Kan man have fået hjernerystelse, selvom man ikke var bevidstløs? Det er et af de spørgsmål, vi har stillet Hana Malá Rytter, som er førende ekspert i hjernerystelse. Foto: Eline Svendsen

Forsker: Derfor er læger så uenige om hjernerystelse

11. maj, 15:47
Der er stor forskel på, om speciallæger anerkender senfølger af hjernerystelse - til stor frustration for patienten. En ekspert i hjernerystelse forklarer, hvordan det kan være.

Patienter, som har langvarige traumer efter at have slået hovedet, kan opleve, at speciallæger er vildt uenige om, hvorvidt de har haft en hjernerystelse eller ej.

Læs også: Syge danskere i fælles opråb: Den læge skal stoppes

Det er noget af det, der gør, at mange syge danskere oplever problemer med deres forsikringsselskab. A4 Nu har i en artikelrække beskrevet, hvordan forsikringskunder ikke kan få erstatning, efter de har været ved bestemte speciallæger, som ikke har anerkendt hjernerystelser.

A4 Nu har derfor spurgt en af landets førende forskere i hjernerystelse om, hvordan det generelt kan gå til, at en speciallæge kan nå frem til, at en patient har senfølger af hjernerystelse, når en anden speciallæge konkluderer, at patienten slet ikke har haft en hjernerystelse?

Hana Malá Rytter, lektor i Neuropsykologi ved Københavns Universitet og neuropsykolog på Bispeberg og Frederiksberg Hospital, siger: 

- Det er et komplekst felt. Vi har ikke en objektiv måde at måle, om der har været hjernerystelse eller ej. Derfor kommer den enkelte læges faglige holdning, og hvorvidt lægen er opdateret på den nyeste viden til at spille en stor rolle, siger Hana Malá Rytter, der  står i spidsen for det nyetablerede Dansk Center for Hjernerystelse. 

Intet før-billede af din hjerne

Hun understreger, at langt de fleste patienter kommer sig i løbet af tre måneder efter hjernerystelsen. For en lille gruppe forsvinder generne imidlertid ikke efter de første måneder, og hos en undergruppe af dem er følgerne kroniske. Det er denne gruppe, som kan komme i klemme ved forsikringsselskabet.

Der findes forskning, der tyder på, at hjernens aktivitet er ændret, hvis man lider af langvarige følger efter hjernerystelse, og det kan også påvises med bestemte scanningsmetoder.

Disse metoder bruges imidlertid kun til forskning, ikke i den kliniske behandling af patienter. Her tjekker man for mere alvorlige tilstande, for eksempel en blødning i hjernen, og de metoder, man vælger, viser oftest et upåfaldende billede.

Desuden vil man ofte ikke kunne påvise en ændring hos den konkrete patient, fordi der ikke er et kontrolbillede, fra før patienten slog hovedet at sammenligne med.

"Kniber ballerne sammen" 

En del af de patienter, A4 Nu har talt med, har oplevet, at en speciallæge afviste hjernerystelse, fordi sygehistorien ikke har fulgt et typisk forløb med gradvis bedring.

Men for patienter med senfølger er det netop svært at tale om et typisk forløb, understreger Hana Malá Rytter. Nogle vil for eksempel opleve bedring, men få tilbagefald kort efter, fordi de bliver presset eller presser sig selv.

Og nogle vil kunne undertrykke symptomerne i en kortere periode lige efter ulykken og derfor kunne "tage sig sammen" og passe jobbet, indtil de får det så dårligt, at de må sygemelde sig.

- Det handler om, at man ikke er nået dertil i den psykologiske erkendelsesproces. Man er forvirret over sin situation og får at vide, at alt ser normalt ud på de objektive undersøgelser. Så man har en håndteringsstrategi, der går ud på at "knibe ballerne sammen og arbejde igennem det", siger Hana Malá Rytter.

Så at man kan passe sit arbejde lige efter hjernerystelsen er ikke et bevis på, at der ikke har været en hjernerystelse?

- Bestemt ikke.

