Socialdemokratiet vil styrke erhvervsuddannelserne i nyt udspil

20220425-144003-L-1920x1280we
Socialdemokratiet vil investere cirka 500 millioner kroner om året i erhvervsuddannelserne. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
I et nyt udspil vil Socialdemokratiet årligt investere en halv milliard i erhvervsuddannelserne. Men først fra 2024.

Der er kun ganske få dage, til at valget skal afgøres, og erhvervsskolerne har hidtil ikke fyldt meget i valgkampen.

Men det bliver der måske lavet om på her tæt på målstregen.

Socialdemokratiet fremlægger nemlig i dag søndag et nyt udspil med titlen 'Et faglært Danmark', hvor regeringspartiet foreslår, at man årligt afsætter cirka 500 millioner kroner til erhvervsuddannelserne.

Udspillet er en direkte reaktion på de dystre optagelsestal, der for nylig blev offentliggjort. Hele 17 procent færre end året forinden søgte en erhvervsuddannelse, hvilket fik flere aktører på området til at slå alarm.

Det er altså den udvikling, Socialdemokratiet vil vende.

"Vi har brug for det stik omvendte. Det har vi både på grund af den grønne omstilling, men også helt generelt. De nye tal falder så sammen med, at vi står midt i en valgkamp, men derfor bliver vi nødt til at reagere på det alligevel," siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til A4 Aktuelt.

Inflationshjælp er mere akut

Konkret foreslår Socialdemokratiet, at der afsættes mellem 485 og 565 millioner kroner årligt i perioden 2024-2027. Pengene skal bruges på en række initiativer, såsom at investere i bedre udstyr på skolerne, højere takster, mesterlære og bedre vejledningsindsatser i folkeskolen. Og så skal der igangsættes en trepartsforhandling om, hvordan man sikrer øget søgning til erhvervsuddannelserne.

Forslaget finansieres blandt andet af en pulje i reformpakken 'Danmark kan mere I' på 1,5 milliarder kroner til uddannelse og grøn omstilling - den samme pulje som Socialdemokratiet for nylig valgte at udskyde til 2024 for at finansiere ældrechecks i en inflations-hjælpepakke.

Af samme grund må erhvervsuddannelserne vente til 2024, før de får den ekstra halve milliard kroner.

Pernille Rosenkrantz-Theil, for to uger siden havde I pengene til at give det her løft allerede i år, hvorfor fastholder I ikke bare den del af aftalen?

"Fordi der er behov for flere ting i samfundet på en gang. Der er altså også stort behov for inflationshjælp," svarer Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren påpeger, at ambitionen er, at finde en halv milliard kroner allerede til næste år i forbindelse med årets finanslov.

"Men fordi vi allerede er kommet med vores finanslovudspil, så kræver det, at der kan findes yderligere finansiering. Vi har et ønske om, at det kan træde i kraft i 2023, men det kræver, at vi skal ind i maskinrummet igen, og det kan vi ikke midt i en valgkamp," siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

S-kritikere er tilfredse

Regeringen har de seneste uger fået masser af kritik for at forsømme erhvervsskolerne. Kritikken er kommet fra andre partier, flere fagforbund - såsom Dansk Metal - og så er den også kommet internt fra unge faglærte socialdemokrater.

Derfor lyder der nu også en lettelsens suk fra disse kanter.

“Det er noget af en slutspurt, de kommer med her. For vi har været ret frustrerede over regeringen på det her område," lyder det fra Dansk Metals forbundssekretær Kasper Palm over for A4 Aktuelt.

Han mener, at udspillet “rammer nogle af de rigtige ting” og roser især, at Socialdemokratiet vil investere i højere takster og bedre udstyr. Samtidig glæder Dansk Metals forbundssekretær sig over, at Socialdemokratiet lægger op til, at tiltagene skal forhandles i en trepartsaftale.

Se udspillet 'Et faglært Danmark' her:

Socialdemokratiet vil afsætte cirka 500 millioner kroner om året til erhvervsuddannelserne fra 2024 til 2027. Pengene skal bruges på følgende initiativer.

  • Trepart om øget søgning til erhvervsuddannelserne
  • Investering i højere takster, udstyrspulje og skolehjem
  • Systematisk afdækning af kompetencebehovet i forbindelse med investeringer i den grønne omstilling
  • Styrkelse af mulighed for at udvikle og afholde kurser i fremtidens teknologier
  • Indføre en mulighed for et junior mesterlæreforløb til unge i folkeskolealderen
  • Styrket oplysningsindsats i folkeskolen

Økonomi
Socialdemokratiet foreslår at afsætte 485 millioner kroner i 2024, 565 millioner kroner i 2025 og 2026 og 485 millioner kroner i 2027. Heraf vil en del af midlerne gå til at permanentgøre kvalitetspuljen til erhvervsuddannelser, som udgør 201,7 millioner kroner

Forslagene er fuldt finansieret fra 2024, men Socialdemokratiet ønsker at afsøge mulighederne for at igangsætte flere af initiativerne allerede fra 2023. Det forudsætter, at der kan findes yderligere finansiering, og at en hurtigere indfasningen kan lade sig gøre

Forslagene foreslås fra 2024 finansieret af midlerne fra henholdsvis 'Aftale om grøn skattereform for industri' samt en ramme til uddannelse og grøn omstilling fra aftale om 'Stærke og innovative virksomheder'

Kilde: 'Et faglært Danmark'

Kasper Palm er desuden optimistisk i forhold til, om der kan findes finansiering allerede fra næste år. 

“Nu er der så mange, der efterhånden har meldt noget ud, at det tyder på, at der er noget at bygge på efter valget,” siger Kasper Palm, der især har noteret nylige udspil fra SF og Venstre.  

Signe Tychsen Philip, chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser hos Dansk Industri, roser udspillets investeringer i udstyr og højere takster. Og så fremhæver hun forslaget om at medtænke kompetencebehovet i forbindelse med investeringer i den grønne omstilling.

“For manglen på kompetencer er allerede en begrænsning for den grønne omstilling nu, og det bliver blot værre i fremtiden,” siger Signe Tychsen Philip til A4 Aktuelt.

Også formanden for interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Ole Heinager, er ikke overraskende tilfreds med, at det nuværende regeringsparti sætter penge af til erhvervsskolerne. Han mener, at beløbet vil gøre en reel forskel på skolerne.

“Og så er jeg helt overordnet set positiv over, at vi lige i slutspurten af valgkampen får de faglærte på dagsorden. For de har stort set været fraværende hidtil,” siger Ole Heinager til A4 Aktuelt.