Teaterdirektør vinder første Bodil Koch-pris

20200123-095536-3-1920x1280we
Sargun Oshana. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Sargun Oshana, forhenværende teaterdirektør ved Blaagaard Teater, vinder prisen som den første.

Den første vinder af den såkaldte Bodil Koch-pris er fundet.

Vinderen blev Sargun Oshana, der er forhenværende teaterdirektør ved Blaagaard Teater på Nørrebro i København.

Prisen uddeles for første gang og gives til den person eller organisation, som har ydet en exceptionel indsats for at fremme ligestilling og/eller diversitet inden for kunst- og kulturlivet.

I begrundelsen for at give prisen til Sargun Oshana lyder det:

"Som instruktør og teaterdirektør ved Blaagaard Teater har Sargun Oshana formået at fremme scenekunst af exceptionel høj kvalitet, som samtidig afspejler og fremhæver diversiteten af stemmer og historier i samfundet – lokalt såvel som globalt. Med bredden og diversiteten af scenekunst på Blaagaard Teater formår Sargun Oshana at skabe et inkluderende scenekunstmiljø, som åbner sig op for diverse publikumsgrupper på tværs af alder, køn, seksualitet og etnicitet."

Vinderen er udpeget af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og Bodil Koch-komitéen, som består af Caspar Eric (digter), Christina Rosendahl (filminstruktør), Fallulah (sanger og sangskriver), Marie-Lydie Nokouda (skuespiller) og Mette Bennedsen (barnebarn til Bodil Koch, MD, ph.d.).

Du kan læse mere om prisen og Sargun Oshana her.

GDPR