Danmark mister vigtig allieret i kampen mod EU-mindsteløn

20211130-120637-L-1920x1280we
Sveriges socialdemokratiske arbejdsminister, Eva Nordmark, siger til TT, at Sverige med sin ændrede linje håber at have sikret sig en plads ved forhandlingsbordet, så man ad den vej kan få tilgodeset de svenske krav. (Arkivfoto) Foto: Sören Andersson/TT/Ritzau Scanpix
Den svenske regering og Riksdagens EU-udvalg har fredag besluttet at støtte EU-direktiv om mindsteløn.

Den svenske regering har fredag fået opbakning fra både fagbevægelsen i LO og Riksdagens EU-udvalg til at støtte et kompromisforslag om et omstridt EU-direktiv om mindsteløn.

Det skriver nyhedsbureauet TT og EU-mediet Politico.

Den svenske regering og fagbevægelsen LO har tidligere været imod direktivet, der skal drøftes på et møde blandt EU-landenes beskæftigelsesministre på mandag.

Dermed ser Danmark ud til at have mistet sin vigtigste allierede i forsøget på at undgå vedtagelsen af EU-direktivet om mindsteløn.

LÆS OGSÅ: Tesfaye: Regeringen står fast: Nej til EU-rammer for mindsteløn

Danmark og Sverige har hidtil sammen kæmpet imod, da begge lande benytter en aftalemodel på arbejdsmarkedet, og der derfor traditionelt ikke bliver lovgivet om ting som løn.

Sveriges socialdemokratiske arbejdsminister, Eva Nordmark, siger til TT, at Sverige med sin ændrede linje håber at have sikret sig en plads ved forhandlingsbordet, så man ad den vej kan få tilgodeset de svenske krav.

I den tekst, der er ved at blive forhandlet på plads i EU-systemet, er der lagt op til, at Danmark og Sverige kan være undtaget under nærmere betingelser. Men den danske regering frygter, at man ikke kan blive ved med at leve op til betingelserne for at være undtaget.

Ifølge fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S), er det vigtigt at understrege over for EU, at man ikke vil ændre på den danske arbejdsmarkedsmodel.

Han pointerer, at der hverken er opbakning til det i Folketinget eller hos arbejdsmarkedets parter.

- Det tætte dansk-svenske samarbejde har betydet, at direktivforslaget, der ligger på bordet til ministerrådsmødet, ikke griber direkte ind i vores arbejdsmarkedsmodel.

- Men vi er fortsat utrygge ved, hvordan EU-Domstolen i fremtiden vil dømme, når først der er etableret EU-lovgivning på området. Balancen mellem fleksibilitet for virksomhederne og tryghed for lønmodtagere er en grundsten i hele vores samfundsmodel.

- Den bygger på frie aftaler på arbejdsmarkedet uden politisk indblanding. Derfor er det så vigtigt for os at sende dette signal, siger han i et skriftligt svar til Ritzau.

/ritzau/

GDPR