’Top Gear’ kommer til Danmark
2. sep. 2019 11.06
TV-vært Felix Smith, skuespiller Dar Salim og tidligere racerkører Jesper Carlsen bliver værts-trekløveret, som skal stå i spidsen for den danske version af det legendariske bilprogram 'Top Gear'. Discovery Networks Danmark har købt rettighederne til ‘Top Gear’ af BBC Studios Nordics, mens Nordisk Film TV, et selskab i Banijay Group og BBC Nordics’ produktionspartner, skal producere programmerne. Produktionen begynder allerede i september 2019, og ’Top Gear – Danmark ’ vil efter planen ramme skærmen på Kanal 5 i foråret 2020.