DOKUMENTATION:
Offentlig kontrol: At bruge en fjerdedel af tiden på nul og en fis er fandeme sindssygt

1824
Først skal arbejdet gøres, siden skal det bevises. Offentlig ansatte føler, at de udsættes for unødvendig kontrol. Foto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix
21. nov. 2016 22.00
Sådan lyder reaktionen fra stressekspert Thomas Milsted på resultatet af ny A4måling: Danskere bruger hver fjerde arbejdstime på at dokumentere og offentligt ansatte ser dokumentationskrav som en unødvendig kontrol af deres arbejde. Faglige ledere kræver stop for galskaben.

Socialrådgivere, sosu’er og politifolk er ved at blive kvalt i bureaukrati. Over en fjerdedel af offentligt ansattes arbejdstid bruges på dokumentation, skemaer, evalueringer og andet papirarbejde. Den oplevelse fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget blandt 1.088 repræsentativt udvalgte danskere.