Tusindvis af borgere trukket ulovligt i kontanthjælp: Kommuner har ignoreret advarsler

20161202-144930-2-1920x1280we__1_
Siden 2016 har kommuner over hele landet ulovligt taget kontanthjælp fra ugifte borgere efter den såkaldte 225-timersregel. (Arkivfoto) Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Mange borgere er blevet trukket uretmæssigt i kontanthjælp over hele landet. Trods advarsler har flere kommuner ikke reageret.

Tusindvis af borgere har fået frataget kontanthjælp, som de egentlig havde ret til. 

Det viser dokumenter, som P1 Dokumentar har gennemgået, skriver DR.

Siden 2016 har kommuner over hele landet ulovligt taget kontanthjælp fra ugifte borgere efter den såkaldte 225-timersregel. Det på trods af, at borgerne har en så begrænset arbejdsevne, at de, ifølge reglerne, slet ikke må blive trukket i kontanthjælpen. 225-timersreglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal have mindst 225 timers ustøttet arbejde om året for ikke at miste retten til den fulde ydelse. Men man kan altså blive undtaget fra kravet, hvis man vurderes for syg til at arbejde.

LÆS OGSÅ: Torsten Gejl: - Ud med corona-helteordning, ind med kontanthjælp uden modkrav

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i over et år flere gange gjort kommunerne opmærksomme på den ulovlige praksis og opfordret til gennemgang af de enkelte sager. Senest har den dengang fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) i slutningen af november i et brev til landets kommuner skrevet, at de ikke har reageret "eller kun reageret utilstrækkeligt på styrelsens henvendelser".

Og det er et alvorligt problem, vurderer professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen. 

- Det er jo ganske alvorligt. Fordi der er nogle mennesker, der får den laveste sociale ydelse – nemlig kontanthjælp – som er blevet reduceret i strid med reglerne, til trods for at kommunen faktisk har haft oplysningerne om, at de ikke skulle reduceres, siger han til DR.

Kun tre kommuner - Struer Kommune, Aarhus Kommune og Halsnæs Kommune - har reageret tilstrækkeligt, vurderer myndighederne. Det fremgår af de seneste to breve, som kommunerne i november 2021 har fået tilsendt fra beskæftigelsesministeren og fra STAR.

En af de kommuner, der ikke har reageret, er Dragør Kommune. Kommunen modtog de første henvendelser fra STAR i december 2020 og har forsat ikke gjort noget ved problemet. Det siger Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (K), til DR. 

- Vi har fået henvendelserne fra styrelsen. Og dem kan man jo ikke være i tvivl om. Vi har jo ikke fået gjort det, vi skulle. Men det gør vi nu. Når man er på offentlig forsørgelse, skal man have den hjælp, man har ret til, siger han til DR.

GDPR