Gitte Redder: Kære ministre - find nu penge til uddannelserne
UDDANNELSE ER IKKE et nulsumsspil. Vi får ikke et dygtigere Danmark ved at spare på nogle uddannelser og flytte pengene over på andre. Der er kun én vej til at løse rekrutteringskrisen i dansk erhvervsliv og den offentlige sektor og sikre Danmarks fortsatte konkurrencekraft og grønne omstilling. Og det er – undskyld udtrykket – at give danske uddannelser en ordentlig spand kul.
S-regeringens længe ventede udspil 'Danmark kan mere III' er lige på trapperne. Allerede inden præsentationen er universiteter og faglige organisationer som Djøf og Dansk Magisterforening på barrikaderne. De protesterer over, at regeringen ifølge Politiken vil skære et år af mere end halvdelen af kandidatuddannelserne, så den samlede studietid går fra fem til fire år.
Korte, mellemlange, lange, faglige, professionsuddannelser, diplomuddannelser, AMU-kurser, HF, STX og VUC. Dansk erhvervsliv, danske kommuner og regioner har brug for hele paletten
Gitte Redder, faglig kommentator
I stedet vil regeringen flytte penge fra universiteterne til professionsuddannelser som socialrådgiver, sygeplejerske og lærer. For professionsuddannelserne mangler også ressourcer.
LÆS OGSÅ: Kommende lærere dropper ud: 'Vi har for få undervisningstimer og for dårlige praktikker'
Vil kortere universitetsuddannelser betyde, at Danmark kan mere? Nej, fastslår Akademikernes formand Lisbeth Lintz. Magisterformand Camilla Gregersen kalder det en markant forringelse og advarer mod, at det vil medføre A- og B-uddannelser.
Viden er vores lille lands vigtigste grundstof, og en sparekniv på universiteterne er et benspænd for at gøre Danmark rigere, klogere og grønnere i fremtiden, lyder det fra akademikernes faglige organisationer.
På samme måde argumenterer 3F, Dansk Metal, FOA, BUPL og andre fagforbund, når de protesterer over dårlige taxametre, oldnordisk værktøj og udstyr samt for få ressourcer til at give den bedst mulige kvalitet i undervisningen på andre uddannelsesinstitutioner.
Og erhvervslivet bakker op: Veluddannet arbejdskraft er forudsætningen for at sikre dansk innovation og konkurrencekraft i fremtiden.
NÅR UDDANNET ARBEJDSKRAFT er i høj kurs, kan det undre og forarge, at uddannelsespolitik ikke er det. Vi burde jo slet ikke tale om A- og B- og C-uddannelser, når de alle sammen er vigtige. Korte, mellemlange, lange, faglige, professionsuddannelser, diplomuddannelser, AMU-kurser, HF, STX og VUC. Dansk erhvervsliv, danske kommuner og regioner har brug for hele paletten. Investeringer i topklasseuddannelser, voksen- og efteruddannelse og omskoling er løsningen. Der er ikke nogen gratis genveje eller discount-reformveje. Der er kun en investeringsvej.
Samtlige partier i rød og blå blok må aftvinges svar på, hvad de vil med FGU, VUC, AMU, erhvervsskoler, gymnasier, folkeskole og universiteter
Gitte Redder, faglig kommentator
Men når vi gør regnebrættet op i uddannelsessektoren, har regeringen skuffende få sejre at hive frem efter tre år i børne- og undervisningsministeriet og forsknings- og uddannelsesministeriet.
Af de mere aktuelle har uddannelsesminister Jesper Petersen for et par uger siden præsenteret en markant styrkelse af læreruddannelsen. Sammen med blandt andre Danmarks Lærerforening og Professionshøjskolerne og bakket op af et bredt politisk flertal kom der en tiltrængt reform af læreruddannelsen. Og med reformen fulgte ekstra 200 millioner kroner årligt til flere undervisningstimer, mere praktik og til at give underviserne de rette kompetencer. Det er vejen frem!
Men ellers sejler Den forberedende grunduddannelse, FGU. VUC og arbejdsmarkedsuddannelserne AMU lider af mangel på investeringer og politisk opmærksomhed. Udflytning af universitetsuddannelser fra storbyerne har vakt harme og kostet kassen.
ERHVERVSSKOLERNE ER et kapitel for sig. Forslag til ny Institutionslov for gymnasier og erhvervsskoler har ført til hovedrysten, og der er stadig ikke sat navn på tre klimaerhvervsskoler, som ellers skulle være de grønne kraftcentre, der omsider fik unge til at strømme til erhvervsuddannelserne.
I maj lancerede en gruppe unge anført af Dansk Metals Carl Emil Lind Christensen 'Lærlingeoprøret'. Et forfriskende fagligt ungdomsoprør, der med demonstrationer og et borgerforslag om at bruge en promille ekstra af bruttonationalproduktet drømte om at vride et par milliarder kroner ekstra ud af statskassen til moderne udstyr og kvalitetsløft på erhvervsskolerne.
Til dags dato er der – uforståeligt og ufortjent – ikke en gang 10.000 underskrifter. Selvom FH-formand Lizette Risgaard, HK-formand Anja C. Jensen og en hær af fagbosser de seneste uger har appelleret til at skrive under.
KORT SAGT MANGLER DER ikke bare nye penge men også passion, ambition og vision i dansk uddannelsespolitik. Og handlekraft. Det frustrerer ikke bare de unge men også i dansk erhvervsliv og fagbevægelse, fordi arbejdsmarkedet sukker efter mere veluddannet arbejdskraft. Og det gælder både sygeplejersker, it-ingeniører, teknikere, elektrikere, pædagoger og mange andre faggrupper.
Derfor bør uddannelsespolitik komme ind på lystavlen i den kommende valgkamp. Samtlige partier i rød og blå blok må aftvinges svar på, hvad de vil med FGU, VUC, AMU, erhvervsskoler, gymnasier, folkeskole og universiteter.
LÆS OGSÅ: Direktører og lærere med appel til partier: “Det er sidste udkald for AMU’erne”
Venstres statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen har meldt sig klar med en milliardreform af SU, så studerende i fremtiden maksimalt kan modtage SU i fem år. Et sparet SU-år vil frigøre cirka 1,2 milliarder kroner årligt, som Venstre ønsker at bruge på erhvervsuddannelserne, professionsuddannelser samt de naturvidenskabelige uddannelser.
Det er da et bud. Ligesom ’Danmark kan mere III’ vil være det. Flere af den slags, tak! Og lad os så få skolerne, elev-organisationerne, fagbevægelse og erhvervsliv endnu mere på banen og diskutere uddannelsespolitik uden at havne i en grim organisationskrig. Vi skal væk fra at bashe akademikere og nedgøre sosu'er og konstruktører. Faktum er, at der er milliardgevinster for dansk samfundsøkonomi ved at investere i hele paletten af uddannelser.