FLERE UFAGLÆRTE LEDIGE SKAL i gang med en erhvervsuddannelse. Det er målet for en række forsøgsordninger, som regeringen har igangsat. De første resultater ser – heldigvis – positive ud. Langt flere ledige er gået i gang med en erhvervsuddannelse end tidligere, og for første gang i mange år er det muligt at spore et momentum i indsatsen.
LÆS OGSÅ: Erhvervsuddannelser opnår rekordoptag: 'I de her usikre tider, er det en god idé med en uddannelse'
Det momentum skal regeringen og folketingets partier fastholde. Vi kan nemlig se, at industrien igen er et sted, hvor den faglærte arbejdskraft er knap, og virksomheder potentielt må sige nej til ordrer. Det betyder tabt vækst og tabte arbejdspladser i Danmark.
Det skal vi undgå, og i Dansk Metal har vi flere forslag til, hvordan vi kan udnytte momentum, så endnu flere ledige kommer i gang med en erhvervsuddannelse.
FOR DET FØRSTE skal retten til et uddannelsesløft inden for områder med mangel på arbejdskraft være permanent og ikke bare en forsøgsordning som i dag. Det samme gælder det løft i dagpengesatsen, som de ledige, der bruger retten, får.
LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen jubler over nyt forslag: Skal hjælpe ledige videre
Beskæftigelsesministeriets opgørelse viser, at næsten 1.000 ledige er i gang med en uddannelse på den nye ordning. Det er ikke så overraskende. Der er nemlig op til flere tusind kroners forskel på, hvor meget man får i dagpenge om måneden på den nye og den gamle ordning, hvor man gik ned i dagpenge. Det giver helt naturligt flere mod på at gå i gang med en erhvervsuddannelse.
FOR DET ANDET skal regeringen udvide begrebet ”forældet uddannelse”, så flere får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Fremadrettet skal sygdom også kunne medføre, at en uddannelse betragtes som forældet. Det kan virke lidt teknisk så lad os tage et eksempel for at illustrere behovet for at ændre reglerne.
Peter har en erhvervsuddannelse inden for landbruget, hvor han har arbejdet i tyve år. Peter har dog fået støvallergi og kan ikke længere fortsætte i sit arbejde eller bruge sin uddannelse. I stedet er Peter begyndt at arbejde som ufaglært. Peters arbejdsgiver er glad for ham, og vil gerne ansætte ham som voksenlærling, så han kan blive faglært.
LÆS OGSÅ: Ufaglærte hårdt ramt af krisen: 'Unik mulighed for kompetenceløft'
Men som reglerne er i dag, så skal Peter vente 5 år, før han kan blive voksenlærling. Hans uddannelse er nemlig først forældet, når han ikke har brugt den i 5 år – også selvom sygdom gør uddannelsen ubrugelig.
Havde Peter været så uheldig at blive ledig, havde han heller ikke haft mulighed for at tage et uddannelsesløft, før der var gået 5 år. Det giver ikke mening, at personer, der er motiveret for at komme i gang med en uddannelse, skal vente så længe.
Hvis regeringen vil sætte endnu mere skub i den positive udvikling, bør de tage forslagene med i arbejdet med en opkvalificeringsreform. Det vil hjælpe til at løse manglen på kvalificeret faglært arbejdskraft.
