Socialrådgivere: Større ambitioner er nødvendige i sygedagpengesystemet

REGERINGEN OG ET BREDT FLERTAL har for nylig aftalt en række ændringer i sygedagpengesystemet. Der er tale om en række fornuftige justeringer – men samlet set er det slet ikke nok til at rette op på de politikerskabte problemer i sygedagpengesystemet.

Varighedsbegrænsningen er et godt eksempel på ét af disse.

Siden 2014 har sygedagpengeperioden været 22 uger. For en del borgere er det heldigvis nok til at komme på højkant. Men hvis man har et lidt mere komplekst sygdomsforløb, hvor diagnosticeringen er svær, behandlingen trækker ud eller sygdommen bølger frem og tilbage, så er 22 uger sjældent nok til at blive rask.

Bliver man ramt af varighedsbegrænsningen, venter et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse – og det vil sige, at man potentielt set får udbetalt mindre end 10.000 kr. om måneden. Nyt forløb, ny ydelse og ganske ofte også ny sagsbehandler. Med andre ord: Mens man burde koncentrere sig om at blive rask, bliver man kastet ud i stor usikkerhed, som skaber unødig stress og frustration.

LÆS OGSÅ: Sygedagpengeaftale medfører kun småjusteringer: De store beslutninger står på standby

Det er uhensigtsmæssigt for borgeren, men det er også utilfredsstillende for de socialrådgivere, som hjælper borgerne med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. I sygedagpengesystemet har politikerne nemlig gjort det muligt at forlænge sygedagpengene efter 22 uger, hvis ellers behovet for en forlængelse kan dokumenteres.

UMIDDELBART LYDER DET FINT. Men for socialrådgiverne minder det om minigolf, for man skal igennem den ene og den anden forhindring for at ramme det forbistrede lille hul i lovgivningen, som giver mulighed for en forlængelse.

Det betyder, at socialrådgiverne tvinges til at rette fokus mod at indsamle dokumentation op til revurderingsdatoen, i stedet for at bruge tiden på at hjælpe den sygemeldte borger bedst muligt til at fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet.

Varighedsbegrænsningen er altså kontraproduktiv for både borgerne og socialrådgiverne. Borgeren risikerer at blive mere syge af den unødige stress, som begrænsningen skaber ved udsigten til økonomisk usikkerhed. Og socialrådgiverne oplever at bruge deres tid på dokumentation og bureaukrati i stedet for at sammensætte og koordinere tværfaglig og helhedsorienteret støtte.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er 10 interessante nedslag i ny sygedagpengeaftale

I alt dette er der også et samfundsøkonomisk perspektiv, som politikerne bør have for øje. Det har nemlig kæmpe betydning for den enkelte borger såvel som for samfundsøkonomien, når socialrådgiverne i sygedagpengesystemet forhindrer, at en borgers sygdomsforløb resulterer i en fyreseddel eller en lang periode med arbejdsløshed. Enten ved at hjælpe borgeren med at fastholde sit job eller finde en anden vej ind på arbejdsmarkedet – evt. med den støtte, som er nødvendig.

DERFOR HAVDE JEG HÅBET, at man i den nylige aftale enten havde fjernet fristen eller gjort sygedagpengeperioden længere. Eller at man som minimum havde gjort det nemmere at forlænge sygedagpengene. Men det har flertallet bag aftalen ikke gjort.

Så meget desto vigtigere er det, at ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats er opmærksomme på dette problem og tager det med i de anbefalinger, som de senere på året skal fremlægge som grundlag for en større reform.

Det vil gøre det nemmere for socialrådgiverne at hjælpe sårbare borgere godt igennem deres sygdomsforløb, og det vil hjælpe borgerne til at blive hurtigere raske.