Jobcenterchef afventer lovforslag om arbejdspligt: "Det er spild af ressourcer, hvis vi bruger tiden på noget, der ikke giver en jobeffekt"
Enigheden var slående stort set hele vejen rundt, da Kommunernes Landsforening (KL) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) tirsdag holdt minikonference om den nye arbejdspligt, der skal rulles ud i kommunerne fra nytår, og som er målrettet borgere med ikke-vestlig baggrund.
På konferencen deltog forskere og topfolk i kommuner og fagbevægelsen, og i fællesskab fik de sendt et utvetydigt signal til regeringen:
Nyttejobs, der står til at udgøre en betydelig del af arbejdspligten, har ingen effekt på beskæftigelsen for målgruppen.
LÆS OGSÅ: ”Stor kovending”: Regeringen dropper krav om nyttejobs til indvandrere
En af deltagerne på konferencen var Maria Bødker Boje, jobcenterchef i Københavns Kommune. Hun mener, at kommunerne skal have frihed til at benytte de værktøjer, man ved, virker for målgruppen.
”Jeg er bekymret for, om vi kommer til at bruge vores energi forkert. Det er spild af penge og indsatser, hvis vi bruger tiden på noget, der ikke giver en jobeffekt for de her borgere. Jeg er optaget af at få mest mulig jobeffekt ud af arbejdspligten,” siger Maria Bødker Boje til A4 Beskæftigelse.
"Vi ved fra erfaring, at en individuel og helhedsorienteret jobrettet indsats virker. Det kan for eksempel være fokus på socialt frikort, ordinære løntimer og virksomhedspraktikker. Vi ved også, at alt for firkantede proceskrav, undtagelsesregler og andet kan risikere at flytte fokus fra det, der virker,” uddyber hun.
Nye nytteindsatser er ukendt territorium
Stort set ingen kommuner bruger i dag nytteindsatser på aktivitetsparate ledige, som er den gruppe, arbejdspligten er tiltænkt. De anvendes derimod til ledige, der går arbejdsløse i kortere tid, og som ikke har andre udfordringer end ledighed.
Derfor er det et helt uberørt land, politikerne på Christiansborg sender kommunerne ud på fra 1. januar.
LÆS OGSÅ: Arbejdspligt skal mangedoble antallet af nyttejob: Sådan kommer din kommune i gang
I KL frygter man, at det kan blive et bureaukratisk helvede at implementere arbejdspligten. Dels bliver det ifølge KL meget besværligt at tidsregistrere borgerne, når de skal leve op til timekravet om 37 timers aktivering om ugen. Dels er det svært at mangedoble antallet af nye nyttejobs med reelt indhold, mener kommuneforeningen.
Modstanden i fagbevægelsen går i højere grad på, om etableringen af nye nyttejobs risikerer at fortrænge den ordinære arbejdskraft.
Lovforslag på trapperne
Selv om regeringen og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) holder fast i, at kommunerne skal bruge nytteindsatser i stor stil i forbindelse med arbejdspligten, så har hendes eget ministerium præciseret, at kommunerne er i deres gode ret til at se bort fra nytteindsatser som et element i den nye indsats.
Hvad der er op og ned, bliver vi formentlig først klogere på, når det første udkast til lovforslaget frigives i slutningen af denne måned.
Formand for arbejdsmarkedsudvalget i KL, Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S), oplever, at regeringen og aftalepartierne har lyttet til kritikken.
”Vi forventer ikke, at det om nytteindsatser bliver så stift formuleret som i aftaleteksten,” konstaterede han på konferencen tirsdag.
Frygter ikke straf
Maria Bødker Boje er også spændt på at se de nærmere detaljer i lovforslaget. Det bekymrer ikke hende, hvis der lægges op til, at kommuner kan blive sanktioneret, hvis ikke de efterlever intentionen om mange nytteindsatser i arbejdspligten.
”Det bruger jeg ikke min energi på at frygte. Det må vi forholde os til, hvis det er. Uanset hvilke regler, der kommer, skal vi som kommune leve op til forventningerne i regelsættet,” understreger jobcenterchefen.
Når lovforslaget er offentliggjort, forventes en høringsperiode hen over sommeren, hvorefter den egentlige implementering sker i kommunerne til efteråret.
Både KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) har lavet temasider om arbejdspligten på deres hjemmesider. 27. juni afholder Star og KL et fælles webinar, hvor de vil fortælle om lovforslagene for både arbejdspligten og kontanthjælpsaftalerne, der også blev indgået sidste efterår.