Filmtilbud til demente, pårørende og plejepersonale rulles ud i hele landet

hamburgerboern-2
ErindringsBio består af historiske og dokumentariske film fra primært 50’erne og 60’erne. Nu rulles konceptet ud i hele landet. Foto: DFI
25. jan. 2022 06.00
ErindringsBio har siden 2020 været et pilotprojekt. Med en donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond rulles tilbuddet målrettet demensramte nu ud i hele landet.

Det Danske Filminstituts (DFI) filmtilbud 'ErindringsBio' består af en række filmpakker med historiske film fra Filminstituttets arkiv.

Formålet med ErindringsBio er med historiske og dokumentariske film fra primært 50’erne og 60’erne at vække minderne til live hos mennesker med demens.

Tilbuddet er målrettet demensramte, deres pårørende samt plejepersonalet på plejehjemmene.

Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet anslår, at knap 90.000 danskere lider af demens, og at antallet stiger, i takt med at middellevealderen bliver højere.

Glemt kodeord