En skrøne, at man skal have været bevidstløs

I nogle af de lægeerklæringer, A4 Nu har fået indsigt i, afviser speciallægen, at der kan være tale om hjernerystelse, fordi patienten ikke har været bevidstløs, eller fordi patienten blev ramt af en bil i lav fart.

Men ingen af delene kan bruges til i sig selv at udelukke hjernerystelse, forklarer Hana Malá Rytter.

- Det er en skrøne, som jeg ved, florerer. Men det passer ikke. Den internationale forskning peger entydigt på, at man ikke behøver besvime eller have bevidsthedstab for at få hjernerystelse, siger hun.

Det er også uklart og ofte individuelt, hvor høj fart der skal være involveret i et uheld, for at det kan resultere i en hjernerystelse.

Er der mon nogle snydere iblandt?

Ifølge advokater og patientforeninger, som A4 Nu har talt med, har nogle speciallæger en tendens til ofte at nå frem til diagnosen hjernerystelse, mens andre sjældent gør. Fordi tilstanden ikke kan måles objektivt, er lægens faglige holdning afgørende, forklarer Hana Malá Rytter.

Alle mennesker, også læger og andre fagpersoner, som i princippet er objektive, har nogle forudindtagede holdninger, og man er mest åben over for information, som passer ind i dem, uddyber hun.

Nogle lægers faglige holdning kan være påvirket af førnævnte skrøner, mens andre kan være meget opmærksomme på, om patienten overdriver symptomer, eller at mennesker med psykisk sårbarhed statistisk set har større risiko for langvarige følger. Holdningen kan også blive påvirket af, at lægen hele tiden skal forholde sig til, at det er en forsikringssag, mener eksperten. 

- Så vil man nok have i baghovedet, om der ikke også er nogle snydere iblandt, siger Hana Malá Rytter, og fortsætter:

- Hvis vi mikser alt dette i en gryde, kan det gøre, at den læge, som skal lave konklusionen, kan have en større eller mindre tendens til at se symptomerne som hjernerystelse eller som noget andet.

Derfor får det psykiske skylden

A4 Nu har set flere eksempler på, at speciallæger i stedet tilskriver symptomerne noget psykisk, for eksempel at patienten tidligere har haft angst, stress eller depression.

Det skyldes til dels, at hjernen er et kompliceret organ, som både påvirkes af vores psykologiske processer og af det rent fysiske, for eksempel et slag i hovedet. Og dels at de mennesker, som har noget psykisk med i bagagen, statistisk set har større risiko for at få langvarige følger af hjernerystelse, forklarer Hana Malá Rytter.

Hvorfor har de det?

- Det er en voldsom oplevelse at slå hovedet, og hvis symptomerne varer ved, får man nemt tanken, om man nogensinde bliver sig selv igen. Det er forståeligt nok, men problemet er, at jo mere man tænker det, jo nemmere kommer man ind i et uhensigtsmæssigt mønster, hvor angsten får frit løb. Det er der større risiko for, hvis man har en psykisk sårbarhed med tendens til angst. Det er altså en psykisk forsvarsmekanisme, som var der, før man blev ramt, forklarer Hana Malá Rytter.

"Det er jo bare din angst"

Det uhensigtsmæssige mønster er typisk, at patienten helt stopper med de aktiviteter, der giver symptomer og dermed kommer til at fokusere mere på symptomerne og forværre dem.

Efter en hjernerystelse er det mest hensigtsmæssige nemlig at starte langsomt op med de aktiviteter, man normalt laver. Hvis man presser sig selv for meget, kan tilstanden blive forværret - men det kan den også, hvis man helt stopper, så snart man mærker symptomer.

Når en patient, som har reageret på en hjernerystelse med at udvikle angst, kommer til speciallægeundersøgelse, vil nogle læger sige, at symptomerne blot skyldes angsten og ikke den oprindelige hjernerystelse.

- Nogle læger ser kun angsten og den uhensigtsmæssige reaktion. Men den efterreaktion ville jo ikke være der, hvis ikke den udløsende faktor, nemlig det oprindelige slag i hovedet, havde været der, siger Hana Malá Rytter.

Kontakt
Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...