EU-profiler er enige om ligestilling, men uenige om lovgivning

LineaKira
Øremærket orlov, kvinder i bestyrelser og retten til at vide, hvad din kollega tjener. Kun en ud af de tre ting, er de to kvinder på billedet helt enige om. Foto: Venstre og SF
8. mar. 2022 06.00
Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Linea Søgaard-Lidell (V) repræsenterer hver sin politiske fløj i Europa-Parlamentet. I anledning af kvindernes internationale kampdag, giver de deres bud på, hvad direktiverne om lønåbenhed, flere kvinder i bestyrelserne og fædreorlov betyder for ligestillingen.

Både Linea Søgaard-Lidell (V) og Kira Marie Peter-Hansen (SF) er medlemmer i Europa-Parlamentet. De er begge enige om, at tidsånden kalder på mere ligestilling og mangfoldighed på arbejdsmarkedet. Men de er sjældent enige, når der skal stemmes i Bruxelles eller Strasbourg. 

A4 Medier har i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag spurgt dem om deres holdning til de tre mest aktuelle EU-dagsordener om ligestilling.

Direktiv om lønåbenhed

Direktivet har til formål at give ansatte indblik i kollegernes løn. Tanken er, at information om lønforskelle og forklaringerne på dem, skal lukke det europæiske løngab mellem mænd og kvinder på cirka 14 procent. Direktivet skal til afstemning i Europa-Parlamentets Ligestillingsudvalg i næste uge.

Glemt kodeord