Nyt teaterstykke om folkeskolen skal skrives på historier fra den virkelige verden

e599a278-299b-4880-b193-05a6452e13e9
Christian Lollikes forestilling om folkeskolen får efter planen urpremiere i foråret 2024 på Aarhus Teater. Foto: Foto: Aarhus Teater/Kim Glud
2. sep. 2022 06.00
Aarhus Teater efterlyser personlige historier fra folkeskolens ansatte til nyt teaterstykke.

Hvordan står det egentlig til i den danske folkeskole anno 2022?

Det spørgsmål ønsker Aarhus Teater og instruktør Christian Lollike at besvare så nuanceret og virkelighedstro som muligt, når de i 2024 laver forestillingen 'Folkeskolen'. Derfor efterlyser de nu personlige historier fra lærere, pædagoger og andre ansatte.

"Folkeskolen er måske den mest personlighedsdannende institution i vores liv. Den har afgørende betydning for vores dannelse, fællesskabsfølelse og selvopfattelse. Det er nødvendigt at undersøge, hvordan skolen håndterer de mange forskellige udfordringer, børn står overfor i dag," siger Christian Lollike, der suppleres af teaterdirektør Trine Holm Thomsen fra Aarhus Teater:

"Vi er optaget af at skabe det optimale skoleliv. Men hvad er det? Vi forsøger med skolereformer, med intenst forældresamarbejde, inklusion og øget fokus på trivsel, men undersøgelser viser, at børn i stigende grad oplever stress og angst," siger Trine Holm Thomsen.

Glemt kodeord