Regeringen forsikrer: Offentligt ansatte bliver ikke snydt for bededagstillæg - men fagbevægelsen er stadig fortørnet
[email protected]
Fagbevægelsen har i den seneste uges tid frygtet, at de offentligt ansatte ville blive snydt for deres ekstra lønkompensation ved en tabt helligdag.
Den såkaldte reguleringsordning, som groft sagt udligner forskelle mellem medarbejdere i det offentlige og private, er nemlig ikke nævnt med ét ord i regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag.
LÆS MERE: Fagbevægelsen frygter, at offentligt ansatte bliver snydt for ekstra løn ved tabt helligdag
Men nu kan forbundene tilsyneladende tørre sveden af panden.
Det mener ledende økonom i tænketanken Kraka, Niels Storm Knigge, i hvert fald, efter at Beskæftigelsesministeriet har leveret et svar til Beskæftigelsesudvalget og A4 Aktuelt.
Han mener dog samtidig, at svaret med al tydelighed viser, at fagbevægelsen faktisk havde grund til at være nervøse.
"De anerkender jo fuldt ud, at der var god grund til at have den bekymring. Men det, ministeriet så også skriver, det er: 'Vi har styr på det'," siger Niels Storm Knigge til A4 Aktuelt.
Løntillæg kunne være blevet ædt op af reguleringsordningen
Bekymringen gik på, at løntillægget på 0,45 procent, som alle lønmodtagere vil modtage som kompensation for at få inddraget store bededag, for offentligt ansattes vedkommende kunne blive ædt op af reguleringsordningen.
Det kunne kort fortalt ske, hvis den samlede lønudvikling i det offentlige af tekniske årsager steg mere end lønudviklingen i det private, hvis de ansatte her i højere grad vekslede den kompensation til en ny fridag - hvilket de privatansatte typisk har bedre mulighed for.
I svaret anerkender Beskæftigelsesministeriet da også, at tekniske forhold i opgørelserne af lønudviklingen - som Danmarks Statistik opgør - faktisk kan påvirke udmøntningen af løntillægget "i positiv eller negativ retning".
Men til gengæld skriver ministeriet også, at der er tale om forventelige og tekniske fejl, som "vil blive håndteret i implementeringen".
Og det er netop den formulering, Niels Storm Knigge hæfter sig ved, og som er årsagen til, at fagbevægelsen ifølge ham ikke længere behøver at bekymre sig.
Ifølge økonomen kunne en oplagt måde at håndtere hullerne på være, at Danmarks Statistik selv kan tilpasse for dem ved at lave små justeringer af data.
Fold ud og læs Beskæftigelsesministeriets svar til A4 Aktuelt
"Hensigten med lovforslaget er, at lønmodtagernes lønkompenseres i samme omfang, som arbejdstiden stiger. Det gælder både for ansatte i den private sektor og i de offentlige delsektorer (stat, regioner og kommuner), som har hver deres reguleringsordning.
Således vil timelønnen være uændret både i den private og de offentlige delsektorer. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har oplyst, at lovforslaget derved i udgangspunktet ikke vil få betydning for udmøntningen fra reguleringsordningerne.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har desuden oplyst, at det er Danmarks Statistik, der opgør lønudviklingerne, som anvendes i reguleringsordningerne. Der kan være tekniske forhold under indarbejdelsen af lønkompensationen i opgørelserne af lønudviklingen, som i forventeligt mindre omfang kan påvirke udmøntningen fra reguleringsordningerne i positiv eller negativ retning. Det vil blive håndteret i implementeringen."
FH: Fortsat uklarhed
Svaret fra ministeriet beroliger dog ikke fagbevægelsens top.
Lizette Risgaard, der er formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), mener, at der fortsat mangler klarhed omkring løntillæggets eventuelle påvirkning af reguleringsordningen.
"Vores bekymring er ikke væk, måske nærmere forstærket," skriver FH-formanden i et skriftligt svar.
"Det er positivt, at det fremgår, at de tekniske problemstillinger knyttet til reguleringsordningen vil blive ”håndteret i implementeringen”. Men det er helt afgørende, at de offentligt ansatte også reelt kompenseres med det nye løntillæg og ikke ender med at finansiere det selv via reguleringsordningen. Jeg må også sige, at selvom der sikkert ligger gode intentioner bag, så bliver jeg lidt bekymret over svaret. For har ministeriet den rette viden om reguleringsordningerne og deres implikationer? Det håber jeg, for den her udfordring skal løses," lyder det fra Lizette Risgaard.
"Der er helt klart et behov for at gå i dialog med Danmarks Statistik om konsekvenserne, da det jo er Danmarks Statistiks lønstatistik, som er grundlaget for reguleringsordningen," mener hun.
Samme toner kommer fra FOA-formand Mona Striib. Hun er med egne ord "stadig vred og fortørnet".
"De skriver, at de regner med, at det har minimal betydning for reguleringsordningen. Men det kan der jo ikke svares på, før man opgør de tal fra Danmarks Statistik, der indgår i reguleringsordningen. Altså, der er ikke noget svar endnu på, hvilken indflydelse det får. Og da de har gjort forskel på, hvad man gør på henholdsvis det private og på det offentlige arbejdsmarked, så kan vi se, at det her potentielt kan få betydning for reguleringsordningen, og det kan vi ikke tåle," siger FOA-formanden.
Mona Striib, der også er formand for Forhandlingsfællesskabet, som forhandler på vegne af 565.000 ansatte i 98 kommuner og fem regioner, vil derfor stadig have et klart svar fra regeringen og en garanti for, at løntillægget på 0,45 procent for hendes medlemmer er undtaget af reguleringsordningen.
Fold ud og læs Beskæftigelsesministeriets svar til Beskæftigelsesudvalget
"Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som har oplyst følgende:
De offentlige reguleringsordninger aftales i de centrale overenskomstforlig mellem parterne. Dette skete senest ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021.
Reguleringsordningerne udligner 80 procent af forskellen mellem den private lønudvikling og henholdsvis den statslige, regionale og kommunale lønudvikling. Lønudviklingen opgøres af Danmarks Statistik i det implicitte lønindeks, der måler lønudviklingen per time. I det implicitte lønindeks opgøres lønudviklingen således med afsæt i den gennemsnitlige timeløn, som medregner regelmæssige, men ikke uregelmæssige løndele.
Med lovforslaget kompenseres de månedslønnede med et løntillæg på 0,45 procent svarende til den øgede arbejdstid, mens de timelønnede kompenseres med den aftalte timeløn for de erlagte arbejdstimer. Dermed vil timelønnen være uændret i begge tilfælde, og udmøntningen fra reguleringsordningen bør i udgangspunktet ikke være påvirket.
Der kan dog være visse tekniske forhold ved Danmarks Statistiks opgørelse af udviklingen i timelønnen, der gør, at udmøntning fra reguleringsordningen forventeligt i mindre omfang kan blive påvirket positiv eller negativ retning.
Såfremt arbejdsgiver udbetaler kompensationen til månedslønnede løbende, vil dette indgå som en regelmæssig løndel i Danmarks Statistiks opgørelser af timelønnen. Da løntillægget øger lønnen i samme omfang som arbejdstiden, betyder det, at den opgjorte gennemsnitlige timeløn vil være upåvirket. Vælger arbejdsgiver at udbetale kompensationen to gange årligt, kan tillægget blive betragtet som en uregelmæssig løndel, der ikke indgår i Danmarks Statistiks opgørelse af lønudviklingen. Dette indebærer, at den af Danmarks Statistik opgjorte timeløn kan falde for månedslønnede, idet den opgjorte arbejdstid øges, uden at den opgjorte løn øges.
Den aftalte timeløn er kategoriseret som en regelmæssig løndel, hvorfor kompensationen til timelønnede vil indgå i lønindekset. Dette indebærer, at den af Danmarks Statistik opgjorte timeløn for timelønnede ikke ændres som resultat af lovforslaget.
Yderligere bemærkes, at søgnehelligdagstillæg af Danmarks Statistik betragtes som en uregelmæssig løndel. Dermed indgår søgnehelligdagsbetalinger ikke i Danmarks Statistiks opgørelse af timelønnen. Det gælder både for de timelønnede og for de månedslønnede. En ændring i søgnehelligdagsbetalinger vil derfor ikke påvirke den opgjorte lønudvikling og således heller ikke udmøntningerne fra reguleringsordningerne.
Påvirkningen på udmøntningerne fra reguleringsordningerne afhænger af, hvorvidt der er forskelle i de månedslønnedes andel af den samlede beskæftigelse i henholdsvis den private sektor og de tre offentlige delsektorer (stat, regioner, kommuner), og hvorvidt der er forskelle i andelen af arbejdsgivere, der vælger årsudbetaling henholdsvis månedsudbetaling.
Der er i ovenstående tale om rene tekniske forhold, som vil blive søgt håndteret i dialog med Danmarks Statistik ved implementeringen af loven."
Kilde: Høringsnotat til Beskæftigelsesudvalget fra Beskæftigelsesministeriet, side 39-40
