Anmelder:
Ny bog om uskønne magtkampe i LO-familien er en arbejdsmarkedsklassiker

20151025-161324-L-4587x3062ma
Harald Børsting håbede, at han kunne blive kult. Det blev han ikke – i hvert fald ikke blandt de unge, skriver Gitter Redder i sin anmeldelse. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6. maj 2022 06.00
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
BOGANMELDELSE: Det er uomgængeligt for alle interesserede i nyere dansk arbejdsmarkedspolitik og fagbevægelsens udvikling at læse Poul Smidts nye bog ’Ulvetider og skiftespor’. Ikke alene får forfatteren fortalt, hvordan LO og FTF bumlede sig vej til fusion, men også hvordan borgerlige frontalangreb på efterløn og dagpenge samt de gules vokseværk giver dansk fagbevægelse helt nye og svære udfordringer, skriver Gitte Redder.

HUNDREDVIS AF ANSATTE i fagforeninger og lokalafdelinger kan lige så godt gå ind til chefen og sige:

”Jeg er gået for i dag. Jeg kan ikke passe mit arbejde, før jeg har læst den her nye bog om fagbevægelsen, som en gammel journalist ved navn Poul Smidt har skrevet. Vil du ikke give mig fri, må du i det mindste betale for et eksemplar af bogen.”

For læse journalisten og forfatteren Poul Smidts bog "Ulvetider og skiftespor", skal de. Alle mænd og kvinder i den kongelige danske arbejderbevægelse kan her blive klogere.

I bogen afdækker Poul Smidt ikke bare LO’s historie gennem de seneste årtier og vejen mod fusionen med FTF til en ny hovedorganisation. Det er også en bog om arbejdsmarkedspolitik og de kæmpe forandringer, der er sket på det danske arbejdsmarked siden årtusindeskiftet. De mange frontalangreb fra borgerlige partier. Fra Anders Fogh Rasmussen over Claus Hjort Frederiksen til Lars Løkke Rasmussen, der på hver deres måde har bidraget til at svække fagbevægelsen med etableringen af tværfaglige a-kasser til at halvere fradraget for fagforeningskontingent, etablere kommunale jobcentre og meget mere.

Glemt kodeord