Wammen præsenterer udspil til stram finanslov

20210830-110444-L-1920x1280we
Finansminister Nicolai Wammen præsenterer regeringens udspil til næste års finanslov. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Finansministeren varsler stram finanslov og glæder sig over, at der kommer en kraftig stigning i bnp.

Der er grund til at glæde sig over, hvor godt dansk økonomi står i øjeblikket efter halvandet år med coronakrisen.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) mandag ved et pressemøde i Finansministeriet. Her præsenterer han regeringens udspil til næste års finanslov og giver et indblik i dansk økonomis nuværende situation.

- Det går rigtig godt for dansk økonomi.

- Vi har klaret os økonomisk gennem coronakrisen, hverdagen kan så småt begynde at vende tilbage

- Vi skal huske på, at der er brancher og virksomheder, der er hårdt ramt, men når vi ser på det samlede billede for dansk økonomi, så går det rigtig godt, siger Nicolai Wammen.

Finansministeren siger, at der i år vil komme en forventet kraftig stigning i dansk økonomi på 3,8 procent af bruttonationalproduktet (bnp).

Næste år forventes stigningen at blive på 2,8 procent.

Den kraftige stigning i år skal dog også ses i den sammenhæng, at der sidste år på grund af coronakrisen var et fald i bnp på 2,1 procent.

Nicolai Wammen siger, at finansloven bliver strammere end sidste år.

Her tvang coronakrisen og de medfølgende restriktioner regeringen til at bruge mange penge på at sætte gang i initiativer til at få fut under økonomien.

Allerede søndag aften kom det frem, at regeringen har tænkt sig at have en mindre forhandlingsreserve i dette års finanslov end sidste år.

Forhandlingsreserven er en pulje med penge, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker til finansloven. Det kan blandt andet være ønsker for velfærd samt for klima og grøn omstilling.

Regeringen vil i dette års finanslov samt de efterfølgende tre finanslove afsætte 1,2 milliarder kroner årligt til forhandlingsreserven.

Det er mindre end ved de to seneste finanslove, hvor Socialdemokratiet har været ved magten.

For to år siden var forhandlingsreserven på 2,1 milliard kroner i regeringens udspil.

Sidste år havde regeringen afsat 1,5 milliarder kroner til en forhandlingsreserve. Samtidig lagde regeringen op til, at det beløb skulle gælde for finanslovene fra 2021 til og med 2024.

Det beløb bliver altså skåret ned, hvis regeringen får sin vilje. Først skal der forhandles med primært støttepartierne, som ifølge traditionen er de partier, som regeringen indgår finansloven med.

Finansloven plejer at falde på plads i slutningen af november eller begyndelsen af december.

/ritzau/

GDPR