sådan at jobsøgende faktisk får en ordentlig hjælp.  Jeg vil blandt andet gerne pege på, at jobmuligheder går på tværs af kommuner. Så det giver måske ikke meget mening, at det er den enkelte kommune, som skal få folk i arbejde. Man skal overveje nye modeller, hvor det eksempelvis kan være den dygtigste kommune, der overtager opgaven for andre kommuner.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR