A4 Aktuelt
Køb abonnement

Sara Bech Jakobsen er ny direktør i Diversity Works

24. april 2023 kl. 6.00
Sara Bech Jakobsen har stor erfaring inden for arbejdet med frivillige og foreningsliv, idet hun blandt andet har været foreningskonsulent i Wonderful Copenhagen og chef for Københavns Karneval. | Foto: Pressefoto
Den nyudnævnte direktør kommer fra en stilling som chef i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning,

Fra første juni hedder Diversity Works' direktør Sara Bech Jakobsen.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse. 

Sara Bech Jakobsen kommer fra en stilling som chef i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning, hvor hun i de seneste 16 år har haft ledelsesansvaret for flere kulturhuse.

"Jeg ser frem til at være en del af Diversity Works og glæder mig til at være med til at styrke organisationens mange indsatser og aktiviteter. Både i Centret på Blågårdsgade, men også på nationalt niveau gennem vores mange samarbejdspartnere i foreningsnetværket Alliancen. Og så glæder jeg mig til at være med til at videreudvikle Send Flere Krydderier og skabe de bedste rammer for kvinder, der står langt fra arbejdsmarkedet,” siger hun i pressemeddelelsen. 

Hun medbringer også stor erfaring inden for arbejdet med frivillige og foreningsliv, idet hun blandt andet har været foreningskonsulent i Wonderful Copenhagen og chef for Københavns Karneval.

Desuden er Sara Bech Jakobsen medstifter af og tidligere forperson for den socialøkonomiske virksomhed Frak, der arbejder for at give unge en vej til fritidsjob.

GDPR