Regeringen må se langt efter flertal for velfærdslov
Det ser svært ud for Socialdemokratiet at samle flertal for den velfærdslov, som skal førstebehandles i Folketingssalen torsdag.
En velfærdslov skal sikre, at der følger penge med i takt med, at der bliver flere børn og ældre. Det var desuden et af Socialdemokratiets vigtigste valgløfter under valgkampen i 2019.
Men støttepartiet De Radikale vil ikke stemme for loven. Dermed skal regeringen kigge mod enten Dansk Folkeparti eller Venstre for at finde flertal.
- Vi har ikke tænkt os at stemme for. Det er ikke, fordi vi er imod velfærd eller imod at bevilge flere penge til velfærd. Det er, fordi den her lov ikke skaffer nye penge til velfærd, som ikke var der i forvejen, siger De Radikales finansordfører, Andreas Steenberg.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har på forhånd sagt "nej tak" til regeringens lovforslag.
Det var i forbindelse med, at regeringen sendte lovforslaget i høring.
Kristian Thulesen Dahl uddyber over for Ritzau onsdag, at han ser forslaget som symbolpolitik og som en del af socialdemokraternes valgkamp til kommunal- og regionalvalget.
- Med velfærdsloven vil Socialdemokratiet foregive, at alene det at bruge flere penge sikrer velfærden, og sådan ser jeg det ikke. Man er nødt til at sikre, at hvis man bruger flere penge, bliver de rent faktisk brugt på velfærden, siger han.
Også Venstre er skeptisk og vil have en velfærdslov med vækst og skattestop.
Partiet har to krav til loven: At udgifterne til velfærden ikke overstiger den økonomiske vækst målt i bruttonationalproduktet, bnp. Og at regningen ikke bliver betalt af skattestigninger.
Regeringens støtteparti, SF, er omvendt positiv over for velfærdsloven.
- Vi er meget glade for det. Der er mere tekniske ting, som vi vil spørge ind til, og som vi også synes kan forbedres, men tanken om at sikre velfærdssamfundet i fremtiden støtter vi, siger partiets finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen.
En velfærdslov vil være en lov ligesom alle andre, der kan vedtages og fjernes af det til enhver tid siddende flertal i Folketinget.
Dermed kan et eventuelt kommende borgerligt flertal fjerne loven, lige så hurtigt som et flertal kan vedtage den, hvis flertallet ønsker det.
/ritzau/
