Unge socialdemokrater: Regeringen må bremse sit angreb på den danske model
REGERINGENS BEBUDEDE AFSKAFFELSE af store bededag har de seneste uger skabt en umage alliance af bagere og biskopper, forsamlingshuse og fagforeninger. Fagbevægelsen er med rette vred over regeringens utidige og uprovokerede indblanding i de løn- og arbejdsvilkår, som de faglige organisationer har tilkæmpet sig ved forhandling og arbejdskamp.
Som socialdemokrater har vi indtil nu insisteret på at lade tvivlen komme vores parti til gode. Måske kunne der findes en model, hvor store bededag kunne afskaffes, uden at det blev gjort ved et lovindgreb i de kollektive overenskomster? Men efter lovforslaget i sidste uge blev fremlagt, hersker der ikke længere tvivl: Regeringen er villig til at gå historisk langt, og vil med lov og magt ikke bare afskaffe en helligdag, men også den tilhørende fridag, som fagbevægelsen har forhandlet hjem.
Flere politikere fra regeringspartierne har de seneste uger fastholdt, at fastsættelsen af helligdage i Danmark er et anliggende for regeringen og Folketinget – og ikke for arbejdsmarkedets parter. Det er for så vidt rigtigt, at det er regeringen og Folketinget, der afgør, hvilke mærkedage, der skal betragtes som helligdage, med den virkning, at Folkekirkens præster er forpligtede til at afholde gudstjenester. Det er som sådan heller ikke, hvornår der prædikes fra prædikestolene, og om vi kan få lov at spise hveder, der får os op i det røde felt.
Når regeringen nu laver et uprovokeret lovindgreb i de kollektive overenskomster, fratager politikerne lønmodtagerne en rettighed, som fagbevægelsen har brugt forhandlingskapital på at sikre
Mads Hvidbjerg, forretningsudvalgsmedlem i DSU, Carl Emil Lind Christensen, formand for Metal Ungdom og Birk Grave, landsformand for Frit Forum
PROBLEMET ER, at retten til at holde fri eller modtage løntillæg på de fastlagte helligdage netop ikke er reguleret af regeringen og Folketinget. Det er et rent overenskomstanliggende. Fagbevægelsen og dens medlemmer har i overenskomstforhandlinger tilkæmpet sig retten til at holde fri eller arbejde med tillæg på store bededag. Fagbevægelsen har prioriteret denne rettighed over andre overenskomstkrav og brugt vigtig forhandlingskapital på at opnå frihed eller løntillæg på store bededag.
Hvis fagbevægelsen havde vidst, at fridagen på store bededag pludselig ville blive afskaffet ved et politisk indgreb, havde den formentlig prioriteret lønstigninger eller andre overenskomstkrav over en fridag på store bededag. Og havde regeringen så i stedet grebet ind i lønnen?
LÆS OGSÅ: Madsen: Folkeafstemningen om store bededag er allerede en realitet
Når regeringen nu laver et uprovokeret lovindgreb i de kollektive overenskomster, fratager politikerne lønmodtagerne en rettighed, som fagbevægelsen har brugt forhandlingskapital på at sikre. Dermed griber regeringen og Folketinget direkte ind i overenskomsterne til ugunst for arbejdstagersiden og forrykker dermed den balance mellem arbejdsmarkedets parter, som de gældende overenskomster er et udtryk for. Hvis man er i tvivl, kan man blot læse lovforslagets § 2:
”Bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder bestemmelser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær, som findes i anden lovgivning, kollektive overenskomster og aftaler, individuelle aftaler, kutymer, ensidigt fastsatte regler eller tilsvarende regler, finder ikke anvendelse for så vidt angår store bededag.”
Vores parti – der ellers stålsat og trofast gennem 150 år har insisteret på at lade arbejdsmarkedets parter regulere løn- og arbejdsvilkår – er helt galt afmarcheret
Mads Hvidbjerg, forretningsudvalgsmedlem i DSU, Carl Emil Lind Christensen, formand for Metal Ungdom og Birk Grave, landsformand for Frit Forum
Dermed er der tale om hidtil uset uprovokeret indgreb i de kollektive overenskomster og dermed i den danske arbejdsmarkedsmodel. Vores parti – der ellers stålsat og trofast gennem 150 år har insisteret på at lade arbejdsmarkedets parter regulere løn- og arbejdsvilkår – er helt galt afmarcheret.
LÆS OGSÅ: Analyse: Kun en parlamentarisk atombombe kan nu redde store bededag
Dertil kommer den problematiske timing i, at regeringen vil gribe ind i de kollektive aftaler kort før fornyelsen af overenskomsterne på det private arbejdsmarked. Regeringen flytter med sit indgreb arbejdstagersidens målstreg ved at stryge rettigheder, der tidligere var sikret: Nu skal fagbevægelsen i forhandlingsrummet først tilkæmpe sig en bevarelse af status quo, før nye overenskomstresultater kan forhandles hjem.
Det øgede forsvarsbudget skal naturligvis finansieres. Men i stedet for at finde finansieringen ved indgreb i overenskomsterne, bør regeringen aflyse de planlagte lettelser i topskatten og generationsskiftskatten på familieejede virksomheder.
Politikerne må selv bestemme, hvilke dage der skal prædikes i kirken. Men regeringen bør straks trække sit lovforslag om at afskaffe en overenskomstsikret fridag og løntillæg tilbage. Ellers er den danske arbejdsmarkedsmodel for alvor ilde stedt.