Metal-formand langer ud efter gule fagforeninger: - I laver ikke en skid

Når Dansk Metal i weekenden skyder gang i forbundets 57. kongres, bliver det med coronakrisens mørke skyer hængende over Aalborg Kongres og Kulturcenter, hvor de mange delegerede mødes. 

Skyer, der dog brydes svagt af blandt andet den kendsgerning, at det i 2020 er lykkedes Dansk Metal at sætte prop i knap 25 års medlemsflugt.

I det indeværende år er antallet af Dansk Metal-medlemmer således steget med 0,3 procent, hvilket betyder, at fagforbundet er blevet et par hundrede medlemmer rigere. 

- Det er rigtigt fint. Men det vigtigste er, at det er udslag for en tendens, som vi har kunnet se over de seneste par år, hvor medlemmerne i stigende grad vender tilbage til os, eller vælger os til i stedet for at være uorganiserede, siger Claus Jensen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Fagforeninger skal sælge varen meget mere end før  

A4 Arbejdsliv møder formanden i Dansk Metals hovedkvarter på Sydhavnen forud for fagforbundets 57. kongres, der finder sted i weekenden.

Et møde, der sker i kølvandet på måneders forhandlinger, hvor lønkompensations-ordninger og arbejdsfordelingsaftaler er faldet på plads, mens coronakrisen rasede og i mange tilfælde tog til.

- Det har været en periode, hvor det mest af alt har handlet om at begrænse tabene og redde så mange arbejdspladser som muligt. At kalde den hektisk vil nok være verdens største underdrivelse, siger Claus Jensen.

- Ellers sker der ingenting

At Dansk Metal oplever medlemsfremgang midt i den største arbejdsmarkedskrise i nyere dansk historie, er dog ifølge Claus Jensen ingen tilfældighed. 

Ifølge Metal-formanden skal en del af forklaringen findes i den foreløbige kulmination på en langvarig strategi.

En strategi født ud fra erkendelsen af, at den moderne lønmodtager ikke udelukkende vælger fagforening ud fra traditioner eller minder om fællessang og faner i Fælledparken. 

- Der var en gang, hvor medlemmerne kom rendende af sig selv, og jeg skal da love for, at den tid er overstået. Folk vil have noget for pengene, og de vil have en fagforening, der er tæt på dem og deres hverdag. Det skal vi som fagforbund kunne honorere, siger Claus Jensen. 

Metal-formanden slår fast, at en stor del af arbejdet for en fagforening som Dansk Metal anno 2020 stadig er meget lavpraktisk. 

- Det er alfa og omega. Men vi har også skruet voldsomt op for vores digitale indsats, og det giver os nogle helt andre muligheder, end vi havde før. Jeg vil tro, at vi er den fagforening i landet, der er længst fremme på den digitale front, siger Metal-formanden.

Claus Jensen forklarer, at de enkelte afdelinger i Dansk Metal eksempelvis bliver målt på, hvor mange medlemmer de skaffer i arbejde - og ikke mindst, hvor hurtigt de gør det. 

- Vi fastsætter nogle meget konkrete mål på vores kongresser, og dem arbejder vi efter. På den måde minder det nok mere om en moderne virksomhed end en traditionel fagforening, siger formanden. 

Hvordan er det blevet modtaget hos medarbejderne? 

- Jeg kan ikke rigtig se, hvad man kan have imod det.

Men der kan vel være nogen, der føler sig overvåget?  

- Mit indtryk er faktisk, at der er meget lidt brok omkring det. Hvis der er problemer, så handler det mest om, at folk glemmer at registrere, og så ringer vi til dem og siger: 'Hvorfor i alverden har I fået nul mand i arbejde det sidste år' og så bliver det rettet, siger Claus Jensen. 

- Men faktum er bare, at hvis du ikke måler i en fagforening, så sker der ingenting. Så bliver det bare sniksnak, mener Metal-formanden. 

Ingen køber den dyreste vaskemaskine 

Ifølge Claus Jensen tjener det benhårde fokus på kommercielle måltal flere formål.

Særligt når det kommer til at overbevise potentielle medlemmer om, at de skal smide op mod 500 kroner om måneden for et Metal-kontingent. 

- Når Krifa og de andre gule går ud i radioen og turnerer med, at de er de billigste, hvad skal vores modsvar så være? At vi er de dyreste? Det vinder vi sgu ikke særligt mange medlemmer på. Der er ikke nogen, der tænder PC'en for at google efter den dyreste vaskemaskine, siger Claus Jensen. 

- Men hvis vi sort på hvidt kan fortælle folk, at vi skaffer dem i arbejde 13 uger hurtigere end de gule, så batter det jo noget. Det er forskellen i kroner og øre på løn eller dagpenge, og det er noget, som de fleste kan forholde sig til, forklarer Metal-formanden.

Laver laver ikke en skid

Claus Jensen understreger dog, at paradigmet om, at medlemmerne skal have 'noget for pengene', ikke kan stå alene. 

- Folk bliver nødt til at forstå værdien af den danske model, hvem der har skabt den, og hvem der i sidste ende betaler for den, siger Claus Jensen. 

- Det gør vi og andre overenskomstbærende fagforeninger, og ikke Krifa eller Det Faglige Hus. Og hvis vi ikke mestrer den fortælling hver eneste dag, så er vi for alvor i problemer, siger Metal-formanden. 

Har I ikke mestret den fortælling før?

- Vi bliver i hvert fald nødt til at gøre det fremover. For enhver kan købe et radiospot, men hvis substansen ikke er med, så er det jo bare popcorn. Det sælger vi ikke.

- Vi sælger, at vores medlemmer hvert år får en del af den voksende samfundskage gennem de overenskomster, vi indgår med arbejdsgiverne. Så ved jeg ikke, hvad de gule vil sælge til deres medlemmer. Måske fortællingen om, at de ikke laver en skid, men at det til gengæld er billigt, siger Claus Jensen. 

Den kritik er dog helt forfejlet, mener Krifa-formand Søren Fibiger Olsen. 

Han peger på, at Krifa og andre såkaldt gule fagforeninger meget gerne vil tage større ansvar for at tegne overenskomster på det danske arbejdsmarked - men det er umuligt, mener han. 

- Claus Jensen og hans kolleger i FH-fagbevægelsen gør alt, hvad der står i deres magt, for at holde os væk fra forhandlingsbordet. Både når det gælder overenskomstforhandlinger, men også når det kommer til trepartsforhandlinger med regeringen, siger Søren Fibiger Olsen. Læs hele Krifa-formandens svar her.

LÆS OGSÅ: Krifa-formand efter kritik: - Vi bliver holdt ude af det gode selskab