Regeringen vil udvide brugen af lokal løn: Her er mulighederne og udfordringerne

20200706-174105-A-1920x1281we__2_
Ude i den enkelte region eller kommune kan lønforhandlingen bruges til at tiltrække de egenskaber, som den enkelte afdeling har brug for, fortæller Nana Wesley Hansen, der er lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier Københavns Universitet. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Den lokale løn er et værktøj for den enkelte arbejdsgiver til at nå den rette arbejdskraft. Men løsningen er ikke lige populær hos alle.

"Understøtte dynamiske og fleksible lønstrukturer."

Sådan lyder et af regeringens ønsker for den pulje af penge, der forhandles om i trepartsaftalen om bedre løn og arbejdsvilkår i det offentlige.

Med netop dette punkt skal parterne se på, hvordan man kan skabe en lønstruktur, hvor arbejdskraften kan nå derhen, hvor der er mest brug for den, skriver regeringen.

Et værktøj til at nå det mål kan findes i de lokale lønforhandlinger. 

Ude i den enkelte region eller kommune kan lønforhandlingen nemlig bruges til at tiltrække de egenskaber, som den enkelte afdeling har brug for, fortæller Nana Wesley Hansen, der er lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

Selvom det kun er en del af lønnen - i gennemsnit 10-12 procent - der forhandles lokalt, lægger regeringen som en del af de kommende trepartsforhandlinger op til, at denne procentdel kan øges.

Men der er samtidig nogle dynamikker, man må have for øje, hvis en større del af lønnen forhandles ude på den lokale daginstitution eller hospitalsafdeling.   

Forhandles på tre områder 

Den lokale løn er også kaldt den decentrale løn, og den kan forhandles tre steder: i regionen, i kommunen eller på den enkelte afdeling. 

"I nogle regioner forhandler man løn på et regionalt niveau for bestemte grupper. Ude i nogle af de større regioner, forhandler man måske helt ude på den enkelte afdeling," siger Nana Wesley Hansen til A4 Aktuelt.

Her sidder tillidsrepræsentanten over for afdelingslederen med personale- og budgetansvar ved nyansættelser, ved ny opgavefordeling eller ved den årlige lønforhandling. 

Og særligt tre typer af tillæg er på bordet: kompetencetillæg, funktionstillæg eller resultatløn, som er et engangsbeløb. 

Flere steder er der lavet forhåndsaftaler for de bestemte tillæg. Lønnen er derfor ikke kun afhængig af den enkelte medarbejder, men kan også være koblet til, hvordan man vil udvikle arbejdspladsen.

"Hvis en afdeling har et ønske om, at få mere personale med bestemte kompetencer eller gjort en specifik opgave attraktiv, kan de lave en forhåndsaftale om, at hvis man tager en bestemt uddannelse eller påtager sig en bestemt funktion, så udløser det et tillæg," siger Nana Wesley Hansen.  

Her kan lokal løn bruges som et værktøj for arbejdsgiveren, fordi den enkelte kommune, region eller afdeling med et rekrutteringsbehov, kan lave tillæg, som tiltrækker nye eller motiverer allerede ansatte til at løfte bestemte opgaver.

Den lokale lønforhandling

Uenighedsreferatet kan laves, hvis en forhandling ikke ender med enighed. Herefter rykkes sagen til lokalafdelingen, som forhandler videre med en arbejdsgiver 

Forlodsfinansiering er penge, som løbende er blevet afsat til lokal løn ved overenskomstforhandlingerne 

Tilbageløbsmidler er penge, der er brugt på lokalløn, som frigives. Det sker eksempelvis, når medarbejdere med meget erfaring erstattes af medarbejdere med mindre erfaring. Her er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at lade disse penge løbe tilbage til lønpuljen

Funktionstillæg knytter sig til en bestemt opgave eller "funktion", som medarbejderen har på den pågældende arbejdsplads 

Kompetencetillæg gives for særlige kvaliteter, eksempelvis uddannelse, som man vil honorere medarbejderen for 

Kilde: Fagbladet FOA

Kontroversielt på lønmodtagerside

Det er netop dette instrument, regeringen har for øje, når den ønsker at forstørre det lokale råderum. Men der er nogle dynamikker, man skal have for øje, når man vil lægge flere lodder i den lokale lønskål, påpeger Nana Wesley Hansen.

"Når man skævdeler lønnen mellem sine medarbejdere, er det jo sådan set et forsøg på at skabe en form for markedstænkning i løndannelsen," siger Nana Wesley Hansen.

Og her sidder der på den anden side nogle lønmodtagere og er mere skeptiske, når nogle grupper tildeles mere end andre inden for deres profession, fortæller hun.

En hyppigt fremsat kritik fra offentlige fagforbund går på, at det som regel er administrative ledere og ikke sygeplejersker, sosu’er og pædagoger tæt på borgerne, der løber med broderparten af de lokale løntillæg.

"Bekymringen består jo i, at FOA-medlemmerne gentagne gange får at vide, at der ingen midler er at forhandle om. Og de har en oplevelse af, at midlerne til lokal løn noget nemmere ryger i retningen af kommunaldirektøren end ud til basisgrupperne," sagde FOA-formand Mona Striib til A4 Aktuelt i forrige uge.

LÆS OGSÅ: Spillet om lønmillioner er skudt i gang: FOA-formand advarer mod regeringens fokus på lokal løn

Samtidig peger Nana Wesley Hansen på, at lønmodtagernes organisationer ofte gerne vil sikre sig, at pengene aftalt centralt faktisk lander ude hos den faggruppe, som lønnen er tiltænkt.

Derfor er et centralt spørgsmål for lønmodtagerne ifølge Nana Wesley Hansen, hvad man så kan gøre for at sikre og tjekke efter, at de faktisk også får andel i den løn, som aftales.

GDPR