Tre ting vi lærte af første spørgetime med statsministeren
[email protected]
Tirsdag kunne oppositionens partiledere stille spørgsmål til Mette Frederiksen i den første spørgetime med statsministeren, siden SVM-regeringen kom til magten.
Emnerne, som statsministeren skulle forholde sig til spændte bredt, og her får du de tre vigtigste ting, der kom ud af spørgetimen.
1. Det næste store slag bliver regeringens uddannelsesreform
Mette Frederiksen indledte selv seancen med at tale om regeringens uddannelsesreform, der snart bliver fremlagt.
Regeringen lægger op til at styrke erhvervsuddannelserne, så flere unge i fremtiden bliver faglærte, og derudover ønsker regeringen at gøre folkeskolen mere praktisk orienteret.
Det skal blandt andet finansieres ved at skære et år af flere kandidatuddannelser. Et meget omdiskuteret forslag, der har mødt stor modstand fra flere andre partier, eksperter og studenterorganisationer selv.
Når bededags-diskussionen har lagt sig, ser regeringens uddannelsesreform ud til at blive det næste store stridspunkt i Folketinget. Men ligesom ved lovforslaget om at afskaffe store bededag ser intet ud til, at flertalsregeringen vil ændre sine planer.
2. Statsministeren er langt fra tilhænger af mindre arbejde...
Netop afskaffelsen af store bededag blev næsten ikke nævnt undervejs i spørgetimen, hvilket måske vidner om, at oppositionspartierne har indset, at det er en tabt kamp.
Arbejdsmarkedet blev dog berørt, da Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, spurgte ind til statsministerens overvejelser omkring et mere fleksibelt arbejdsmarked for seniorer ned til 50-års alderen.
Mette Frederiksen kvitterede for spørgsmålet ved at understrege, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti på flere områder i beskæftigelsespolitikken er enige. Begge partier var også med til at indføre Arne-pensionen, der giver mulighed for tidligere tilbagetrækning.
Men samtidig understregede Mette Frederiksen, at velfærdssamfundet ifølge hende vil krakelere, hvis alle begynder at arbejde mindre. Derfor skal vi som samfund også i højere grad sætte en ære i at arbejde, mener statsministeren.
“Jeg er godt nok bekymret, hvis vi begynder at sige, at man allerede ned i 50'erne skal begynde at overveje at arbejde mindre. Alle ønsker at arbejde mindre. Der må jeg bare være lyseslukkeren. Hvis alle gerne vil arbejde mindre, og kravene til velfærdssamfundet bliver ved med at stige, så hænger det jo ganske enkelt ikke sammen," lød det fra Mette Frederiksen.
3. ...og forsvarer regeringens topskattelettelser
Den nye SVM-regering har lagt op til topskattelettelser, hvilket Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, spurgte ind til.
Socialdemokratiet har i flere valgkampe turneret med et modsætningsforhold mellem velfærd og skattelettelser, og derfor ville LA-formanden gerne høre, hvilke offentligt ansatte, der skal fyres, når nu regeringen vil indføre topskattelettelser.
Statsministeren indrømmede, at det ikke er hendes eget parti, der foreslog topskattelettelser, men at det var et af kompromiserne, Socialdemokratiet måtte sluge under regeringsforhandlingerne.
Mette Frederiksen understregede dog, at hun står fuldt bag regeringens samlede skattepolitik, som blandt andet også vil hæve bundfradraget. Ifølge statsministeren skal der ikke fjernes folk fra den offentlige sektor, men samtidig understregede hun, at der er nogle, som i dag bruger tid på bureaukrati, der i fremtiden skal arbejde mere borgernært.
